Jeg er lesbisk

Liv Gro var gift med en skøn mand og sammen havde de to vidunderlige børn, da hun i starten af 30’erne kunne mærke, at det ikke længere var det rette for hende. For Liv var lesbisk.

Kvinder er også dejlige

Det var selvsagt en forvirrende tid for Liv Gro, som aldrig tidligere havde skænket det en tanke, at hun kunne være lesbisk, men hun kunne heller ikke ignorere følelsen af ikke længere at passe ind i sin kernefamilie.

Som hun selv siger, var det ikke bare noget der skete, men noget der kom flydende. Hun havde aldrig tænkt, at der manglede noget eller at hun havde holdt noget tilbage.

Der skete blot en masse forskellige ting, som gjorde at hun fik øjnene op for at kvinder også var dejlige.

Denne tanke var både skøn og spændende, men også meget skræmmende og Liv Gro var meget ulykkelig over det i en tid. Hun ønskede på ingen måde at såre sine børn eller sin mand, som hun havde været sammen med i 15 år.

Men da først døren stod på klem og hun havde vovet sig ud ad den vej, var der ingen vej tilbage. For det stod også klart, at hun ikke var biseksuel og det var derfor aldrig en mulighed at blive sammen med sin mand. Samtidig havde hun heller ikke mødt en kvinde, som hun var blevet forelsket i, så det var ikke så lige til at sige, at det var derfor hun ønskede at blive skilt.

At springe ud overfor sin mand 

Det var voldsomt hårdt at være i en sådan situation og Liv Gro er lykkelig for at være på den anden side i dag. Da det hele startede, blev hun til dels også vred på sin krop og havde en følelse af at den svigtede hende, fordi hun ikke længere havde lyst til mænd.

Men det var selvfølgelig også samtidig netop denne følelse, der førte til at ægteskabet i sidste ende ikke var holdbart for begge parter.

Efter Liv Gro havde indset at der ingen vej var tilbage, måtte hun fortælle det til sin mand, hvilket var den værste del ved det hele. Som hun selv beskriver det, har hun nærmest traume over den situation. Det var skrækkeligt at skulle fortælle ham, at hun nu var til kvinder, fordi hun vidste han nok ville få en instinktiv tanke af at være blevet holdt for nar, hvilket bestemt ikke var tilfældet.

Samtidig var hun udmærket klar over, at når først det var sagt højt, kunne hun ikke vende om og det var skræmmende.

Børnenes reaktion

Børnene skulle selvfølgelig også have at vide, at deres mor og far nu ikke længere var et par og med tiden skulle Liv Gro fortælle dem at hun havde fået en kvinde-kæreste. Børnene fniste faktisk bare heraf og så var der ikke meget mere at forholde sig til.

Samtidig har Liv Gro altid gjort en dyd ud af, at der skal være plads til børnenes spørgsmål og at de kan tale om alt, eftersom der med tiden er kommet flere spørgsmål til, da de får en bedre forståelse for mange af tingene.

At springe ud i en sen alder

Når man springer ud i starten af 30’erne er der mange mennesker, der undrer sig. Har hun mon skjult noget? Har hun holdt sin mand for nar?

Men det understreger Liv Gro ikke var tilfældet. Hun har fuld forståelse for de tanker, men hun har på intet tidspunkt tidligere i sit liv følt, at hun skjulte noget for sig selv eller sin mand. Det var det helt rigtige at de blev gift og fik deres børn sammen.

Samtidig er der en vis tendens til, at man hele tiden skal springe ud på ny og forklare sig, hvilket virkelig var hårdt i starten, hvorimod hun nu intet har imod det. Børnenes skole skulle vide det og selvom det egentlig ikke ragede nogen på arbejdet, var det alligevel ret voldsomt at dette hele tiden skulle italesættes her også.

Svært at springe ud over for forældre og veninder

Derudover var det meget svært for Liv Gro at skulle fortælle sine forældre om sin nye livssituation. På den ene side var forældrene kede af selve skilsmissen og så var der ”det her” oveni. Det tog noget tid for dem at forstå deres datter og Liv Gro siger også selv, at hun måske skulle have været bedre til at have haft dem med i forløbet.

Desuden gjorde Liv Gro sig nogle tanke om konsekvenserne for at skulle springe ud overfor især de veninder, der havde kendt hende længe. Mon de stadig ville skrifte tøj foran hende og ville de se hende med andre øjne nu, hvor hun ikke længere var til mænd? Men det skulle heldigvis vise sig at det kun var Liv Gro selv, der havde de tanker og i dag kan hun grine ad, at hun tænkte sådan.

En ny verden

Efter at Liv Gro havde været sammen med sin nu eksmand siden hun var 18 år gammel, var det selvsagt noget tid siden hun havde været ”på markedet”. Det var ikke fordi hun tænkte at hun skulle have en ny kæreste eller ny familie, hun ønskede blot at finde nogen, som mindede om hende selv.

Hendes første tanke var derfor, at hun måtte tage i byen for at møde nye mennesker, så det gjorde hun. Og her mødte hun mange spændende mennesker, men hun måtte også erkende at hun mødte mange unge mennesker og det virkede derfor ikke som det helt rigtige for hende.

I sin søgen efter at finde ligesindede, faldt Liv Gro også over en fjersynsrække, som viste en kvinde, der befandt sig i helt samme situation som Liv Gro. Kvinden var også sprunget ud meget sent og satte ord på de følelser der var omkring at bryde op med sin familie og hvor hårdt det var. Det var første gang Liv Gro kunne spejle sig i en anden kvinde, og det gav hende en vis ro.

Mødet med Gitte

Selvfølgelig googlede Liv Gro også en masse for at finde ud af, hvor hun kunne møde mennesker og her fandt hun frem til en idrætsforening for homoseksuelle, der bl.a. tilbød dans. Liv Gro skrev til foreningen for at høre mere om hvad hun kunne forvente af holdet og fik svar af Gitte, som underviste.

Navnet Gitte var i Liv Gros verden et ”gammel-kone-navn”, hvorfor hun ikke forventede at møde sin kommende kæreste, da hun dukkede op til dans første gang.

Igennem foreningen mødte hun mange forskellige mennesker, som hun gik i byen og hang ud med og det skulle så vise sig at det derfra skulle udvikle sig med Gitte.

Modsat Liv Gro, har Gitte altid været afklaret med at hun var lesbisk og da de mødte hinanden, var det derfor også meget tydeligt, at de befandt sig to meget forskellige steder i deres liv. Gitte var vant til at bo alene, mens Liv Gro lige var gået fra hus og mand og havde to børn med sig.

Men i sidste ende havde det ingen betydning og der var ikke rigtig nogen af dem, der havde et valg – de måtte være sammen.

Ønsket om et fælles barn

Liv Gro og Gitte har nu været sammen i 8 år og for 1,5 år siden fik de deres lille datter via fertilitetsbehandling med en sæddonor. Parret havde løbende talt om at få børn sammen, men det var ikke noget de havde travlt med.

Selve det at skulle have et barn sammen med Gitte, føltes ikke meget anderledes end dengang Liv Gro planlagde at få børn sammen med sin daværende mand. Gitte er hendes nuværende partner, ligesom hendes mand dengang var og den eneste forskel var sådan set at begge partnere nu havde mulighed for at være gravid.

Liv Gro var ligeglad med om hun selv eller Gitte skulle bære barnet, da det biologiske aspekt for hende ikke er vigtigt. Samtidig kunne Gitte godt tænke sig at prøve at være gravid og da Liv Gro aldrig havde syntes det var fedt at være gravid, var det en forholdsvis nem beslutning. 

Fertilitetsbehandling

Selve donorvalget var parret også enige om. Gitte gik meget systematisk til værks og de var enige om at lede efter ”den mandlige udgave” af Liv Gro. Deres krav gik derfor på udseende, men også på uddannelse og personlighedsbeskrivelsen, da de ønskede at donor skulle være kreativ og sprudlende ligesom Liv Gro.

Begge synes det var meget nemt at fornemme om de havde den rette kemi med profilerne og det var meget rørende da de blev enige om, hvilken donor de ville gå med.

Parret forsøgte i alt med 7 inseminationsbehandlinger her på Diers Klinik og efter de første 4 behandlinger blev de rådet til et donorskifte, hvilket Liv Gro synes var meget hårdt. Da de i alt 7 forsøg desværre ikke var lykkedes, overgik de til IVF-behandling, hvorefter Gitte blev gravid i første forsøg.

Én stor regnbuefamilie

Liv Gros to store børn fik tidligt at vide, at Gitte var gravid og at de skulle have en lille søskende. De blev begge meget glade, men derefter også meget forvirret. Dette hang ifølge Liv Gro nok sammen med nogle kommentarer de fik i skolen ang. biologiske søskende.

Den dag i dag kan de stadig blive konfronteret med, at deres lillesøster ikke er deres ”rigtige” søster, men børnene ved heldigvis bedre og knuselsker deres lillesøster.

Der har altid været plads til at børnene kunne spørge, hvis de ville vide noget og hjemme hos Liv Gro har de altid talt meget om, at ”man sagtens kan elske mennesker, selvom man ikke er biologisk tilknyttet til dem”.

Råd til andre i samme situation

Liv Gro lægger meget stor vægt på, at hun syntes det var svært at finde nogle at spejle sig i lige da hun var sprunget ud. Det syntes, at ingen andre havde været der, hvor hun nu befandt sig. Lige bortset fra kvinden fra tv-udsendelsen, som ligeledes var blevet skilt fra sin mand fordi hun var lesbisk.

Derfor tøvede Liv Gro heller ikke et sekund med at sige ja til at fortælle sin historie til vores blog. Det er vigtigt for hende, at andre kan se, at de ikke er alene og at det hele sagtens kan ende lykkeligt på den anden side, selvom vejen dertil er hård.

”Men man kan komme igennem det og jo mere åben man er omkring tingene, jo bedre klarer man sig igennem det. Det gælder for øvrigt alle perspektiver i livet”.

Da vi spørger Liv Gro, hvad hendes bedste råd til kvinder er, som måske befinder sig i en lignende situation, hvor de er i tvivl, om de er det rigtige sted i livet, svarer hun følgende:

Ingen vej tilbage

Når først man befinder sig i tvivlsfasen, er det kun et spørgsmål om tid, hvornår man er ærlig over for sig selv. Det kan være en lang proces, men der er ingen vej tilbage – så tag springet!

Gør det sobert

Situationen er nok ret umulig for de fleste, men Liv Gro kan kun råde til at forsøge at gøre det så sobert som overhovedet muligt. Sæt dig ind i, at det kan være svært for andre at forstå og læn dig op ad andre mennesker, som støtter dig. Du er ikke alene i processen.

Terapi

For Liv Gro var terapi en vigtig del af at komme godt igennem hele processen. Hun gik til parterapi med sin eksmand for at de kunne få talt ud og komme styrket ud på den anden side som familie.

Det var det hele værd

Som det sidste slutter Liv Gro af med at sige, at hele rejsen inklusiv alle op- og nedture og alle de følelser, der følger med, er det hele værd, når man lander på den anden side.

Hun håber, at hun ved at fortælle sin historie her, giver kvinder, som befinder sig i tvivlsfasen, mod til at springe ud i eventyret og gøre det rigtige.