Civilretlige konsekvenser
Afhængig af din eller jeres situation, gør vi opmærksom på, at der i forbindelse med assisteret reproduktion skal udfyldes nogle blanketter.
Du kan se hvilke blanketter, der er gældende for netop din eller jeres situation nedenfor.
Vi gør opmærksom på at blanketterne kun er gældende for vores kunder, som har bopæl i Danmark.
Single – behandling med sæddonor
Hvis du som single bliver behandlet med en sæddonor og opnår graviditet, vil du modtage en erklæring om assisteret reproduktion.
Single – behandling med kendt donor
Den kendte donor og kvinden, som behandles, skal inden hver behandling underskrive blanket 8.
Husk at vitterlighedsvidner skal benyttes, hvis blanketten underskrives hjemmefra.
Par – behandling med sæddonor
Hvis I er et par, som skal behandles med en sæddonor, skal I inden hver behandling udfylde blanket 8.
Dette gælder både for lesbiske og heteroseksuelle par, ligesom det er gældende for både gifte og ugifte par.
Blanketten kan udfyldes på klinikken ved fremmøde eller hjemmefra, hvorved I skal være opmærksom på, at I også skal bruge to vitterlighedsvidner.
Heteroseksuelt par – behandling med partnersæd
Hvis I ønsker behandling med partnersæd, skal I udfylde blanket 8 forud for hver behandling.
Blanketten kan udfyldes på klinikken ved fremmøde eller hjemmefra, hvorved I skal være opmærksom på, at I også skal bruge to vitterlighedsvidner.
Heteroseksuelt par – behandling med kendt sæddonor
Den kendte donor og parret, som modtager behandling, skal inden behandlingen underskrive blanket 8.
Husk at vitterlighedsvidner skal benyttes, hvis blanketten underskrives hjemmefra.
Lesbisk par – behandling med kendt sæddonor
Den kendte donor og parret, som behandles, skal inden behandlingen underskrive blanket 9.
Husk at vitterlighedsvidner skal benyttes, hvis blanketten underskrives hjemmefra.
Indsendelse af blanketter
Ved opnået graviditet, skal du selv indsende blanket 8, blanket 9 eller Erklæring om assisteret reproduktion til Familieretshuset pr. post eller via E-Boks.
Hvis du indsender blanketten via E-Boks, skal du gøre følgende for at oprette besked:
- Vælg modtager: Familieretshuset Hovedpost
- ”Skriv ny post”
- OBS!
Hvis I ikke er gift, vil I også skulle udfylde faderskabet/medmoderskabet via omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab/medmoderskab.
Hvis du er i tvivl om ovenstående, så tag endelig kontakt til os på Diers Klinik eller kontakt Familieretshuset direkte for yderligere information og vejledning.
Til kunder, som ikke har bopæl i Danmark
Hvis du ikke har bopæl i Danmark, vil vi opfordre dig til at undersøge lovgivningen i relation til de civilretlige regler i dit hjemland.
Det er en god ide, at du allerede inden behandlingsstart undersøger, hvad der er gældende for din situation, da der kan være blanketter, som skal udfyldes inden behandlingens påbegyndelse.
Kontakt os gerne for yderligere information.