Jeg har ønsket at få børn, så længe jeg kan huske

For Gesche har det altid stået lysende klart, at hun ville være mor.

I sine tidlige 30’ere var hun i et parforhold, hvor børn ikke var en mulighed, og det førte i sidste ende til, at parret måtte splitte op.

I midten af 30’erne var Gesche i et nyt forhold, hvor hun ganske uventet blev gravid. Desværre endte graviditeten i en spontan abort i uge 11. Tabet af barnet kom som et chok for Gesche, for hun havde slet ikke haft tanken om, at det kunne ske. Kort tid efter lykkedes det hende igen at blive gravid et par gange, men disse graviditeter endte igen i spontan abort. Og til sidst sluttede dette parforhold også.

Efter denne hårde tid valgte Gesche udelukkende at fokusere på sin karriere. Men længslen efter et barn forsvandt aldrig. “For hvert år voksede ønsket om at blive mor, og det føltes helt forkert for mig ikke at have et barn,” husker hun.

Parforhold, eller single-mor?

Inden Gesche kontaktede Diers Klinik, var hun igennem en længere overvejelsesproces.

“Jeg håbede hele tiden at finde den rette partner at lave en familie med. Men samtidig ønskede jeg ikke at stifte familie med ‘hvem som helst’, bare fordi tiden var knap.”

Gesche blev klar over, at hendes voksende ønske om at få børn begyndte at påvirke de parforhold, hun gik ind i. Hun mærkede sit biologiske ur tikke og følte, at tiden var ved at løbe ud. Det var vigtigt for hende at kunne udvikle et nyt forhold uden at tænke på at stifte familie med det samme.

Men det var svært for hende at lære en ny mand at kende uden konstant at overveje, om han kunne være far til hendes fremtidige børn. Og dette pres gjorde det udfordrende at opbygge en relation.

“At blive ældre uden børn var en meget mere skræmmende tanke for mig end at blive ældre uden en partner. Og jeg er stadig overbevist om, at den rette person vil finde os, når tiden er inde.”

Manglende støtte til kvinder, der vil være single-mor

Gesche oplevede udfordringer med at få hjælp fra sundhedssystemet i Tyskland til at få et barn som single kvinde. Der fandtes ikke et sted, hvor man kunne gå hen og få vejledning om sine muligheder.

Svaret fra de fertilitetsklinikker i Tyskland, hun opsøgte, var, at de ikke måtte hjælpe single kvinder. Også hendes sundhedsforsikring nægtede at yde nogen form for støtte. Begrundelsen herfra var, at Gesche var over 40 år og ikke var gift eller i et registreret partnerskab.

Gesche havde efter aborterne skiftet til en ny gynækolog, hvor hun følte sig tryg og fik god støtte. Alligevel turde hun ikke tale åbent med sin gynækolog om sit ønske om at få børn som enlig kvinde. Hun frygtede, at gynækologen heller ikke lovligt havde mulighed for at hjælpe hende.

“Det var virkeligt svært at få den viden, der skulle til, for jeg altid havde følelsen af, at jeg ikke kunne tale åbent med nogen om min drøm om at blive single-mor”, mindes Gesche.

Støtte på fertilitetsrejsen

I starten undersøgte Gesche mulighederne for at blive solomor på egen hånd, da hendes erfaringer med venners kommentarer ofte var negative. I denne periode mødte hun en mand, der allerede havde børn. Han gjorde det klart, at han ikke ønskede at få flere børn.

“Vi havde meget til fælles, og han hjalp mig med at stille mig selv nogle meget vigtige spørgsmål. Og først og fremmest hjalp han mig til at være tro mod mig selv og finde ud af, hvad jeg ønskede – uden at inddrage vores forhold i mine overvejelser.”

For Gesche var det en kæmpe gave at have en person ved sin side, som hjalp hende med at blive afklaret med, om hun kunne klare en familie alene. Han kom fra et naboland, hvor det at blive selvvalgt single-mor ikke var ualmindeligt. Og han havde sågar et kvindeligt familiemedlem, der havde valgt at blive solomor. Derfor så han med positive øjne på solomoderskabet som en mulighed og kunne bakke Gesche op i hendes beslutning om at gå den vej.

“Jeg er den dag i dag taknemmelig for, at min ven og tidligere partner støttede mig i at gå efter min drøm og følge min vej.”

Overvejelser om at blive single-mor med hjælp fra en sæddonor

Da Gesche blev afklaret med, at det vigtigste for hende var at få børn, begyndte hun at undersøge mulighederne for at få et barn uden en partner. “Det var vigtigt for mig, at min familie blev grundlagt på et solidt fundament, så jeg besluttede mig for ‘reguleret sæddonation’.”

På det tidspunkt var det næsten umuligt for en single kvinde over 40 at finde en lovlig sæddonor i Tyskland. Gesche snakkede med sin ven om mulighederne, og det var for dem begge ret tankevækkende, hvor forskelligt de europæiske lande håndterer dette spørgsmål.

“To ting var vigtige for mig: For det første, at donoren var helbredstestet for at minimere risikoen for sygdomme hos mit barn og mig. For det andet, at alt var reguleret ved lov, og at donoren ikke havde nogen rettigheder i forhold til barnet.”

Hun ville gerne undgå uenighed og uklarheder, hvis donoren måske på et senere tidspunkt fik et ønske om at få mere kontakt med barnet. Derfor blev det hurtigt klart, at sæddonation via en sædbank var den bedste løsning.

I sin søgen efter oplysninger om sæddonation fandt Gesche Diers Klinik.

“Jeg tog mod til mig og kontaktede Diers for at begive mig ud på nyt og ukendt territorie.”

Fertilitetsbehandling i Danmark

I juli 2018 oprandt dagen endelig – Gesche begav sig til Aarhus for at få sin første IUI-behandling. Hun havde på forhånd læst anmeldelser af Diers Klinik online og var derfor forberedt på mødet med klinikken og inseminationsbehandlingen.

Gesche husker sit første besøg på Diers Klinik meget tydeligt:

“Jeg gik over Store Torv, kiggede op på Domkirken og på menneskerne omkring mig og spekulerede på, om nogen af dem mon vidste, hvor jeg var på vej hen. Jeg var meget spændt, samtidig med at jeg var fast besluttet på, at det var det her jeg skulle, og alligevel var jeg bange. En meget underlig, men positiv følelse.”

“Klinikken er simpelthen så varm og indbydende, hvilket betød alt for mig. Jeg følte mig godt taget imod fra første øjeblik. Det stod virkelig i skærende kontrast til mine oplevelser med klinikker i Tyskland.”

Gesche har følgende at sige om behandlingsprocessen på klinikken:

“Personalet tog sig tid til at tale med mig om de bekymringer, jeg havde, og de vejledte mig grundigt om, hvad jeg kunne forvente af hele behandlingsforløbet. Det var en meget følelsesladet oplevelse, og samtidig meget objektivt. Selvfølgelig betaler man, og behandlingen er som i en klinik. Ikke desto mindre var der mange små ting, som jeg stadig husker i dag, som gav mig meget styrke og gjorde det første møde til en ‘hjertevarm’ oplevelse.”

“Og da jeg stadig forsøgte at få søskende efter min datters fødsel, var personalet på Diers Klinik en vidunderlig støtte for mig over flere år og gennem forskellige stadier.

Diers Klinik var helt rigtig for mig.”

Bekymringer om alder

Gesche var klar over, at chancerne for at blive gravid ville falde med alderen, og at der også ville være en øget risiko for komplikationer.

“Men jeg havde hele tiden en klar fornemmelse af, at ‘mit barn’ var derude, og at vi bare skulle finde hinanden.”

Hun holdt op med at google statistikker efter et par forsøg, fordi det kun gjorde hende usikker og frustreret. Efter de spontane aborter og nogle medicinske tests havde Gesche valgt at få frosset sine æg ned for en sikkerheds skyld.

“Da i mine slut 30’ere fik frosset æg ned, fik jeg allerede på det tidspunkt at vide, at jeg var sent på den. Derfor var det hele tiden i mit baghoved, at jeg havde travlt med at få et barn. Jeg kan kun råde alle, der overvejer at gå samme vej som mig, til at komme i gang i god tid.”

Selvom Gesche troede på idéen med at gå i fertilitetsbehandling i Danmark for at blive single-mor med hjælp fra en sæddonor, blev det stadig sværere at holde modet oppe efter hvert mislykket forsøg:

“Du kan ikke slukke for dine følelser. Du ved, at hvis det ikke lykkes denne gang, vil du være ældre ved næste forsøg. Dette underliggende pres begynder at bide som en orm i din underbevidsthed, og det vokser med hvert forsøg.”

Ventetiden på en positiv graviditetstest

Efter de første par forsøg indså Gesche, hvor meget energi processen krævede.

“Jeg arbejdede meget på det tidspunkt, og jeg var altid enten i fasen før ægløsning eller ventede på graviditetstesten. Jeg håbede konstant på, at det næste forsøg ville lykkes. Efter et negativt resultat krævede det meget styrke at finde gejsten igen, planlægge næste forsøg og lade håbet vokse på ny.”

Derfor besluttede Gesche at tage en pause efter et par forsøg for at genvinde noget styrke og en tro på, at det ville lykkes. Hun planlagde at prøve et sidste forsøg, inden hun ville tage en længere pause.

“Noget i mig fik mig til at prøve en sidste gang, inden jeg tog en pause. Da ægløsningstesten var positiv, begav jeg mig bogstavelig talt ud i vind og vejr på en meget tåget, natlig mission og ankom til Danmark ud på de sene nattetimer, fuldstændig udmattet. Det var ved besøget på Diers Klinik den næstfølgende morgen, at mine drømme blev gjort til virkelighed.”

Knap ni måneder senere blev Gesche mor til en dejlig datter.

Søskende fra samme sæddonor

Gesche ville gerne have haft endnu et barn, så hendes datter kunne få en søster eller bror. Det var vigtigt for hende, at det kunne blive helsøskende, så under sin graviditet sørgede hun for at oprette et såkaldt søskendedepot i Diers Klinik med sædenheder fra sin donor.

I sommeren 2020 vendte Gesche tilbage til Diers Klinik, denne gang med sin datter, for at forsøge at blive gravid igen.

“Desværre måtte jeg forsøge flere gange, og det var ikke let at rejse med et lille barn. Vi forsøgte at få det bedste ud af det, men til sidst måtte jeg acceptere, at vi skulle være en familie på to.”

Det var ikke let at give slip på ideen om at få endnu et barn, men Gesche ønskede ikke at blive ved med at prøve. Det var vigtigt for hende selv at beslutte, hvornår hun skulle stoppe, før hun nåede aldersgrænsen for behandling.

Det sidste forsøg var følelsesladet for både Gesche og personalet på klinikken. Gesche reflekterer:

“Min datter og jeg havde en skøn tur, hvor vi tog os god tid og gjorde det sidste behandlingsforsøg i Danmark til en god oplevelse. Vi blev i byen nogle dage, og det endte med at blive en meget smuk afslutning på en lang følelsesmæssig rejse, der for altid vil forbinde os med Aarhus. Jeg fik et sundt og glad barn, vi to er en fuldendt familie, og det var den rigtige beslutning at afslutte behandlingerne på så positiv en måde.”

Når man taler med Gesche i dag, understreger hun, hvor vigtigt denne afslutning var, og hvor glad hun er for sin nuværende situation.

Bekymringer som single-mor

Før Gesche besluttede at blive mor som single, gjorde hun sig mange tanker og bekymringer. Hendes største bekymringer var:

“Kan jeg klare det hele alene? Hvordan vil fødslen gå? Hvordan bliver de første par uger? Kan jeg håndtere hverdagen? Vil jeg kunne arbejde igen? Kan vi klare det økonomisk?”

Den dag i dag har hun stadig én stor frygt: Hvad vil der ske, hvis der sker noget alvorligt med hende? Hvor vil det efterlade hendes datter?

Mens hun stadig var gravid, sørgede Gesche for at sikre sin datters fremtid økonomisk. Ellers håndterede hun de mindre bekymringer og bump på vejen, efterhånden som de opstod, og nu løser de fleste problemer sig selv.

“Vores dagligdag ligner andre familiers. Vi laver en del hverdagsopgaver sammen, såsom indkøb, tøjvask osv., fordi der ikke er en anden voksen til at tage fra, når der er behov for det.”

Når Gesche kigger tilbage, undrer hun sig nogle gange over, hvordan hun kunne klare det hele.

“Når jeg tænker tilbage på de første måneder, husker jeg bare, at jeg gik rundt med et stort smil dagen lang. Men når jeg ser mine venner blive forældre til en lille baby, undrer jeg mig nogle gange over, hvordan jeg klarede det hele – man er jo på vagt 24 timer i døgnet med meget lidt søvn. Men fra starten har min datter og jeg været et fantastisk team. Vi formede verden omkring os, så den passede til os, og det gør vi stadig i dag.”

“Jeg forklarer hende, at en mand og en kvinde hver bidrager med halvdelen, når en baby bliver lavet. De giver hver især halvdelen af gaven. Babyen vokser derefter i mors mave. Og så afhænger det af, hvilken slags familie man har.”

Gesche finder det meget vigtigt, at hendes datter ikke kun forstår, hvordan en baby grundlæggende bliver til, men også at der findes mange forskellige familieformer.

“Hvis en kvinde vil være mor alene, har hun brug for en rar donor, der giver den anden del af gaven, uden at han bliver en del af familien.”

At fortælle andre om ens familiekonstellation

Én ting er, hvordan man taler med sin datter om donoren. Noget andet er, hvordan man taler med andre om at have fået et barn med hjælp fra en sæddonor. For Gesche var dette en læringsproces.

“I de første to år forsøgte jeg at holde det hemmeligt, men nu er jeg åben om det. Det var vigtigt for mig, at min datter var den første til at vide, hvordan hun kom til at være hos mig, før alle andre vidste besked. Vi er så glade for vores liv, så vi kan være åbne og stolte af vores familieform.”

I starten var Gesche mere usikker. Hun spekulerede meget på, hvilke spørgsmål der ville komme, og hvilke hun overhovedet ønskede at svare på.

“Jeg lærte hurtigt, at mange er så nysgerrige og fascinerede, at de ikke kan lade være med at stille meget detaljerede spørgsmål.

Nogle spørger høfligt, om det er okay at spørge ind, hvilket gør det lettere at sætte grænser. Andre er meget påtrængende, og i sådanne tilfælde hjælper det nogle gange med en skarp bemærkning, som f.eks.: ‘Jeg synes også altid, det er super-spændende at høre om, hvordan folks børn er blevet undfanget – i soveværelset eller på køkkenbordet’. Så går det op for de fleste, at de er gået over stregen med deres detaljerede spørgsmål.”

Gesche understreger, at selv om hun opfordrer til åbenhed, er det vigtigt også at sætte visse grænser.

Generelt har Gesche modtaget næsten udelukkende positive reaktioner. Mange har slet ikke overvejet, at det er muligt helt bevidst at skabe en familie på to, og de er simpelthen bare nysgerrige. Næsten alle, hun møder, kommer ret hurtigt til den konklusion, at de er en skøn og harmonisk familie.

Spørgsmål om “Far”?

Gesche tager sin datters spørgsmål meget seriøst og forsøger at tale med hende om dem på en børnevenlig måde, der svarer til hendes alder. De har aldrig selv følt, at der mangler en far, men andre børn kan undre sig over den ‘manglende far’.

“Problemet er, at børn ofte bliver lært, at det kun er familier, som består af mor, far og børn, der er ‘normale’.”

Derfor er det særligt vigtigt for Gesche, at hendes datter kender til forskellige familieformer. Deres familieform er simpelthen mor og barn.

“Da spørgsmål om en far først dukkede op, forestillede vi os sammen, hvordan det ville være at have en far. Hvordan det ville være, når han kom hjem, hvor han ville sidde og sove, og hvad han ville sige. Vi overvejede, hvad vi ville kunne lide, og hvad vi ikke ville bryde os om, og vi kom til den konklusion, at vi er meget glade for, hvordan tingene er.”

Det er utroligt vigtigt for mig, at min datter ikke føler, at hun mangler noget – at hun føler sig tryg ved det, vi har.

Rådgivning på fertilitetsrejsen til enlige kvinder

Vejen til fertilitetsklinikken var lang og krævede mange overvejelser for Gesche. Det, der gav hende mod og styrke, var den støtte, hun fik fra sin ven, som hun mødte, da hun lige var begyndt at overveje, hvilke muligheder hun havde for at blive selvvalgt single-mor. Ham kunne hun tale helt åbent med.

Det var en helt afgørende støtte, som mange single kvinder på deres vej til at blive forældre alene desværre mangler.

Dette inspirerede Gesche til at starte sin egen virksomhed, hvor hun vil hjælpe andre single-kvinder på fertilitetsrejsen.

Der har været flere oplevelser, der har påvirket Gesche, og som har bestyrket hende i beslutningen om at blive selvstændig. De to mest betydningsfulde var:

“En god bekendt fortalte mig, at hun havde overvejet Diers Klinik for flere år siden, men ikke turde gøre det alene og uden støtte. Nu var hun blevet for gammel og fortrød inderligt, at hun ikke havde turde tage det skridt.

En ven, der var infertil, ville ikke at nægte sin partner ønsket om at skabe en familie. Vi havde mange dybe snakke om hans situation og perspektiv, og i dag er han en lykkelig far til et donorbarn.”

Disse oplevelser var afgørende faktorer i Gesches beslutning om at blive selvstændig og tilbyde sig i rollen som sparringspartner for andre:

“Jeg tilbyder kvinder og mænd mulighed for at snakke om det ofte meget følsomme emne om familieplanlægning med én, der ikke er direkte involveret. Min rolle bliver at være ved deres side og hjælpe dem med at finde deres egen rette vej. En sparringspartner, der er der, når det er nødvendigt, og som – så hårdt som det lyder – forsvinder igen, når der ikke længere er brug for sparring.”

Gesches virksomhed hedder Single Familie, og hendes hjemmeside er nu online.

Vi ønsker dig held og lykke, kære Gesche, og vi takker mange gange for din åbenhed!

Blogindlæg af Line, Fertilitetskoordinator på Diers Klinik.