Familienkonstellation

Genmatch

Få lavet en genkompatibilitetstest inden din IUI-behandling.
På den måde bliver du mere sikker på, at den donor, du har valgt, matcher godt med dine gener.

Hvad er formålet med en test for genkompatibilitet?

Alle sæddonorer, som anvendes til fertilitetsbehandling, er grundigt screenet for de mest hyppige, alvorlige arvelige sygdomme og for at sikre, at de er sunde og raske.

Men sædbankerne kan ikke screene donorerne for samtlige sjældnere genmutationer. Samtidig udgør donoren jo kun halvdelen af ligningen – dine egne gener spiller også en vigtig rolle. En genmatch-test undersøger, om dine og donorens gener er et sundt match.

Få tryghed med en
genmatch-test

Vi mennesker har 2 kopier af alle gener – den ene kommer fra den biologiske mor og den anden fra den biologiske far.

Vi bærer alle rundt på et ukendt antal genmutationer, uden at det fører til en genetisk sygdom.

Skulle det ske, at begge biologiske forældre har mutationer i samme gen, er der en øget risiko for, at en recessiv arvelig sygdom kan blive overført til det kommende barn.

Mindsk risikoen for
arvelig sygdom

For at mindske denne risiko, giver vi dig muligheden for at tage en genmatch-test.

Det er en grundig genetisk test, der analyserer mere end 400 recessive arvelige sygdomme i dine gener og sammenligner dem med din potentielle donors gener.

Undgå mutationer
i samme gen

Testen kan fastslå, om du og din donor begge har mutationer i det samme gen, som dermed øger risikoen for, at dit barn arver én af disse 400 genetiske sygdomme.

Med dette svar i hånden har du bedre mulighed for at afgøre, om den pågældende donor er det rette match for dig.

Genmatch på Born’s sæddonorer

Du kan tilvælge en genmatch-test for de fleste af de Born donorer, som du kan vælge til din behandling i Diers Klinik.

På Livio’s donorer er det pt. ikke muligt at tilkøbe genmatch gennem Diers Klinik.

Ønsker du at bestille en genmatch test på én af de donorer, der er tilgængelige med genmatch-test, skal du blot klikke på Køb genmatch-test og udfylde formularen.

Hvad koster det at få tjekket sin kompatibilitet med en sæddonor?

En genmatch-test på 1 donor koster 8.400 DKK.
Er der ikke et godt match med denne donor, giver vi dig en ny genmatch-test med en anden donor ganske gratis, hvis du bestiller testen senest 1 uge, efter du modtog svar på den første genmatch-test

Køb genmatch-test

Du kan få 3 forskellige resultater på testen

Du kan forvente at få ét af følgende 3 svar på genmatch-testen:

1. Du og donoren er et godt match
Det betyder, at du ikke bærer mutationer i de samme gener som din donor, og der er ingen risiko for, at dit barn får en af de mere end 400 sygdomme, der screenes for i genmatch-testen.

Dit rapportresultat vil være: “No incompatibility is observed”.

2. Du og donoren er ikke et godt match
Du og den potentielle donor bærer begge mutationer i det samme gen. Dermed risikerer du, at der overføres en arvelig sygdom til det kommende barn, hvis du vælger denne donor.

Dit rapportresultat vil være “Incompatibility is observed”. Her anbefaler vi, at du vælger en anden donor og får lavet en ny genmatch – bestiller du inden for en uge er testen gratis.

3. Du har en X-bundet sygdom
Et af dine x-kromosomer har en sygdomsfremkaldende mutation i et gen, som kan medføre en arvelig sygdom hos dit barn, hvis det er en dreng.

Du vil i test-svaret få oplyst, hvilket gen det drejer sig om. Dit valg af donor har ingen indflydelse på dette.

Du skal søge genetisk rådgivning om din videre fertilitetsrejse, da der er stor risiko for at videregive det syge x-kromosom. Denne rådgivning har Diers Klinik ikke mulighed for at tilbyde.

Hvordan gennemføres testen?

For at få udført en genetisk test skal du bare klikke på Køb genmatch-test og udfylde formularen, eller sende os en mail med oplysning om, hvilken donor, du ønsker genmatch på.

Så sender vi dig et testkit, hvor du skal tage en spytprøve, som testlaboratoriet bruger til at analysere dine gener. Selve testen udføres af Bioarray, som er et spansk testlaboratorium.

Det er nemt at tage testen:

  • Tag en spytprøve efter anvisningen i testkittet,
  • Underskriv den medsendte samtykkeerklæring,
  • Læg spytprøven, samtykkeerklæringen, og den medsendte rekvisitionsblanket i den medfølgende svarkuvert,
  • Bestil afhentning af svarkuverten med kurerpost som anvist i testkittet
  • Kurerposten sender svarkuverten til testlaboratoriet.

Det tager op til 6 uger, før vi har et svar fra testlaboratoriet, og vi sender svaret til dig pr. e-mail, straks vi modtager det.

Undgå at din favoritdonor bliver udsolgt, mens du venter på svar

For at undgå, at din donors sædenheder bliver udsolgt, mens du venter på svar, anbefaler vi, at du køber sædenheder fra din foretrukne donor og får dem opbevaret i et depot hos os.

Vi anbefaler, at du køber 1-3 donorenheder til depot. Når du har svaret på genmatch-testen, kan du evt. supplere med flere enheder til depotet.

Skulle det ske, at genmatch-testen viser, at du ikke matcher med den donor, du har valgt, tilbyder vi gratis ombytning (max. 3 donorenheder) til en tilsvarende donor i samme donorkategori, som har tilgængelige enheder til ombytning. Tilbuddet om gratis ombytning gælder i 3 måneder regnet fra datoen for køb af donorsæden.

Genmatch – Step by step

Sådan er proceduren ved genmatch-testen:

Tjek på vores donorliste, om der kan vælges genmatch-test på din valgte donor. Køb en genmatch-test ved at klikke her.

Vi sender en faktura, og når du har betalt, sender vi et test-kit.

Tag en spytprøve efter anvisningen i test-kittet og underskriv den medsendte samtykkeerklæring.

Send svarkuverten med spytprøven, samtykkeerklæringen og rekvisitionsblanketten til testlaboratoriet med kurerpost som anvist i testkittet.

Svar er klar inden for 6 uger.

Du modtager svar fra os på e-mail.

Forklaring af genetiske sygdomme

Lær mere om arveligheden af genetiske sygdomme og grunden til, at vi tester for kompatibilitet.

Mennesket har 46 kromosomer, som forekommer i par. Der findes to kønskromosomer (X og Y) og resten kaldes autosomer. Ægceller og sædceller indeholder 22 autosomer og ét kønskromosom hver. Generne findes fordelt på kromosomerne og omtales som hhv. kønsbundne gener eller autosomale gener.

Mennesket har omkring 30.000 aktive gener, og vi arver to kopier af hvert gen – én fra vores biologiske mor og én fra vores biologiske far. Vi kan have mutationer i ét gen uden symptomer, hvilket betyder, at vi bærer en recessiv (vigende) genetisk sygdom. Hvis både genet fra den biologiske mor og genet fra den biologiske far er muterede, kan en recessiv sygdom udvikles. Her er en genmatch-test nyttig.

Genetiske sygdomme inddeles i autosomal recessive, autosomal dominante, X-bundne, eller Y-bundne sygdomme. Læs videre for at forstå disse typer, og hvilke sygdomme genmatch-testen tjekker for.

Autosomale recessive genetiske sygdomme

En autosomal recessiv sygdom forekommer kun, hvis begge kopier af et gen er muterede. Det betyder, at begge biologiske forældre skal bære mutationen, for at sygdommen overføres. Derfor er det vigtigt, at både du og din donor bliver testet.

Hvis begge forældre har samme mutation, er der 50% risiko for, at et barn bliver bærer af mutationen (en rask kopi fra den biologiske mor og en muteret kopi fra den biologiske far eller omvendt), 25% risiko for, at de ikke arver den (en rask kopi fra den biologiske mor og en rask kopi fra den biologiske far), og 25% risiko for, at de arver begge muterede gener og får sygdommen (en muteret kopi fra den biologiske mor og en muteret kopi fra den biologiske far).

Hvis genmatch-testen viser inkompatibilitet med donoren, er der 25% risiko for, at dit barn arver en autosomal recessiv sygdom med den donor.

Autosomale dominante genetiske sygdomme

En autosomal dominant sygdom forekommer, hvis ét af kopierne af genet er muteret. Det betyder, at én af de biologiske forældre skal bære et muteret gen, og dermed vil personen også være syg. Ofte vil andre personer i familien have samme sygdom.

Sædbankerne screener alle donorer grundigt for autosomale dominante sygdomme i godkendelsesforløbet, hvorfor der ikke testes yderligere for denne type genetiske sygdomme.

X- og Y-Bundne genetiske sygdomme

X- og Y-bundne sygdomme påvirker generne på henholdsvis X- og Y-kønskromosomerne. Kvinder og mænd har forskellige sæt af kønskromosomer – XX og XY. Kvinder arver et X-kromosom fra hver forælder, mens mænd arver et X-kromosom fra moderen og et Y-kromosom fra faderen.

Y-bundne sygdomme: Ses kun ved drengebørn. Y-kromosomet overføres fra den biologiske far. Donoren er screenet for arvelige sygdomme, hvorfor der ikke undersøges yderligere for Y-bundne sygdomme.

X-bundne sygdomme: Disse er sjældne hos kvinder, da de kræver det samme muterede gen fra begge forældre. Mænd har kun ét X-kromosom, som er arvet fra moderen, og de kan få X-bundne sygdomme, hvis de arver et muteret gen fra moderen. Der er 50% risiko for at videregive sygdomsgenet til sit barn. En genmatch-test advarer derfor om visse X-bundne mutationer, du som mor måske har.

FAQ

Det er et faktum, at vi alle er bærere af et ukendt antal recessive genvarianter (mutationer), som kan gives videre til vores børn. De fleste af os ved ikke selv, hvad vi er bærere af, og mærker aldrig noget til det.

Hvis begge biologiske forældre bærer en variation i det samme gen, er der øget risiko for, at barnet udvikler en sygdom. Risikoen er den samme for alle børn, uanset om de er undfanget med donorsæd eller ej.

Selv om sæddonorer bliver grundigt screenet, eksisterer der stadig en lille risiko for, at barnet arver en sygdom, og risikoen er større, hvis både sæddonoren og den biologiske mor bærer en variation i det samme gen.

Hvis du gerne vil være på den sikre side og nedbringe denne risiko væsentligt, før du bliver gravid, er genmatch det rette valg for dig. Med denne test matcher vi dine gener op mod donorens for at se, om I er genetiske kompatible.

Generelt er chancen for, at biologiske forældre overfører en recessiv sygdom til deres barn omkring 1 ud af 100, eller 1 %. For kvinder er risikoen for at være bærer af en X-kromosombunden sygdom op til 1 ud af 200, hvilket svarer til 0,5 %.

Nej. Selvom vi matcher dig og din valgte donor og tjekker for en meget stor mængde recessive sygdomme, kan vi ikke 100 % garantere, at dit barn ikke får en genetisk sygdom. Der vil altid være en lille resterende risiko, fordi vi ikke tester alle gener, og fordi nyopståede eller ukendte mutationer ikke altid kan opdages ved matching.

Prisen for en genmatch-test med en enkelt donor er 8.400 DKK. Er der ikke er et godt match, får du den næste genmatch-test gratis, hvis du bestiller testen senest 1 uge, efter du modtog svar på den første test.

Ja, hvis du følger anvisningen i kittet og fylder opsamlingsbeholderen til “fill-line”, er der nok materiale til en gentest. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at lave en ny prøve, hvis materialet ikke er godt nok.

Nej, du vil ikke modtage en genetisk profil eller anden grundig gennemgang af din fulde genetiske profil.

Du vil blot modtage et svar på, om dine og donorens gener er et sundt match, dvs. at der ikke er nogen risiko for at videregive én af de over 400 recessive arvelige sygdomme, der screenes for med genmatch-testen.

Du har mutation i det samme gen, som donoren har, men ingen af jer er syge. Du bør vælge en anden donor, da der er 25% risiko for at få et sygt barn.

Det er ikke ualmindeligt, at man har mutationer i et eller flere gener. Diers Klinik får ikke oplyst hvilket gen, mutationen er konstateret i, og kan derfor ikke komme med yderligere oplysninger om den konkrete mutation.

Nej, testlaboratoriet har ikke brug for en ny spytprøve. Laboratoriet kan genbruge genmaterialet fra den tidligere spytprøve, hvis du bestiller senest 1 uge efter du modtog svar på den første test.

Du vil i svaret på testen få oplyst, hvilken X-bunden sygdom det drejer sig om. Du bør søge genetisk rådgivning, før du går videre med fertilitetsbehandling, da der er stor risiko for at videregive det syge X-kromosom til dit kommende barn.

Ja, men så skal blodprøven tages i vores klinik. Kontakt klinikken, hvis du ønsker at få taget en blodprøve til genmatchtesten i stedet for selv at indsende en spytprøve.