Parret bor i nærheden af Bremen og har kendt hinanden siden 2013. De blev hurtigt et par, og Anna friede på Michelles 18-års fødselsdag. De blev gift i oktober 2015.

Vi har været så privilegerede at få lov til at følge Michelle og Anna på deres fertilitetsrejse her på klinikken. Michelle blev gravid på Diers Klinik, og parret kalder Michelle for “mavemor”, mens Anna er “hjertemor”.

I dette blogindlæg kan du læse Michelle og Annas historie og høre mere om deres oplevelser her på klinikken.

Regnbuefamilie med en tidlig drøm om børn

Selv om Michelle og Anna mødte hinanden i en ung alder, stod det hurtigt klart, at de ønskede at stifte familie sammen i fremtiden. Allerede før de blev gift, tænkte de på at få børn.

I første omgang var det Anna, der ville forsøge at blive gravid. Den første gang forsøgte de ved hjælp af kop-metoden med en privat donor. Forsøget mislykkedes, men parret forklarer, at de heller ikke var så seriøse omkring det at få børn på det tidspunkt. Derfor var det ikke en stor skuffelse, da der ikke kom et barn ud af det.

Fem år senere dukkede ønsket om at få børn op igen, og denne gang var parret mere fast besluttede på, at nu skulle det lykkes. I 2020 og 2021 forsøgte Michelle og Anna derfor igen at blive gravide – denne gang ved hjælp af hjemmeinsemination, som stadig var lovligt i Tyskland på det tidspunkt.

De bestilte sæd fra en sædbank 3-4 gange til vaginal insemination. Desværre lykkedes det dem heller ikke at blive gravide ved disse forsøg.

Tanker om fertilitetsrejsen

Michelle og Anna fortæller, at havde mange tanker om at få børn, og deres hoveder var konstant på overarbejde:

• Hvordan fungerer det overhovedet?
• Hvem af os skal være gravid?
• Hvad skal vi have undersøgt først?
• Skal vi vælge privat donation eller en fertilitetsklinik?
• Hvad er koster det?

De var begge meget bekymrede for, at det måske slet ikke ville gå.

Kendt donor

Spørgsmålene om brug af en donor dukkede op første gang i 2015, da Michelle og Anna forsøgte at gøre Anna gravid ved hjælp af kop-metoden.

“Vi var på forskellige internet-fora i begyndelsen og overvejede at bruge en donor fra internettet. Men vi besluttede, at det ikke var noget for os.”

Til deres første forsøg derhjemme fik parret sæd fra en donor, de kendte. Men i dag siger parret, at denne mulighed ikke længere er den rigtige løsning for dem.

I første omgang havde de ikke penge til at gå videre med en sæddonor fra en sædbank, så de valgte den billigere løsning. Senere blev det meget vigtigt for Michelle og Anna, at der ikke skulle være nogen far involveret. Konstellationen med en “onkel”, som måske ville ønske at se barnet mere end først antaget, kunne de ikke se sig selv i.

Donorer fra sædbanken

Da parret begyndte at undersøge mulighederne for hjemmeinsemination med sæd fra sædbanker i 2020, opdagede de SellmerDiers Sædbank (nu Born Donor Bank) på nettet.

I årene mellem forsøget med kop-metoden og overvejelserne om hjemmeinsemination havde parret holdt en pause fra at forsøge at blive gravide.

“I den tid modnedes vi også. Og det var i den periode, at vi besluttede, at kun en lukket sæddonor var en mulighed for os.”

Michelle og Anna blev hurtigt enige om, at en anonym donor (No ID-release) var det perfekte match for dem. De diskuterede alt i detaljer og traf alle deres beslutninger sammen.

Desværre havde det vist sig, at Anna ikke var i stand til at blive gravid af helbredsmæssige årsager. Så nu var det Michelle, der skulle i fertilitetsbehandling, så deres regnbuefamilie kunne blive udvidet, og det stod klart, at Anna skulle være hjertemor.

Da Anna og Michelle kiggede på donorprofilerne, var det meget vigtigt for dem, at der var en vis lighed med Anna som hjertemor. De blev hurtigt enige om det endelige valg af donor.

Vejen til fertilitetsklinikken

Efter flere mislykkede forsøg med hjemmeinsemination besluttede Michelle og Anna sig for at søge fertilitetsbehandling på en klinik.

Det var en nem beslutning for Michelle og Anna at vælge Diers Klinik. De havde brugt SellmerDiers sædbank (nu Born Donor Bank), og personalet der havde anbefalet vores klinik.

At tage til en tysk klinik var ikke en mulighed for dem af to grunde:

• Priserne er meget højere i Tyskland.
• Det er ikke lovligt at bruge en anonym donor i Tyskland.

De bestilte deres første tid på Diers Klinik i december 2021. Michelle husker tilbage:

“Jeg husker det, som var det i går. Vi var begge så spændte!”

Michelle fik som kommende biologisk mor foretaget alle de nødvendige tests hos sin gynækolog efter konsultationen. Parret købte de anbefalede ægløsningstests fra Clearblue og Facelle.

I januar tog Michelle og Anna på ferie til Aarhus for at starte deres første behandling. Den første IUI-behandling blev udført på vores klinik den 26. januar 2022.

“Hele oplevelsen på Diers Klinik var vidunderlig. Der var absolut intet ubehag! Behandlingen blev godt forklaret, og vi følte os så godt taget hånd om. Vi var i de bedste hænder. Det var næsten som at være hjemme.”

Ventetiden på den positive graviditetstest

Desværre lykkedes det første forsøg i januar 2022 ikke, og fire yderligere behandlinger gav heller ikke to streger på graviditetstesten. De første tre forsøg lå meget tæt på hinanden.

“I midten af 2022 måtte vi tage en pause, da det på det tidspunkt ikke kunne passe ind med vores arbejde. Anna var dog rigtig glad for, at det blev sådan. Hun led meget med mig og kunne ikke holde ud at se, hvor dårligt jeg havde det, fordi det bare ikke ville lykkes.”

Pausen var gavnlig for dem begge, så de kunne lade batterierne op:

“I begyndelsen var man selvfølgelig stadig meget i sit hoved. Man tænkte hele tiden på, om man måske havde gjort noget forkert, ikke havde forberedt sig ordentligt eller noget i den stil. Men på et tidspunkt kredsede tankerne mindre om det, og man kunne tage en rigtig pause og bare tænke på andre ting i et stykke tid.”

I mellemtiden overvejede de to også, om IVF-behandling kunne være en bedre mulighed for dem. Michelle og Anna blev dog enige om, at de ikke ville opgive håbet endnu og besluttede at fortsætte med yderligere en inseminationsbehandling.

Det sidste IUI-forsøg

Efter fem mislykkede IUI-behandlinger besluttede parret at prøve en sidste gang. Michelle fortæller: “Anna havde ikke lyst til at køre denne gang. Jeg spurgte hende, om hun ville prøve en sidste gang, og jeg blev så glad, da hun sagde ja! Og så virkede det! Nogle gange kan jeg stadig ikke tro det.”

Kun 10 dage efter inseminationen følte Michelle trang til at tage en graviditetstest.

“Jeg vidste godt, at det var lidt dumt at teste så tidligt, men der var en 6. sans i mig, der sagde, at det skulle jeg.”

Da Michelle så testen, kunne hun næsten ikke tro det. Der var to streger, den ene streg var kun svagt synlig. Hun viste Anna testen, og hun kunne også se den anden streg! De var i chok. Så Michelle gik ned på det nærmeste apotek og købte flere graviditetstests.

“Positive – alle sammen, og mere og mere for hver dag. Vi skal endelig, endelig have en baby!”

“Vi var så glade, at vi græd glædestårer. Nogle gange gør vi det stadig i den dag i dag, og det er stadig lige så vidunderligt, som det var dengang! Mens jeg skriver de her linjer, ser jeg på min smukke dreng og min vidunderlige kone og føler ægte lykke og uendelig kærlighed.”

Tips fra Michelle og Anna til andre regnbuefamilier med 2 mødre

Da vi spurgte Michelle og Anna om deres bedste tips til andre kvinder og par, der gerne vil have børn, delte de ét vigtigt råd:

“Bare tag afsted! Søger du efter en måde at få dine babydrømme til at gå i opfyldelse på, hvorfor så ikke tage til Diers Klinik? Du må ikke miste håbet! Det vil være det hele værd i sidste ende, det lover jeg! Og de dejlige mennesker på Diers Klinik vil være der for dig hele vejen.”

Hvis man rejser som par, siger de to mødre, at det er vigtigt at holde fast i hinanden.

“Det er en svær vej – for alle – gå den sammen, og vær bevidst om, at I skal følges ad hele vejen.”

Et andet tip, som Michelle selv beskriver som “nemmere sagt end gjort”, er at prøve at slå tankerne fra. Hele processen og rejsen til at få en baby kan være svær og stressende, så det er en god idé at holde tankerne beskæftiget med andre ting:

“Fertilitetsrejsen er ikke let. Man bekymrer sig så meget. Man tager så mange tests; blodprøver, ægløsningstests, graviditetstests. Man tager masser af vitaminer, stopper med at drikke alkohol, stopper med at ryge. Så prøv at rense hovedet for alle tankerne, tag på ferie, gør noget rart. Lad være med at tænke på at få børn.”

Hvis bare Michelle og Anna var taget til klinikken tidligere, tror de, deres drøm ville være gået i opfyldelse lidt nemmere.

“Drop idéen om hjemmeinsemination, for personalet på klinikken ved, hvad de laver, og alene det får dig til at føle dig rolig og bedre tilpas.”

Det tog tre meget lange år, før Michelle og Anna endelig nåede deres mål. Som de selv siger, var det tre år med op- og nedture, men det lykkedes til sidst! Og heldigvis var det det hele værd!