”Vi har fundet 34 halvsøskende“
Katharina* og hendes partner fra Tyskland blev behandlet med sæddonation i vores fertilitetsklinik tilbage i 2013. Fjerde forsøg var lykkens gang for parret, og de fik en skøn datter, Julia.
*Katharina ønsker at være anonym i dette indlæg. Derfor er navnene på familiemedlemmerne ikke korrekte. Vi kender alle parters identitet.
Hvornår er ”det rette tidspunkt”?
Som Katharina så fint formulerer det, så var der ”ikke noget specifikt tidspunkt, hvor vores datter blev oplyst om at være et donorbarn”.
Parret har altid talt åbent og ærligt med Julia om, at hun er et donorbarn og derfor har dette altid været en selvfølge for hende. Det er bare en del af hendes liv.
Julia siger selv:
”Jeg har en rigtig far og en donorfar.”
Ønsket om at møde andre familier med donorbørn
Da Julia blev født, havde parret ret hurtigt et ønske om at møde andre familier, som ligeledes havde fået opfyldt deres drøm om et barn ved hjælp af sæddonation.
”Til en start var vi i kontakt med andre heteroseksuelle familier. Men dette var meget overfladisk og da vi begyndte at interessere os for halvsøskende og kontakten med disse, blev vi ikke mødt med forståelse. ”Så langt“ ønskede de andre ikke at gå.“
De andre familier havde oftest den holdning, at børnene først som voksne skulle få muligheden for at beslutte sig for, om de ønskede at have kontakt til andre eller ej.
Derfor blev det ret hurtigt tydeligt for Katharina og hendes partner, at ønsket om kontakten til halvsøskende var langt mere udbredt hos familier med to mødre eller solomødre.
Andre donorbørns erfaringer
Inden Katharina besluttede sig for at tage kontakt til andre, var det vigtigt for hende at medtage donorbørns holdninger.
Derfor opbyggede hun et netværk med kontakter, hvor hun især spurgte voksne donorbørn om deres holdning. ”For kun de kan faktisk beskrive donorbørnenes perspektiv på en autentisk måde”.
Da hun snakkede med disse donorbørn, var der især én ting, som gik igen:
”Du skal altid være åben og ærlig overfor dit barn og tage dig tid til at svare på alle spørgsmål.”
Derudover var det en klar anbefaling, at forældrene allerede mens barnet er lille, bør søge kontakten til halvsøskende. Det var derfor også lige præcis det, Katharina og hendes partner valgte at gøre.
Kontakten til andre familier
Katharina og hendes partner har fundet andre familier på mange forskellige måder.
De er bl.a. oprettet hos MyDonorFamily og registreret hos Donor Siblings Registry og forskellige DNA-registre, ligesom de er medlemmer af forskellige Facebook-grupper. Derudover har de tilfældigvis haft venner, som havde nogle bekendte, som havde fået et barn med samme donor.
Allerede ved første møde med tvillinger fra Danmark, var det tydeligt for forældrene, at der er en helt særlig forbindelse mellem disse halvsøskende.
”Lige fra start var der en fantastisk relation – det var som om man havde kendt hinanden i lang tid og var klar over denne relation.”
Katharina synes det er berigende at se, hvordan børnene vokser op sammen og på den måde kan spejle sig i hinanden:
”Det ville da være synd, hvis de først som voksne ville finde hinanden og så skulle indhente en masse.”
Katharina har også dannet en gruppe på WhatsApp, for at alle ”familiemedlemmer” kan holde kontakten vedlige.
”Efterhånden består vores ”familie“ af 34 børn fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Israel og Australien.”
Kontakten til de andre familier og børnene er selvfølgelig noget helt særlig for Julia, men Katharina fortæller også, at der på den måde også for hende er opstået fantastiske venskaber. Det har bl.a. ført til, at de har holdt ferie i Israel i to uger sammen med deres halvsøskende-familier.
Råd til andre
Da Katharina og hendes partner ret hurtigt erfarede, at andre heteroseksuelle par med donorbørn ikke var så åbne overfor kontakt til andre donorbørn, har hun et klart ønske om, at dette vil ændre sig med tiden.
Overordnet set håber hun på, at der i fremtiden vil være en meget større åbenhed omkring emnet og en bredere informationsflade for forældre, som har fået donorbørn. Det var noget hun selv manglede, da de fik deres datter.
Som det sidste, har Katharina blot ét budskab til familier med donorbørn:
”Alt dette er en gave, en stor berigelse – hvis blot man er klar til at tage imod den.”