Find donorsøskende

MyDonorFamily

Find søskende fra samme donor hos MyDonorFamily 

Rigtig mange kvinder og par, som får børn ved hjælp af en sæddonor, spørger os, om det er muligt at komme i kontakt med andre i samme situation. For nogle opstår behovet allerede ved opstart af selve behandlingsforløbet, hos andre når de har fået et barn og nogle gange er det også donorbørnene selv, som ytrer et ønske om at møde halvsøskende.  

Lizas datter gav anledning til ideen 

Denne situation opstod for Liza, som har grundlagt fertilitetsklinikken Diers Klinik. Modsat forventningen om, at hendes børn en dag ville ytre et ønske om at få mere at vide om deres donor, så ønskede Lizas datter at få mere at vide om mulige søskende. Tanken om at der var flere børn som hende selv og hendes brødre var meget spændende for hende og hun kunne derfor godt tænke sig at få at vide, hvor mange der mon var og hvor disse halvsøskende befandt sig i verden. 

Det var startskuddet til at Liza sammen med en veninde, som ligeledes har et donorbarn med sin kone, startede MyDonorFamily 

Et sikkert rum for donorbørn 

Hjemmesiden mydonorfamily.com blev herefter oprettet, hvor donorbørn har muligheden for at komme i kontakt med deres halvsøskende på en sikker måde. 

Mange kender nok til diverse sider på Facebook, hvor det er muligt at møde andre donorbørn, men når først man giver sig til kende sådan et sted, er der rigtig mange mennesker, som har adgang til ens ellers meget private oplysninger.  

Hos MyDonorFamily er ens personlige data beskyttet og man udveksler kun sit rigtige navn med andre, hvis man ønsker dette. Det betyder altså også at donorbørnene kan kommunikere med deres halvsøskende uden at røbe deres identitet fra start.  

Hjemmesiden er oprettet med henblik på at give denne mulighed til donorbørn som Lizas egen datter, men forældre til donorbørn er selvfølgelig også mere end velkomne, hvis de ønsker kontakt med andre familier, som har fået børn med samme donor. På den måde vil nogle halvsøskende måske allerede i barndommen kunne have en kontakt, og spejle sig i hinandens fælles træk.   

Søgningen kan være lang 

Når først man beslutter sig for at finde sine halvsøskende, er det ikke sikkert at man finder nogen med det samme. Selvom en donor kan have været brugt mange gange, kan der være stor aldersforskel på donorbørnene. Dette hænger sammen med, at mange benytter en donor til nedfrysning af befrugtede æg og alt efter hvor i verden, donoren anvendes, er der forskel på, hvor lang tid der kan gå fra nedfrys til optøning og dermed graviditet.  

Nogle donorbørn har måske et behov tidligt i livet for at møde søskende, mens andre først sent i voksenalderen har et ønske herom. Hertil kommer muligheden for at ikke alle donorbørn er oplyst om, at de er donorbørn, selvom alle, der bliver behandlet med donorsæd, rådes til at være ærlige omkring dette overfor deres børn.  

Medlemskab hos MyDonorFamily 

Ved at registrere sig hos MyDonorFamily øger man chancerne for at finde flere halvsøskende også i fremtiden. Jo flere der registreres, desto større et fællesskab kan der opstå. Som registreret medlem sikrer du dig nemlig, at du bliver informeret, hver gang et nyt medlem er oprettet med samme donor.  

Hos MyDonorFamily er der mulighed for to slags medlemskaber.  

Som basismedlem har du adgang til din ”donorgruppe” og kan se, hvor mange der er registreret herunder, ligesom du vil blive informeret, når der kommer nye medlemmer til gruppen. Du har dog ikke adgang til informationer om medlemmerne og kan dermed heller ikke kontakte dem. 

Det andet medlemskab, som tilbydes, er et premium medlemskab. Her har du adgang til de samme ting, som et basismedlem har. Derudover får du adgang til informationer om donoren, adgang til gruppechatten samt billeder. Der vil også være særlig adgang til et verdenskort med registrerede donorbørn, så du kan se, hvor disse befinder sig.  

For at oprette et medlemskab, kan du gå direkte til MyDonorFamilys hjemmside her 

Vi håber du får glæde af hjemmesiden og forhåbentlig kontakten til dine eller dine børns halvsøskende.