IUI, IVF/ICSI eller ægdonation

Når man for første gang befinder sig i fertilitetsverdenen, kan det være rigtig svært at finde rundt i, hvor man skal starte og hvad de forskellige behandlingsmuligheder egentlig dækker over. 

Hvornår skal man insemineres og hvornår overvejer man reagensglasbehandling?  

Har man forsøgt i lang tid med sin partner eller prøver man for første gang at opnår graviditet, fordi man er single eller i et lesbisk forhold?  

I dette blogindlæg vil vi give jer et kort indblik i de forskellige behandlingstyper og en vejledning til, hvornår hvilken behandlingsform bør overvejes. 

Insemination (IUI) 

Her i Diers Klinik tilbyder vi udelukkende inseminationsbehandlinger, også kaldet IUI. Dette er oftest udgangspunktet ift. at starte i fertilitetsbehandling, da dette er den mest simple behandlingsform, der tilbydes. Ved en inseminationsbehandling sørger vi for at optimere antallet af sædceller, som føres op i livmoderen med et kateter. På denne måde hjælper vi sædcellerne på vej og tættere på en befrugtning end hvis man forsøger at blive gravid på naturlig vis derhjemme med sin partner. Selve befrugtningen finder dog stadig sted på naturlig vis og kan dermed ikke betegnes som kunstig befrugtning.  

Inseminationsbehandling med partnersæd  

Hvis du har en partner, og I i længere tid har forsøgt at blive gravide derhjemme, vil en inseminationsbehandling være et godt udgangspunkt, såfremt der ikke foreligger diagnoser, som peger i anden retning.  

Inden vi starter behandlingen, vil vi altid anbefale at få tjekket mandens sædkvalitet, da denne skal være god nok ift. at kunne bruges til en inseminationsbehandling. Let nedsat sædkvalitet er intet problem ift. at få lavet en insemination, men hvis sædkvaliteten er stærk nedsat, vil vi anbefale jer en anden behandlingsform. Vi anbefaler ligeledes, at kvinden får foretaget en passageundersøgelse af hendes æggeledere. Dette er dog ikke et krav. Hvis alt ser fint ud og der dermed ikke foreligger nogen forklaring på jeres barnløshed, vil en inseminationsbehandling være anbefalelsesværdig og et godt udgangspunkt for jeres behandlingsforløb.  

Inseminationsbehandling med donorsæd  

Hvis du er single eller i et lesbisk forhold, vil vi ligeledes anbefale at starte med inseminationsbehandling, såfremt du er sund og rask og der ikke foreligger fertilitetsproblemer. Vi behandler i naturlig cyklus, hvilket betyder, at vi blot optimerer omkringliggende faktorer som timing og sædkvalitet inden behandlingen gennemføres, og herefter finder befrugtningen sted på naturlig vis. Vores statistik viser tydeligt, at denne måde at behandle på bærer frugt med en succesrate på ca. 25 % på tværs af alderskategorierne. Læs mere om vores aktuelle statistik her. 

Vi har rigtig god erfaring med netop at udføre inseminationsbehandlinger i naturlig cyklus og dette er vores ekspertiseområde her i klinikken. Vi har dog et samarbejde med nogle fertilitetslæger, der kan være behjælpelige, hvis der er behov for mild hormonstimulation.

Nogle gange er det alligevel nødvendigt at tage næste skridt i fertilitetsbehandlingen, som er IVF-behandlingen. Denne behandling tilbyder vi ikke her i Diers Klinik, men vores søsterklinik Diers IVF står gerne til rådighed til at besvare spørgsmål eller tilbyde yderligere vejledning. Læs videre nedenfor, for at finde ud af, om du/I bør overveje denne behandlingsform.  

IVF/ICSI 

En IVF-behandling er den behandlingsform, som også kaldes reagensglasbehandling, da befrugtningen ikke finder sted i kvindens krop, men derimod i et reagensglas. Ved denne behandling modtager kvinden hormonbehandling for at modne flere æg end hun ville have gjort i naturlig cyklus, som så tages ud ved en ægudtagning. Herefter befrugtes ægget i laboratoriet med sæd fra enten partner eller donor.  

En mere avanceret form for reagensglasbehandling kaldes ICSI (mikroinseminering). Her tager man en enkelt sædcelle, som ved den særlige ICSI-metode føres direkte ind i ægget og på den måde er det laboranten, som sørger for befrugtningen.  

Både ved IVF- og ICSI-behandlingen skal det befrugtede æg modnes i flere dage i laboratoriet inden man kan sige noget om, hvor mange såkaldte blastocyster (befrugtede æg på 5./6. dag) man får ud af behandlingen, som kan lægges tilbage i livmoderen. Der lægges oftest kun 1 enkelt blastocyst op i livmoderen på kvinden, hvorefter man afventer og ser, om en graviditet udvikler sig. Hvis man er så heldig at have fået flere blastocyster ud af reagensglasbefrugtningen, kan disse fryses og bruges til et evt. andet forsøg eller til søskende i fremtiden.  

Nedsat sædkvalitet 

En IVF-behandling giver rigtig god mening at få lavet, hvis mandens sædkvalitet er mere nedsat end hvad der er anbefalelsesværdigt til en inseminationsbehandling. ICSI-metoden anbefales når antallet af sædceller er meget lavt eller sædcellerne har meget dårlig bevægelighed.  

Ingen passage i æggelederne 

Hvis du som kvinde er blevet steriliseret eller har Endometriose, som har ført til at du ikke har passage i dine æggeleder, skal du også benytte dig af en IVF-behandling for at kunne blive gravid.  

Vi anbefaler desuden alle kvinder, som tidligere har haft en underlivsinfektion, som f.eks. klamydia, at få tjekket, om der er passage i æggelederne (HSU). Hvis undersøgelsen viser, at der er fri passage, bør man starte med inseminationsbehandlinger, hvorimod man er nødt til at benytte sig af en IVF-behandling, hvis ikke man har passage i æggelederne. 

Kvindens alder og lav AMH 

Desuden anbefaler vi, at kvinder sidst i 30’erne efter flere mislykkede inseminationsforsøg får målt deres AMH (Anti-Müller-Hormon), som siger noget om, hvor mange æg man som kvinde har tilbage. Hvis AMH-niveauet er meget lavt, vil vi anbefale at man overgår til IVF-behandling. Har man et fint AMH-niveau, kan man sagtens fortsætte med at forsøge at opnå graviditet ved inseminationsbehandling.  

BMI-krav til IVF/ICSI 

Mens vi her i Diers Klinik ikke har nogen krav til BMI ifm. inseminationsbehandlinger, vil vi blot gøre opmærksom på, at de fleste klinikker, som tilbyder IVF-behandlinger, netop har krav til kvindens BMI. Dette hænger til dels sammen med hormonbehandlingen, som ikke altid virker efter hensigten ved overvægt og også med selve ægudtagningen, som er risikabel, da fedtvævet gør det svært for lægen at se det nødvendige mens han/hun scanner og fører nålen ind for at tage æg ud.  

Hvis kvindens BMI ikke matcher kravet fra fertilitetsklinikken, kan det være en mulighed at forsøge sig med inseminationsbehandlinger, såfremt cyklus og sædkvalitet tillader dette. Dette vil vi meget gerne vejlede jer yderligere om. Læs også mere om inseminationsbehandlinger ved forhøjet BMI på vores fertilitetsklinik her.  

Ægdonation 

Ægdonation er en variation af IVF-behandlingen. Selve behandlingen er den samme, men i stedet for at man benytter kvindens egne æg, bruges æg fra en ægdonor. Dette er en god overvejelse for kvinder, som er over 42 år gammel, da vi desværre her ofte ser en meget høj rate af aborter, som hænger sammen med ægkvaliteten, som bliver dårligere med alderen.  

I Danmark må en behandling kun gennemføres frem til kvinden er fyldt 46 år, hvilket selvfølgelig giver et presset vindue for kvinder, som er i midt 40’erne. I stedet for at bruge for meget tid på en dyr IVF-behandling, som har dårlige chancer for succes, vil den behandlende fertilitetsklinik derfor ofte anbefale ægdonation.  

Kvinden, som ønsker at blive gravid, skal således ikke selv have taget æg ud, men kun behandles i forbindelse med ægoplægningen (transferering). På forhånd har man som recipient mulighed for at vælge en ægdonor, som matcher bedst muligt efter givne ønsker. Læs mere om mulighederne for dette valg på Diers IVF’s hjemmeside, da Diers IVF ligeledes tilbyder ægdonation med deres egne donorer.  

Hvis du som kvinde har fået at vide, at du har en meget lav AMH (ægreserve) eller er gået i tidlig overgangsalder, vil det også være en mulighed at overveje ægdonation, som vil øge chancerne for graviditet markant.  

Ægdonation kan både benyttes ved en behandling med partnersæd samt donorsæd, hvor man så vil få foretaget en såkaldt dobbeltdonation. Dobbeltdonationen er dog kun mulig, hvis fertilitetslægen vurderer, at der foreligger en medicinsk begrundelse herfor.  

I tvivl? 

Dette var blot en kort introduktion til de forskellige behandlingsformer, men hvis du/I har yderligere spørgsmål eller ønsker at modtage flere informationer, kan vi som altid kontaktes på mail: info@diersklinik.dk 

Hvis du/I allerede nu ved, at du/I har behov for en IVF-behandling, kan I kontakte vores søsterklinik Diers IVF direkte på deres mail: info@diersivf.dk  

Vi ser frem til at vejlede dig/jer yderligere ifm. fertilitetsbehandlingen her i Aarhus.