Partnerægdonation (ROPA)
Partnerægdonation, også kendt som ROPA-metoden eller delt moderskab, er en fertilitetsbehandling for lesbiske par, som ønsker at dele graviditets- og moderskabsoplevelsen.
Partnerægdonation kort fortalt
Ved ROPA deltager begge kvinder aktivt: Én kvinde leverer æggene, og den anden kvinde bærer og føder barnet.
Denne metode gør det muligt for jer begge at få en tæt biologisk forbindelse til jeres barn, da I begge bidrager til barnets skabelse og udvikling.
I Danmark har ROPA-metoden hidtil kun været tilladt, hvis der er en medicinsk begrundelse for det. Fra 1. januar 2025 forventes en lovændring at gøre det lovligt for alle at benytte sig af partnerægdonation.
Hvad betyder ROPA?
ROPA står for ’Reception of Oocytes from the Partner’ – modtagelse af æg fra partneren. Metoden gør det muligt for en kvinde at donere sine æg til sin kvindelige partner, som ved hjælp af IVF-behandling med donorsæd derefter bærer barnet under graviditeten og føder barnet.
Med ROPA-metoden har begge partnere en vigtig rolle:
- Den ene bliver den genetiske mor, fordi hun bidrager med æggene,
- Den anden bærer graviditeten til termin og bliver den fødende mor.
Derved vil sidstnævnte under graviditeten kunne bidrage til at påvirke barnets udvikling, via bl.a. epigenetik.
Dette gør metoden unik, da I begge kan være en ligeværdig del af processen lige fra undfangelsen, ved barnets udvikling under graviditeten og frem til fødsel.
Hvordan fungerer ROPA IVF?
ROPA IVF er en form for IVF (In Vitro Fertilisation), der kombinerer traditionel IVF/ICSI-behandling med partnerægdonation.
Æg udtages fra den ene kvinde og befrugtes med donorsæd uden for kroppen i vores laboratorie, og det befrugtede æg (blastocyst) overføres derefter til partnerens livmoder, hvor hun bærer barnet frem til terminen.
Hvem egner ROPA-metoden sig til?
Partnerægdonation (ROPA) er specielt til lesbiske par, der ønsker at dele hele processen med at skabe en familie.
Metoden fungerer bedst for par, hvor den ene kvinde har sunde æg, og den anden kvinde har en sund livmoder, hvor det befrugtede æg (blastocysten) kan sætte sig fast (implanteres), og graviditeten kan udvikles.
Partnerægdonation er særligt egnet til:
- Lesbiske par, hvor begge partnere ønsker at være aktivt involveret i undfangelsen og graviditeten.
- Lesbiske par, hvor den ene partner ikke ønsker at være gravid, men stadig ønsker at være biologisk involveret og forbundet med barnet helt fra starten.
- Tilfælde, hvor der er en medicinsk begrundelse for partnerægdonationen.
Hvordan foregår selve ROPA-behandlingen?
Inden behandlingen kan gå i gang, skal I efter den indledende samtale begge gennemgå en række tests og undersøgelser.
Derefter skal begge jeres kroppe forberedes til behandlingen.
Man vil oftest kunne foretage stimulation og ægudtagning fuldstændig uafhængigt af den modtagende kvindes cyklus. Vi har nemlig ekstremt god erfaring med at nedfryse samtlige blastocyster til senere brug i det, der kaldes en frysecyklus. Det forsimpler alting – og vi undgår at skulle synkronisere jeres cykli med diverse hormoner.
Selve behandlingen er en IVF/ICSI-behandling, hvor befrugtningen med donorsæd sker i laboratoriet.
Behandlingsforløb ved partnerægdonation
Sådan er forløbet trin for trin.
Man kan synkronisere begge kvinders cykli, hvis frisk behandling ønskes
Hvis I f.eks. bor i udlandet og ønsker at komme til Danmark sammen, kan vi hjælpe jer med at synkronisere jeres begges menstruationscyklusser. Derved udføres en såkaldt frisk behandling i stedet for en frysebehandling. Det betyder, at jeres kroppe skal være på samme stadie i menstruationscyklussen for at sikre, at ægudtagningen og den efterfølgende oplægning af det befrugtede æg sker på det rigtige tidspunkt. Er det nødvendigt at tilpasse/nulstille den enes eller begges cyklusser, gøres dette ved at give forskellige hormontilskud.
Hormonstimulation og ægudtagning
Den kvinde, der leverer æggene, får hormonstimulation for at stimulere æggestokkene til at modne flere ægblærer end normalt. Ultralydsscanninger bruges til at holde øje med, hvordan ægblærerne udvikler sig.
Når ægblærerne er klar, gives der en ægløsningssprøjte 36 timer inden æggene udtages. Dette sker ved en enkel procedure kaldet en ægudtagning, der tager omkring 20 minutter og udføres under rus og lokalbedøvelse.
Befrugtning med donorsæd
Når æggene er taget ud, bliver de befrugtet med donorsæd i laboratoriet. Sæddonoren kan være en åben eller lukket sæddonor, og det er også muligt at anvende en kendt donor, f.eks. en ven eller et familiemedlem. I kan bestille en sæddonor hos os eller igennem en sædbank. Vælger I donorsæd fra Born eller Livio sædbanker, sørger vi for både bestillingen og leveringen. Læs mere om at finde en sæddonor.
Befrugtningen sker oftest med en teknik kaldet ICSI (Intracytoplasmisk Sæd Injektion), hvor en enkelt sædcelle indsættes direkte i ægget for at øge chancerne for befrugtning.
Herefter overvåges de befrugtede æg nøje af vores erfarne embryologer, indtil de når blastocyststadiet (5-6 dage efter befrugtningen). På dette stadie er en blastocyst er klar til at blive overført til partnerens livmoder, medmindre det er aftalt, at alle blastocyster skal fryses ned til en senere oplægning i en såkaldt frysecyklus. Er der flere gode blastocyster, tilbyder vi at nedfryse disse for jer i et depot til senere brug.
Forberedelse af partneren til modtagelse af det befrugtede æg samt ægoplægning
Inden et befrugtet æg (blastocyst) kan lægges op i livmoderen, skal kvinden, som skal bære graviditeten, forberedes optimalt på forhåbentlig at blive gravid. Dette kan gøres i egen cyklus (hvis muligt), med hormonindsprøjtninger eller med østradiol tabletter og et progesteron tilskud.
Når kvinden er blevet forberedt, er næste skridt at oplægge blastocysten i hendes livmoder. Ægoplægningen, der sker ved at indføre et tyndt blødt kateter i livmoderhulen samtidig med, at der ultralydsscannes. Det er en hurtig og smertefri procedure, der ikke kræver bedøvelse.
Efter ægoplægningen, vil en graviditetstest blive udført 10 dage senere for at tjekke, om behandlingen har været succesfuld.
Graviditetstest
10 dage efter ægoplægningen, måler vi dit HcG-niveau, hvilket fortæller os, om du er blevet gravid eller ej.
Hvor stor er chancen for succes med partnerægdonation (ROPA)?
Succesen med ROPA-metoden afhænger dels af æggenes kvalitet og dels af sundhedstilstanden på den kvinde, der skal bære barnet.
Alder på kvinden, der leverer æggene, spiller især en afgørende rolle. Jo yngre den ’donerende’ kvinde er, desto større er chancen for succes.
Vi opdaterer løbende vores succesrater på vores hjemmeside.
Fordel og ulempe ved partnerægdonation
Den vigtigste fordel ved partnerægdonation
Den vigtigste fordel er den følelse af samhørighed, som det giver at være fælles om at skabe et barn.
Fertilitetsbehandling kan være en stærk følelsesmæssig rejse med både håb og bekymring. Mange par finder styrke i at gennemgå rejsen sammen, og støtter hinanden undervejs.
ROPA-metoden giver lesbiske par mulighed for at dele denne oplevelse, hvor begge partnere bidrager til den biologiske proces.
Det kan skabe et stærkere bånd mellem dem og til deres kommende barn.
Den vigtigste ulempe ved partnerægdonation
Den vigtigste ulempe er, at behandlingsformen er mere indgribende og dyrere, end det måske er nødvendigt for at få et barn.
Langt de fleste kvinder er sunde og raske og har ingen fertilitetsudfordringer. De fleste lesbiske par kan derfor få opfyldt deres drøm om et barn ved en simpel insemination (IUI) med donorsæd.
Fordele ved IUI:
- IUI er billigere og mindre invasiv sammenlignet med ROPA-metoden.
- IUI kan udføres i din naturlige cyklus – helt uden hormoner.
- Selve inseminationsbehandlingen, hvor oprenset sæd placeres i livmoderen, er en meget enkel procedure uden væsentlige risici.
Den gravide mors epigenetiske indflydelse på fosterets udvikling
Ny forskning inden for epigenetik viser, at den mor, der bærer barnet, spiller en afgørende rolle for, hvordan fosteret udvikler sig.
Selvom barnet arver sine genetiske egenskaber fra æg- og sæddonoren, modtager det også gennem hele graviditeten vigtige næringsstoffer fra moderen samt påvirkninger fra hendes mentale tilstand.
Dette prænatale miljø har en betydelig indflydelse på, hvordan generne kommer til udtryk i det udviklende foster. Derfor er den mor, der bærer barnet, en særdeles vigtig brik i fosterets tidlige udvikling.
Juridiske opmærksomheds-punkter ved partnerægdonation
Lovligt for alle fra den 1. januar 2025
I Danmark forventes ROPA at blive lovligt for alle lesbiske par fra 1. januar 2025.
Frem til 31. december 2024 kan vi derfor kun tilbyde ROPA-behandling, hvis der er en medicinsk begrundelse for det.
Fra 1. januar 2025 åbner vi for at tilbyde denne behandlingsform til alle vores lesbiske patienter.
Ingen krav til ægteskab eller sæddonorkategori
I Danmark er der ingen krav om, at man skal være gift for at kunne modtage behandlingen, som det ellers er tilfældet i mange andre lande.
I Danmark er der heller ingen restriktioner i forhold til valg af sæddonor. Det er muligt at vælge både en åben og en lukket sæddonor til ROPA-behandlingen.
Medmoderskab
Den kvinde, der føder barnet vil efter dansk lov blive anset som barnets mor. Hvis begge parter er danske statsborgere med bopæl i Danmark, kan medmoderens juridiske medmoderskab sikres ved, at I inden behandlingen udfylder og underskriver Familieretshusets Blanket 8.
Er I ikke begge danske statsborgere med bopæl i Danmark, anbefaler vi, at I, inden I starter behandling, søger juridisk rådgivning for at afklare juraen ift. juridisk medmoderskab.
Ofte stillede spørgsmål om partnerægdonation (ROPA)
Hvad betyder ROPA?
ROPA står for ’Reception of Oocytes from the Partner’, dvs. modtagelse af æg fra partneren, en metode, hvor én partner donerer æg, mens den anden bærer barnet.
Kan begge kvinder være biologiske mødre ved partnerægdonation?
Ja, forstået på den måde, at den ene kvinde giver æggene og bliver genetisk mor, mens den anden kvinde bærer graviditeten, føder barnet og bliver juridisk mor.
Hvis man så efterfølgende bytter roller, og den kvinde, der før var modtager af æggene, nu donerer æg til hende, der donerede første gang, da vil begge kvinder blive biologiske mødre til hvert deres barn.
Vil jeg kunne føle tilknytning til barnet, jeg bærer, når vi ikke er genetisk beslægtede?
Ja, langt de fleste kvinder oplever en stærk tilknytning til barnet, de bærer, uanset den genetiske forbindelse. Graviditeten spiller en stor rolle i at skabe båndet, da du giver barnet liv, næring og beskyttelse. Din krop påvirker også barnets udvikling gennem epigenetik, og den følelsesmæssige relation vokser naturligt gennem graviditeten og forældreskabet. Det er din omsorg og kærlighed, der skaber det ubrydelige bånd mellem dig og dit barn.
Det er helt naturligt at have tanker om tilknytning i forbindelse med fertilitetsbehandling med ægdonation. Giv dig selv plads til at bearbejde dine tanker og følelser om dette emne, og tal gerne med nogen, du er fortrolig med, om det.
Hvor lang tid tager ROPA-metoden?
Hele processen tager normalt nogle uger, afhængigt af hvordan de to kvinders menstruationscykli synkroniseres.
Skal jeg bruge donorsæd ved partnerægdonation?
Ja, en sæddonor er nødvendig for at befrugte æggene. Det er muligt at vælge både åben og lukket sæddonor, og klinikken tilbyder også behandling med kendt sæddonor, typisk en ven eller et familiemedlem til parret. Du kan bestille en sæddonor hos os fra BORN eller LIVIO, eller igennem en anden sædbank. Vælger du at bestille via os, sørger vi for det praktiske med bestilling og leveringen.
Hvor stor er chancen for succes med ROPA-metoden?
Succesraten varierer og afhænger bl.a. af alderen på den kvinde, der donorer æggene, æggenes kvalitet og sundhedstilstanden på den kvinde, der skal bære barnet.
Hvilke ricisi er der ved partnerægdonation?
Når man er blevet gravid vha. ægdonationsbehandling, viser forskning, at der er øget risiko for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk. Dette vil vores læger forklare nærmere om ved lægekonsultationen. Læs mere om risici ved IVF med donoræg her.