Godt at vide om ægdonorer
Bliv klogere på, hvilke oplysninger, du kan få om ægdonoren, og hvilke krav donorerne skal opfylde for at blive godkendt.
Ægdonorprofiler
Hos os har du en eksklusiv mulighed for at læse detaljerede profiler med personlige oplysninger om vores ægdonorer, inden du beslutter dig for, hvilken ægdonor du ønsker at benytte.
Du kan allerede nu få tilsendt et link til vores database, hvor alle ægdonorer fra vores korps bliver præsenteret.
Få adgang til databasen og se alle donorprofiler
Oplysninger i ægdonorprofilerne
Profilerne indeholder bl.a. følgende oplysninger:
- Basisoplysninger (højde, vægt, hårfarve, øjenfarve)
- Studie/job
- Hobbies
- Personlighed – styrker og svagheder
- Detaljer om donorens liv fra barnsben, op igennem teenage-/ungdomsårene og frem til nu
- Fremtidsplaner og drømme
- Stamtræ tilbage til bedsteforældrene
- Børnebilleder
- Nogle profiler indeholder et brev fra ægdonoren
Sådan bliver man ægdonor
Krav til ægdonorer
For at blive godkendt som ægdonor, skal man opfylde en række krav:
- Man skal være mellem 18 og 35 år,
- Man skal være sund og rask, og må ikke have nogen fysiske eller psykiske sygdomme,
- Man skal have et BMI under 30,
- Man må ikke have genetiske eller arvelige sygdomme,
- Der må heller ikke være alvorlige eller arvelige sygdomme i den nærmeste familie,
- Man må ikke være adopteret eller donorbarn.
Test og screening af ægdonorer
Alle ægdonorer gennemgår en grundig lægeundersøgelse og testes for følgende smitsomme sygdomme:
- HIV,
- Hepatitis B og C,
- Klamydia,
- Gonorré,
- Syfilis
Selvom alle ægdonorer screenes grundigt, er det vigtigt at fremhæve, at der ingen garantier er for, at der ikke findes underliggende sygdomme hos donoren, som evt. vil føre til sygdom senere i livet.
Frigivelse af ægdonorens identitet
Når barnet er fyldt 18 år og ønsker at få mere at vide om sin ægdonor, skal barnet kontakte os her på klinikken.
Klinikken vil herefter oplyse barnet om donorens identitet.
Det er ikke tilladt at prøve at finde frem til ægdonoren eller opsøge vedkommende på egen hånd.
Identiteten kan kun frigives på forespørgsel fra barnets side. Forældre har ikke har mulighed for at få oplysninger om ægdonorens identitet.
Regler og civilretslige konsekvenser
Ægdonorerne må donere op til 6 gange.
Den kvinde, der føder barnet vil blive anset som mor til barnet.
En ægdonor vil derfor aldrig blive anset juridisk mor til et barn, som er kommet til verden ved hjælp af hendes donerede æg. Hun vil derfor heller ikke have nogen juridiske rettigheder eller forpligtelser over for barnet.
FAQ om ægdonorer
Hvor mange gange må en ægdonor donere?
En ægdonor må ifølge dansk lovgivning donere op til seks gange. Dette er for at sikre, at antallet af genetisk relaterede børn fra samme donor er begrænset.
Hvilke krav skal en ægdonor opfylde?
En ægdonor skal være mellem 18 og 35 år, sund og rask, have et BMI under 30, og må ikke have genetiske eller arvelige sygdomme. Donoren må heller ikke være adopteret eller selv være donorbarn.
Hvordan testes og screenes ægdonorer?
Alle donorer gennemgår en lægeundersøgelse og testes for smitsomme sygdomme som HIV, hepatitis B og C, klamydia, gonorré og syfilis. Selvom screeningen er grundig, er der ingen garanti for, at underliggende sygdomme ikke kan opstå senere. Derudover udspørges ægdonoren om sygdomme i familien i 3 generationer.
Hvad indeholder ægdonorprofilerne?
Ægdonorprofilerne indeholder detaljer som højde, vægt, hår- og øjenfarve, uddannelse/job, hobbyer, personlighed, stamtræ, børnebilleder og i nogle tilfælde håndskrevne breve fra donoren. Dette giver en omfattende indsigt i donorens baggrund og interesser.
Hvordan påvirker ægdonorens cyklus processen?
Ægdonorens cyklus kan være uregelmæssig, hvilket kan forsinke donationsprocessen. Klinikken tilpasser behandlingsforløbet for at tage højde for sådanne situationer.
Hvad betyder det juridisk at være ægdonor?
En ægdonor har ingen juridiske rettigheder eller forpligtelser over for barnet. Den kvinde, der føder barnet, betragtes som barnets juridiske mor.
Hvad sker der, hvis ægdonationsbehandlingen ikke lykkes første gang?
Hvis graviditet ikke opnås i første forsøg, kan eventuelle nedfrosne blastocyster anvendes til et nyt forsøg. Vi garanterer minimum 1 blastocyst til tilbagelægning.