Ægdonation

Godt at vide om ægdonorer 

Bliv klogere på, hvilke oplysninger, du kan få om ægdonoren, og hvilke donorerne skal opfylde for at blive godkendt.

Få også viden om forskellen på en åben og en lukket ægdonor, og hvilke civilretslige konsekvenser, der er af ægdonation.

Book samtale om ægdonation

Ægdonorprofiler

Hos os har du en eksklusiv mulighed for at læse detaljerede profiler med personlige oplysninger om vores ægdonorer, inden du beslutter dig for, hvilken ægdonor du ønsker at benytte.

Du kan allerede nu få tilsendt et link til vores database, hvor alle ægdonorer fra vores korps bliver præsenteret. Vi har mere end 100 ægdonorer i vores ægdonorkartotek.

Liza Diers

Få adgang til databasen og se alle donorprofiler

 

Oplysninger i ægdonorprofilerne

Profilerne indeholder bl.a. følgende oplysninger:

  • Basisoplysninger (højde, vægt, hårfarve, øjenfarve)
  • Studie/job
  • Hobbies
  • Personlighed – styrker og svagheder
  • Detaljer om donorens liv fra barnsben, op igennem teenage-/ungdomsårene og frem til nu
  • Fremtidsplaner og drømme
  • Stamtræ tilbage til bedsteforældrene
  • Børnebilleder
  • Nogle profiler indeholder et brev fra ægdonoren
Midwife and nurse at Diers Fertility Clinic looking at a scannerscreen

Krav til ægdonorer

For at blive godkendt som ægdonor, skal man opfylde en række krav:

  • Man skal være mellem 18 og 35 år,
  • Man skal være sund og rask, og må ikke have nogen fysiske eller psykiske sygdomme,
  • Man skal have et BMI under 30,
  • Man må ikke have genetiske eller arvelige sygdomme,
  • Der må heller ikke være alvorlige eller arvelige sygdomme i den nærmeste familie,
  • Man må ikke være adopteret eller donorbarn.
Book din tid til den indledende samtale her

Test og screening af ægdonorer

Alle ægdonorer gennemgår en grundig lægeundersøgelse og testes for følgende smitsomme sygdomme:

  • HIV,
  • Hepatitis B og C,
  • Klamydia,
  • Gonorré,
  • Syfilis

Selvom alle ægdonorer screenes grundigt, er det vigtigt at fremhæve, at der ingen garantier er for, at der ikke findes underliggende sygdomme hos donoren, som evt. vil føre til sygdom senere i livet.

Læs mere om behandling med ægdonation
Dr. Michala Bluhm Kracht, MD, Chief Medical Officer at Diers Fertility Clinic

Donorkategorier

Du kan vælge mellem to ægdonorkategorier:

  • Åben ægdonor (kontaktbar)
  • Lukket ægdonor (ikke-kontaktbar)

Uanset kategori får du adgang til en udvidet profil med informationer omkring donoren. Forskellen ligger kun i, om donorbarnet vil få mulighed for at få kontakt med sin ægdonor eller ej.

OBS! Hvis du skal behandles med dobbeltdonation, skal mindst én af de to donorer (æg- eller sæddonor) ifølge dansk lovgivning være åben.

Åben ægdonor

Hvis du vælger en åben donor, som er kontaktbar, betyder det følgende:

  • Barnet kan, fra det fylder 18 år, få oplyst sin ægdonors identitet,
  • Hvis barnet ønsker det, er der mulighed for at kontakte donor 1 gang til et møde af ca. 1 times varighed.

Lukket ægdonor

Hvis du vælger en lukket donor, som ikke er kontaktbar, betyder det følgende:
 
  • Barnet kan på intet tidspunkt få oplyst sin donors identitet,
  • Barnet har ikke mulighed for at kontakte sin donor på noget tidspunkt.
Embryologist looking into a microscope in Diers Fertility Clinic's laboratory

Kontakt til en åben ægdonor

Når barnet er fyldt 18 år og ønsker at få mere at vide om sin ægdonor eller mødes med hende, skal barnet kontakte os her på klinikken.

Vi vil til den tid være behjælpelige med at etablere kontakten til ægdonoren.

Det er ikke tilladt at prøve at finde frem til ægdonoren eller opsøge vedkommende på egen hånd.

Kontakten kan kun etableres på forespørgsel fra barnets side. Ægdonoren har ikke mulighed for at kontakte et donorbarn, ligesom forældre heller ikke har mulighed for at kontakte ægdonoren.

Læs om sæddonorer

Regler og civilretslige konsekvenser

Det er ikke tilladt at drive ægbank Danmark. Derfor startes en ægdonor først op i behandling, når der er en konkret modtager klar i den anden ende til de æg, som kommer ud af donationen. Læs mere om, hvad det betyder her

Ægdonorerne må donere op til 6 gange.

Den kvinde, der føder barnet vil blive anset som mor til barnet. En ægdonor vil derfor aldrig blive anset juridisk mor til et barn, som er kommet til verden ved hjælp af hendes donerede æg. Hun vil derfor heller ikke have nogen juridiske rettigheder eller forpligtelser over for barnet.

FAQ om ægdonorer

En ægdonor må ifølge dansk lovgivning donere op til seks gange. Dette er for at sikre, at antallet af genetisk relaterede børn fra samme donor er begrænset.

En ægdonor skal være mellem 18 og 35 år, sund og rask, have et BMI under 30, og må ikke have genetiske eller arvelige sygdomme. Donoren må heller ikke være adopteret eller selv være donorbarn.

Alle donorer gennemgår en lægeundersøgelse og testes for smitsomme sygdomme som HIV, hepatitis B og C, klamydia, gonorré og syfilis. Selvom screeningen er grundig, er der ingen garanti for, at underliggende sygdomme ikke kan opstå senere. Derudover udspørges ægdonoren om sygdomme i familien i 3 generationer. 

En åben ægdonor giver barnet mulighed for at få hendes identitet oplyst, når det fylder 18 år, og mulighed for ét møde. En lukket donor forbliver anonym, og barnet kan ikke få oplysninger om hende eller kontakte hende.

Ægdonorprofilerne indeholder detaljer som højde, vægt, hår- og øjenfarve, uddannelse/job, hobbyer, personlighed, stamtræ, børnebilleder og i nogle tilfælde håndskrevne breve fra donoren. Dette giver en omfattende indsigt i donorens baggrund og interesser.

Ægdonorens cyklus kan være uregelmæssig, hvilket kan forsinke donationsprocessen. Klinikken tilpasser behandlingsforløbet for at tage højde for sådanne situationer.

En ægdonor har ingen juridiske rettigheder eller forpligtelser over for barnet. Den kvinde, der føder barnet, betragtes som barnets juridiske mor.

Når barnet fylder 18 år, kan det kontakte klinikken for at få donoren oplyst og eventuelt arrangere en kontakt. Donoren kan ikke kontakte barnet eller familien, og kontakt kan kun ske gennem klinikken.

Hvis graviditet ikke opnås i første forsøg, kan eventuelle nedfrosne blastocyster anvendes til et nyt forsøg. Vi garanterer minimum 1 blastocyst til tilbagelægning. Hvis der kun fås 1 blastocyst, og denne ikke resulterer i graviditet, giver vi 40% rabat på den næste ægdonationsbehandling. Klinikken vil sammen med jer evaluere forløbet og diskutere de næste skridt, der kan inkludere yderligere behandling eller ændringer i processen.