far og baby

Insemination (IUI) med partnersæd

Insemination med partnersæd (IUI) er en enkel og skånsom fertilitetsbehandling, hvor oprenset sæd fra din partner føres direkte ind i livmoderen omkring tidspunktet for ægløsning.

Book gratis samtale ang. IUI

IUI med partnersæd i naturlig cyklus

Hos Diers Klinik tager vi udgangspunkt i, at den mindst indgribende behandling bør forsøges først, når der ikke er forhold, som taler imod insemination.

Vi tilpasser behandlingen til din egen cyklus og ægløsning. Derfor kan insemination hos os som udgangspunkt gennemføres uden fertilitetsmedicin og hormonstimulation.

Ved hjælp af ægløsningstests følger vi i fællesskab din cyklus tæt, og vi kan ved behov supplere med ultralydsscanning, så inseminationen placeres så tæt som muligt på ægløsningen.

IUI uden ventetid

Har I forsøgt at blive gravide uden held, eller ønsker I ikke at vente på behandling i det offentlige, kan I starte et forløb hos os uden ventetid.

I kan også blive behandlet hos os, mens I står på venteliste i det offentlige. Vi har åbent 365 dage om året og kan derfor også hjælpe, hvis jeres sædvanlige fertilitetsklinik eksempelvis holder ferie.

Insemination ved forhøjet BMI

Vi tilbyder også IUI-behandling til kvinder med et BMI over de grænser, som mange offentlige og private fertilitetsklinikker anvender.

Et forhøjet BMI kan påvirke fertiliteten, men vi vurderer altid individuelt. For at kunne tilbyde insemination hos os er det vigtigt, at du generelt er sund og rask og har en nogenlunde regelmæssig menstruationscyklus med ægløsning.

Har du ikke regelmæssig menstruation eller ægløsning, kan en anden form for fertilitetsbehandling ofte være mere relevant.

Læs mere om insemination ved forhøjet BMI

Hvordan øger IUI chancen for graviditet?

Ved insemination optimeres forholdene omkring den naturlige befrugtning:

  • Det rette tidspunkt: Vi følger ægløsningen, så inseminationen kan foretages på det optimale tidspunkt.
  • Oprenset sæd: Sæden oprenses, så de bedst bevægelige sædceller anvendes til behandlingen.
  • Kortere vej til ægget: Sædcellerne placeres direkte i livmoderen og får dermed kortere vej frem mod ægget.

Selve befrugtningen foregår herefter helt naturligt.

Overvejer I insemination med partnersæd? Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale om jeres muligheder for IUI-behandling.

Book en samtale om insemination med partnersæd