
Fertilitetsrejsen
Om Fertilitetsrejsen
Fertilitetsbehandling er ikke bare en fysisk proces – det er også en følelsesmæssig rejse, som kan vække tvivl, håb, sorg og en masse spørgsmål. Du er ikke alene – og du behøver ikke stå med det hele selv. Fertilitetsrejsen tilbyder at være med hele vejen, hvad enten du er kvinde, mand, par eller solo.
Bag Fertilitetsrejsen er Lene Vester-Madsen, som er psykoterapeut med speciale i fertilitet og livskriser. Lene har selv været i fertilitetsbehandling i fire år, før hun blev mor, og hun ved, hvor meget det kan fylde – både i kroppen og i hjertet.
Hvad betyder samarbejdet for dig som patient?
På Fertilitetsrejsen.dk tilbyder Lene samtaleforløb, hvor du (eller I) får et trygt rum til at være med det, der er svært – og finde ro, klarhed og retning i processen. Samtalerne kan nemt foregå online, og ellers er du altid velkommen i klinikken i Vejle.
Lene møder dig med både personlig forståelse og faglig indsigt – og hjælper dig med at stå stærkere i alt det, der er.
🔗 Læs mere om Fertilitetsrejsen: www.fertilitetsrejsen.dk
Har du spørgsmål? Skriv trygt til Lene på: [email protected]