Folk har mange spørgsmål

Som donorbarn med to mødre kan man blive mødt af mange spørgsmål fra nær og fjern. Det kan Tore skrive under på. Da vi spørger ham, hvad han oftest er blevet spurgt om, kan han hurtigt liste en top-3 op:

• Hvem er din ”rigtige” mor?
• Kender du din ”far”?
• Føler du, at du mangler en far?

For at undgå for mange spørgsmål, er Tore dog blevet god til at tage sagen i egen hånd:

”Ofte vælger jeg selv at forklare de basale ting, før de overhovedet når at spørge mig. Det plejer at virke ret godt og så er vi videre. Generelt får jeg mange positive reaktioner på det og folk synes det er spændende og fedt, at jeg har to mødre.”

Ingen dumme spørgsmål

Vi har spurgt Tore, om der har været spørgsmål, han er blevet irriteret over at få, men til det svarer han nej.

”Folk er ikke så kreative, så det er ofte de samme spørgsmål jeg får. Det kan da blive lidt trættende at skulle besvare de samme spørgsmål igen og igen, men selv det har jeg det faktisk fint med.”

Tore har heller ikke oplevet at blive ked af det over nogle specifikke spørgsmål:

”I min optik skal man bare spørge som man har lyst til. Et enkelt spørgsmål får mig oftest til at gå i gang med at forklare mere.”

”Far”

Mange spørgsmål Tore har mødt, drejer sig om hvem hans ”far” er. Og det kan Tore sagtens forstå, selvom han ingen far har:

”Begrebet ”far” betyder ikke noget for mig. Jeg ville personligt omtale min sæddonor som bare min sæddonor. Hvis andre dog omtaler min sæddonor som min far gør det mig ikke noget og jeg ved jo godt, hvad de mener”.

Et spørgsmål, som også ofte går igen: Har du nogensinde savnet en far?

Til det svarer Tore:

”Nej, det har jeg ikke. Jeg har jo altid bare haft to mødre, så tanken om at have en far er for mig helt underlig og unaturlig. Jeg tror også at alle, som har en far, ville syntes det var underligt at forestille sig at have to mødre.”

Spørgsmål om mødre

Tore er også blevet spurgt om, hvorvidt hans forhold til sine to mødre adskiller sig og om han føler der er forskel på sin biologiske og ikke-biologiske mor:

”Jeg føler overhovedet ingen forskel. Jeg føler mig ikke tilknyttet mere til den ene end den anden og omvendt føler jeg heller ikke at mine mødre er stærkere knyttet til mig end de er til mine søskende og omvendt.”

Vi har også modtaget et spørgsmål til Tore omkring, hvad han synes det bedste er, ved at have to mødre:

”Jeg tror ikke, at der som sådan er noget, der er det bedste, fordi mine forældre er to kvinder. Det bedste er jo bare, at mine mødre er mine forældre, og jeg kunne ikke ønske mig eller forestille mig nogle bedre end netop dem.”

Spørgsmål om søskende

Tores to søskende er født af Tores ikke-biologiske mor. Derfor hører han også ofte spørgsmålet: Betyder det noget, at I ikke har samme biologiske mor?

”Nej, det gør det ikke. Jeg synes det er sjovt at man kan se og mærke, at vi ikke har samme biologiske mor. Men det har aldrig betydet noget og jeg har aldrig følt mig mindre som deres søskende, fordi vi ikke har samme biologiske mor.

Det samme gælder for mine mødre: min ikke-biologiske mor er lige så meget min mor, som min biologiske mor.”

Donorens betydning

Tores donor er en No ID-Release donor, hvilket betyder at Tore ikke har mulighed for at få noget at vide om donorens identitet og det passer ham helt fint.

”Jeg føler ikke rigtig at jeg har et behov eller lyst til at vide så meget om ham. Det kunne måske være sjovt at vide lidt mere [udover de oplysninger jeg har], men det betyder generelt bare ikke så meget for mig. Han er jo bare min donor.”

Vi har også spurgt, hvilke tanker Tore ellers har gjort sig om sin donor, hvortil han svarer:

”Jeg tænker nogle gange på, om jeg har arvet noget fra ham og om jeg måske minder om ham. Men han fylder næsten intet i mit liv. Jeg har set et børnebillede af ham og ved, at han er dyrelæge og de informationer er rigelig for mig.”

Tores råd til forældre af et donorbarn

Vi får her på klinikken ofte spørgsmål fra forældre til donorbørn mht. hvordan de skal tale med deres børn om donoren. Vi har derfor spurgt Tore om det samme:

”Jeg tror bare man som forældre skal være neutral omkring det og sige det som det er.

Når man vokser op med den viden, at man er et donorbarn, føles det normalt, naturligt og på ingen måder som et problem fordi man jo bare har været vant til det hele sit liv.”

Vi har også spurgt Tore, hvordan han husker at have fået fortalt at han er donorbarn:

”Jeg kan ikke huske at have fået det fortalt og føler egentlig bare, at det er noget jeg altid har vidst.”

Tores råd til donorbørn

Tore kan godt forstå, at det for nogle børn og unge måske kan være irriterende at forholde sig til de samme spørgsmål igen og igen. Men han vil alligevel opfordre til at forsøge at svare på spørgsmålene:

”Man skal ikke tage det for tungt hvis folk kommer til at spørge skævt ind til det. For mange er det ikke et så typisk emne at snakke om og jeg har før oplevet at folk spørger lidt mærkeligt ind.

Samtidigt har jeg dog også kunne mærke, at det har været af ren nysgerrighed og med ingen intentioner om at være træls.

Så bare svar på spørgsmålene så godt som du kan og ikke tage det tungt hvis det måske lyder lidt mærkeligt.”

Tusind tak Tore for din ærlighed og lyst til at dele ud af dine erfaringer!

 

Blogindlæg skrevet af Diers IUI