Fertilitets-behandling til lesbiske og transpar
Vi giver jer her et overblik over mulighederne for fertilitetsbehandling med en sæddonor.
Hvis kvinden, som ønsker at blive gravid, er sund og rask og har en naturlig menstruationscyklus, vil en IUI-behandling oftest være første step, når vi taler om fertilitetsbehandling.
En IUI-behandling (insemination) er den mest naturlige fertilitetsbehandling. Her skal der hverken tages hormoner eller gennemgås et medicinsk indgreb.
Ved en insemination fører vi donorsædceller direkte ind i livmoderen vha. et kateter, hvorefter befrugtningen finder sted helt naturligt inde i kroppen.
14 dage efter inseminationen tages en graviditetstest.
Hvis ikke IUI-behandlingen lykkedes efter nogle forsøg, kan man overveje at tage skridtet videre til IVF-behandlingen.
En IVF-behandling, også kaldet reagensglasbehandling, er mere invasiv end en insemination og indeholder flere step.
IVF-behandlingen kræver hormonbehandling forud for en ægudtagning, hvorefter æggene befrugtes i vores IVF-laboratorie. Hvis de befrugtede æg udvikler sig som ønsket, kan en blastocyst lægges tilbage i livmoderen.
10 dage efter denne transferering kan en blodprøve vise, om der er opnået graviditet eller ej.
Det er for lesbiske par også muligt at lave en såkaldt partnerægdonation. Her gennemføres ægudtagningen på den ene kvinde, hvorefter transfereringen af det befrugtede æg foretages hos den anden kvinde, som således bliver gravid med sin partners æg.
Denne behandlingstype er på nuværende tidspunkt kun tilladt, hvis der foreligger en medicinsk begrundelse hos modtageren.
Fra den 01.01.2025 vil det blive muligt at få fertilitetsbehandling med partnerdonation uden medicinsk begrundelse.