Mød vores IVF-medarbejdere
Vores højt specialiserede og erfarne team i IVF-afdelingen glæder sig til at byde dig/jer velkommen i klinikken.
Stifter af Diers Fertilitetsklinik
Jeg er oprindeligt uddannet jordemoder, men har arbejdet med fertilitetsbehandling i de sidste næsten 20 år.
Min motivation for at åbne fertilitetsklinikken er, at jeg ønsker at hjælpe enhver kvinde eller ethvert par – single, lesbisk eller heteroseksuel med at blive gravid. Mit hjerte banker særligt for lige rettigheder og adgang til fertilitetsbehandling for alle, der har evnen til at være forældre.
Jeg har selv gennemgået fertilitetsbehandling på klinikken og har tre donorbørn.
I vil møde mig på gangene i Diers Fertilitetsklinik, hvor jeg glæder mig til at byde jer velkommen.
Direktør
Jeg har arbejdet i fertilitetsbranchen siden 2018, men hovedparten af mit arbejdsliv har jeg arbejdet for Udenrigsministeriet, hvor jeg har været udstationeret i Sverige, Australien, Malaysia og senest Storbritannien.
Mine primære ansvarsområder i IVF-afdelingen er ledelse, herunder overordnet ansvar for økonomien.
I vil møde mig på gangene i Diers Fertilitetsklinik, hvor jeg ser frem til at hilse på jer.
Laboratorieleder
Jeg har over 25 års erfaring som embryolog. Jeg har arbejdet i både offentligt og privat regi, og i 2011 blev jeg ESHRE certificeret klinisk embryolog.
Jeg holder meget af laboratoriearbejdet og håndværket og er stolt over de resultater, som vi skaber i fertilitetslaboratoriet hos Diers IVF. Vi har blik for detaljerne og intet er overladt til tilfældighederne. Vi anvender det nyeste udstyr for sikre jer den allerbedste behandling.
Som mor til fem børn betyder det meget for mig at kunne være med til at hjælpe andre med drømmen om at få børn.
Vævscenteransvarlig, biolog, MSc, ph.d
Jeg har været vævsansvarlig i Diers Klinik (IUI) siden 2020, hvor jeg også har oprenset sæd, scannet og udført inseminationer. I 2021 blev jeg en del af IVF-laboratoriet og fik erfaring med embryologiske teknikker.
I dag er jeg ansvarlig person i både IUI- og IVF-vævscentret, og du vil derfor sjældent møde mig til behandlingerne. Det er mit ansvar at kvalitetssikre de anvendte laboratorieteknikker og sørge for, at vi lever op til lovgivningen. Det er en stor glæde at bidrage til, at kvinder og par kan få deres drøm opfyldt.
Lægefaglig leder, Speciallæge i Gynækolog og Fertilitet
Jeg er ansvarlig for klinikkens høje lægefaglige standarder. Jeg har arbejdet med fertilitet siden 2012 og har særlig interesse i adenomyose og myomer.
I vil primært møde mig i klinikken, hvor jeg foretager de indledende undersøgelser, samtaler, skanninger, ægudtagninger og ægoplægninger.
Mit fornemmeste mål er sammen med mine kolleger at skabe tryghed og nærvær, og hjælpe enlige og par med at få deres største drøm opfyldt.
Speciallæge i gynækologi og fertilitet, PhD
Siden 2010 har jeg forsket inden for fertilitetsområdet, og siden 2020 har jeg arbejdet klinisk med fertilitetsbehandling på både offentlige og private fertilitetsklinikker.
I klinikken vil I møde mig til indledende samtaler, fertilitetsudredning, ultralydsskanninger, ægudtagninger og ægoplægninger. Mit arbejde bygger på evidensbaseret medicin og den nyeste forskning inden for fertilitet. Jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte patient og tilrettelægger behandlingen individuelt med fokus på tryghed, høj faglighed og de bedst mulige resultater.
Som mor til tre børn ved jeg også personligt, hvor stort ønsket om et barn kan være, og jeg ser det som et stort privilegium hver dag at kunne hjælpe mennesker på vejen mod at få deres største drøm opfyldt.
Embryolog
Jeg er uddannet bioanalytiker og molekylærbiolog og har flere års erfaring fra laboratoriearbejde. Jeg har arbejdet inden for fertilitetsområdet i et år, og før det beskæftigede jeg mig med mikrobiologi.
Størstedelen af min arbejdstid foregår i laboratoriet, hvor jeg tager mig af alle procedurer der vedrører gameter og blastocyster.
Som mor til tre børn betyder det meget for mig at kunne gøre en forskel for andre, der drømmer om at få børn.
Embryolog, MSc i Molekylær Medicin
Jeg har arbejdet som embryolog siden begyndelsen af 2025. I mit daglige arbejde har jeg tæt kontakt med de tidligste stadier af livet, og jeg lægger stor vægt på at møde hvert forløb med både faglighed og omtanke.
For mig er det vigtigt at kombinere min faglige viden med en rolig og respektfuld tilgang, så der skabes de bedst mulige rammer – både i laboratoriet og for de mennesker jeg arbejder for.
I klinikken vil du kunne møde mig bl.a. i forbindelse med ægudtagning og ægoplægning.
Jordemoder og behandler
Jeg er oprindeligt fra Tyskland og taler tysk, dansk og engelsk, så I kan altid vælge det sprog, I føler jer mest trygge i.
At blive forælder er en stor og livsforandrende begivenhed, og det er vigtigt for mig at støtte jer trygt og fagligt gennem hele jeres forløb. Jeg arbejder for, at I føler jer trygge og godt tilpas under hele forløbet.
I klinikken vil I møde mig i forbindelse med første samtaler, scanninger, ægudtagninger, ægoplægninger, akupunktur og blodprøver. Jeg deltager desuden i vejledning omkring jeres behandling og står til rådighed for spørgsmål undervejs – både i klinikken og via mail.
Jordemoder og behandler
Jeg har været jordemoder i 20 år. Jeg har nu specialiseret mig i fertilitetsbehandling – før da har jeg arbejdet med graviditet, fødsler og barsel.
Jeg er med i jeres behandling helt fra den første information om hvordan behandlingen skal foregå, og indtil I har en positiv graviditetstest 😊
På klinikken vil I møde mig til ægudtagning, ægoplægning og ved skanninger i klinikken. Desuden vil I møde mig på mailen, specielt hvis I får foretaget jeres skanninger på en anden dansk klinik, hvor vi vil kommunikere om den videre plan på mail.
Sygeplejerske og behandler
Mit navn er Mai – jeg er uddannet intensiv sygeplejerske og har arbejdet på neurokirurgisk intensiv i 10 år inden jeg ændrede profession til fertilitetssygeplejerske.
Jeg har selv to dejlige børn, som jeg har fået ved hjælp af fertilitetsbehandling. Jeg kan derfor sagtens sætte mig ind i de tanker og bekymringer, der kunne være ifm. et fertilitetsforløb. Jeg ser det som en stor ære, at kunne være med til at hjælpe andre med at opnå det største gave, nemlig at blive forældre.
Du vil møde mig eller min kollega på mailen, til scanningerne, til ægtransfer eller ifm. ægudtagningen hvor jeg eller en kollega også vil være til stede sammen med fertilitetslægen for at sikre, at du føler dig tryg og godt tilpas gennem hele proceduren.
Jordemoder og behandler
Jeg er jordemoder og har tidligere arbejdet med graviditet, fødsel og barsel.
At blive forælder er noget af det største, og jeg vil gøre mit ypperste for at hjælpe jer i jeres drøm om at få et barn. Det at være i fertilitetsbehandling kan indebære op- og nedture. Jeg står klar til at gribe dig/jer i dette og vil gøre mit bedste for, at I føler jer trygge undervejs i jeres behandling.
I klinikken vil du/I møde mig til scanninger, ægudtagninger, ægoplægninger, akupunktur og blodprøver. Derudover vejleder jeg dig/jer i jeres behandling og besvarer de spørgsmål der måtte opstå undervejs – både fysisk og på mailen.
Hvis du er ægdonor, så mødes vi til scanninger og ægudtagning.
Teamleder for IVF-administrationen og fertilitetskoordinator
Jeg er oprindeligt fra Tyskland og taler flydende tysk, engelsk og dansk. Jeg har været en del af Diers-teamet siden 2021.
Som teamleder for fertilitetskoordinatorteamet har jeg ansvaret for den daglige kommunikation med både nye og igangværende patienter. En vigtig del af mit arbejde er at afholde de indledende samtaler med klinikkens kommende patienter. Jeg sørger også for, at behandlingsforløbene forløber smidigt og står for planlægning og booking af patientaftaler i klinikken.
Jeg er også ansvarlig for at planlægge og afholde webinarer og andre events. Derudover står jeg for mundtlige/skriftlige tyske oversættelser og andre administrative opgaver.
Du vil møde mig allerede ved din første kontakt med klinikken og igennem hele dit behandlingsforløb – både via e-mail og telefon. Jeg ser frem til at byde dig velkommen!
Fertilitetskoordinator
Jeg er oprindeligt tysker, men taler flydende tysk, engelsk og dansk.
Dette er mit første job inden for fertilitetsbranchen, men det er en branche, jeg vil blive i længe.
Jeg koordinerer alle patientforløb, matcher ædonorer og patienter, fører indledende samtaler og står til rådighed på mail og telefon, hvor I vil møde mig mest.
På klinikken møder I mig, når I kommer op ad trappen på 4. sal. Sammen med mine kolleger sørger jeg for, at der er styr på alt det praktiske, så behandlerteamet kan tage sig af alt det medicinske.
Fertilitetskoordinator
Jeg hedder Jonna og kommer oprindeligt fra Flensborg. Jeg har en baggrund som fysioterapeut og har været koordinator på klinikken siden 2023.
Jeg taler flydende dansk, tysk og engelsk og står på klinikken bl.a. for de indledende samtaler og at koordinere behandlingsforløbene. Jeg hjælper jer gerne med alle praktiske spørgsmål der kan opstå undervejs.
I vil som patienter møde mig til de indledende samtaler, på e-mail og på 4. sal på klinikken, hvor jeg glæder mig til at møde jer og følge jeres rejse til at blive forældre.
Fertilitetskoordinator
Jeg er uddannet lægesekretær og sundhedskommunom. Jeg taler flydende tysk, engelsk og dansk.
Jeg har siden 2015 arbejdet indenfor sundhedsvæsenet og har været i tæt kontakt med både patienter, pårørende og mange forskellige faggrupper.
Mine primære arbejdsopgaver/ansvarsområder i klinikken er kommunikation med nye og nuværende patienter både på e-mail, telefon og videoopkald. Koordinering af behandlingsforløb. Planlægning og visitering af administrative opgaver. Opfølgende korrespondance med patienter og ægdonorer herunder donormatch.
I vil møde mig til samtaler og på mailen, hvor jeg glæder mig til at byde jer velkommen.
Ægdonorkoordinator, Cand.scient. i molekylærbiologi
Jeg hedder Sofie, og du vil primært møde mig, hvis du er ægdonor. Jeg afholder samtaler og står for at koordinere ægdonationsforløbene. Vi vil derfor være i tæt kontakt med hinanden, og det vigtigste for mig er, at du føler dig tryg og velinformeret gennem hele donationsforløbet. Det er en fantastisk gave at møde så mange seje og inspirerende kvinder, der brænder for at gøre en forskel!
Patienterne vil møde mig på gangene og i venteværelset på Diers Fertilitetsklinik, men ellers arbejder jeg mest bag kulissen i jeres behandling, hvor jeg er med til at sikre det bedste ægdonorkorps til vores ægdonationsbehandlinger. Jeg har et indgående kendskab til alle vores donorer, og jeg hjælper gerne med at finde det helt rigtige ægdonorvalg til jer.
Ægdonorkoordinator, Jordemoder
Jeg er uddannet jordemoder og kommer både med erfaring fra fødegangen, som privatpraktiserende jordemoder og som sæddonorkoordinator.
Nu arbejder jeg som ægdonorkoordinator i denne fantastiske klinik. Du vil derfor primært møde mig, hvis du er ægdonor, eller nysgerrig på at blive ægdonor. Jeg står for samtaler og for at koordinere ægdonationsforløbene.
Jeg synes, at det er virkelig inspirerende at møde så mange utrolig seje kvinder, som er villige til at gøre en kæmpe forskel for andre. Det er vigtigt for mig, at du som donor føler dig tryg under hele forløbet og føler dig taget godt af undervejs.
Det er nyt for mig at være så tæt på modtagerne her i klinikken, og det er utrolig givende at se hvor stor en forskel ægdonorerne gør for familierne som modtager deres donation.
Marketingkoordinator, cand. ling.merc.
Jeg har været en del af Diers Fertilitetsklinik siden 2018 og er beæret over siden 2025 også at være en fast del af IVF-teamet.
I vil sjældent møde mig ifm. jeres behandling, men det er bl.a. mig, som laver opslag på vores Instagram profil og skriver tekster til hjemmesiden.
Medicinsk assistent og koordinator,
BSc i Medicin
I vil primært møde mig til samtaler i klinikken. Jeg taler flydende tysk, engelsk og dansk og glæder mig til at møde jer.
Laboratorieassistent, BSc i molekylær medicin
Medicinsk assistent og koordinator, BSc i medicin
I vil møde mig til samtaler og behandlinger i klinikken, hvor jeg assisterer vores læger til ægudtagningen. Jeg er taler flydende tysk, engelsk og dansk.
Medicinsk assistent og koordinator, BSc i medicin
I vil møde mig til samtaler og behandlinger i klinikken, hvor jeg assisterer vores læger til ægudtagningen. Jeg er taler flydende tysk, engelsk og dansk.