FAQ om fertilitets-behandling

Nej, ikke som udgangspunkt. Vi udfører normalt inseminationsbehandlingen (IUI) i din naturlige menstruationscyklus. Så i langt de fleste tilfælde behøver du ikke hormonbehandling. I de særlige tilfælde, hvor vi vurderer, at hormonstimulation kan forøge chancerne for graviditet, kan vi også tilbyde denne behandlingsform.

Inden den første behandling du have taget blodprøver for HIV 1 & 2 og Hepatitis B og C. Vi anbefaler også et tjek hos din gynækolog og en klamydiapodning.

Overvåg ægløsningen med ægløsningstests. Hold dig sund - spis en afbalanceret kost, undgå rygning og overdreven alkohol. Læs flere gode råd til forberedelsen her, og få individuel rådgivning ved den indledende konsultation.

IUI-H betyder insemination med sæd fra din partner (H'et står for homolog), mens IUI-D betyder insemination med sæd fra en donor (D'et står for donor). Hvilken behandling, der er relevant for dig, afhænger af din situation og eventuelt din partners sædkvalitet.

Diers' IUI-afdeling i Aarhus holder åbent 365 dage om året, så du kan altid få en tid, når din ægløsningstest er positiv – også i weekender og på helligdage.

Risiciene ved IUI er minimale sammenlignet med andre fertilitetsbehandlinger. Der en lille risiko for infektion (mellem 0,01% og 0,2%). Enkelte oplever milde mavesmerter eller let ubehag/milde kramper i maven, svarende til menstruationssmerter. Disse smerter/kramper er som regel midlertidige og aftager inden for få timer eller dage. Der kan også forekomme pletblødning lige efter inseminationen.

Om IUI er det rette valg for jer afhænger af faktorer som jeres alder, fertilitetshistorik og en række helbredsmæssige forhold. Ved den indledende journalsamtale vil vi drøfte jeres individuelle situation, og derudfra rådgive jer om jeres muligheder.

På dagen for inseminationsbehandlingen er det vigtigste at være mentalt og fysisk afslappet. Vi ved, det kan være svært, men vores behandlerteam har stor erfaring i at skabe en tryg og afslappet atmosfære, når I kommer til behandling.

Det er vigtigt, at du starter med at tage ægløsningstest 2 dage før din forventede ægløsning. Ved den indledende konsultation vil vi tale med dig om din menstruationscyklus og forklare dig, fra hvilken cyklusdag du skal begynde og teste.

Læs gerne vores detaljerede forklaring af ægløsningstestene i dette blogindlæg.

Hvis du begynder at teste for sent, kan vi ikke garantere, at behandlingstidspunktet er optimalt.

Ja. Diers' IUI-afdeling i Aarhus har åbent 365 dage om året. Du er derfor også velkommen til at komme til inseminationsbehandling i weekenden eller på helligdage. Du vil altid kunne få en tid til behandling.

Forskellen ligger i befrugtningsprocessen. Ved IVF tilsættes tusindvis af sædceller til ægget/æggene i petriskålen i laboratoriet, hvor de selv skal finde ind i ægget/æggene og befrugte det/dem, mens man ved ICSI injicerer en enkelt sædcelle direkte i hvert enkelt æg. 

Valget afhænger af dine fertilitetsproblemer, og i en række tilfælde kan du selv vælge, hvilken behandlingsmetode du ønsker. Vores specialister vil vejlede dig til den bedste behandlingsmulighed baseret på dine behov. 

ICSI anbefales især, når manden har væsentligt nedsat sædkvalitet.

Hvis der anvendes god sædkvalitet er den gennemsnitlige graviditetschance ved IVF stort set den samme som ved ICSI, men er sædkvaliteten forringet, vil graviditetschancen være højere ved ICSI sammenlignet med IVF.

Lave AMH-niveauer betyder ikke nødvendigvis, at IVF ikke kan lykkes. AMH-niveauer angiver antallet af ægblærer pr. cyklus, men ikke deres kvalitet. Flere æg øger chancen for at finde et højkvalitets-embryo, men når alt kommer til alt, behøver du kun ét sundt æg og én sund sædcelle for at blive gravid.

Kvinder med mistanke om PCOS bør få foretaget en udvidet hormonundersøgelse før IVF-behandling. Udover de tests, som vi anbefaler til alle kvinder før IVF, vil tests til måling af androgener (mandlige hormoner) og prolaktin være relevante. Derudover skannes æggestokkene for at se efter flere små ægblærer, som er karakteristisk for PCOS.

Vitamin D spiller en vigtig rolle i kroppens hormonelle balance og kan påvirke fertiliteten hos både mænd og kvinder. 

Regelmæssig soleksponering: 10-15 minutter midt på dagen 2-3 gange om ugen i sommerhalvåret er nok. Spis D-vitamin-rige fødevarer: Fed fisk, æg og mejeriprodukter. Tag D-vitamintilskud: 10-20 μg (400-800 IE) dagligt, især i vinterhalvåret.

Først laver du sædprøven i klinikkens sædprøverum (eller hjemmefra, hvis du bor tæt på klinikken), hvor du får udleveret et bæger. Vi anbefaler sædafgang 2-3 døgn før prøven for at sikre friske sædceller. Sædprøven analyseres derpå i laboratoriet, hvor sædcellernes udseende, bevægelse og antal vurderes. Efter undersøgelse af sædkvaliteten, kan sædprøven nedfryses i små rør ved -196 °C.

Der er en række muligheder:

• Vi ved med sikkerhed, at de faktorer, der påvirker sædkvaliteten, er for højt BMI, indtag af store mængder alkohol og rygning. Så livsstilsændringer, der forbedrer disse parametre, anbefales.
• Daglige vitamintilskud i form af en multivitaminpille med folinsyre, Omega 3 (1000 mg), Q10 (100 mg) og et tilskud af D-vitamin, hvis din blodprøve viser lave D-vitaminværdier.
• Hvis hormonel ubalance er årsagen til den nedsatte sædkvalitet, kan hormonbehandling forbedre sædproduktionen (dette er en specialistopgave).
• Er sædkvaliteten væsentlig nedsat, er ICSI-behandling en mulighed. Her injiceres en enkelt sædcelle direkte ind i ægget for at sikre, at det enkelte æg ’får lukket’ en sædcelle ind.
• Hvis der ikke findes sædceller i sædprøverne (azoospermi), kan sæd udtages kirurgisk fra testiklerne eller bitestiklerne (TESE eller TESA) og bruges til ICSI.
• Hvis sædkvaliteten er meget lav, kan donorsæd også anvendes. Donorsæd kan bruges i både IUI- og IVF-behandlinger.

Vi stiler mod 8-15 modne ægblærer pr. stimulation. Det vil dog ikke være mulig hos de kvinder, der har en lav ægreserve, og hos kvinder med høj ægreserve vil antallet af udtagne æg være højere. Antallet af udtagne æg pr. ægudtagning vil derfor variere fra kvinde til kvinde.

Ægudtagning er en relativt sikker procedure, men som med alle medicinske indgreb, er der en mindre risiko for infektion, blødning eller skade på omkringliggende organer.

Du bør undgå anstrengende aktiviteter på dagen for ægudtagningen og tage det roligt i et par dage efter proceduren. Du må ikke køre bil i 24 timer efter proceduren på grund af medicinens sløvende effekt.

Det er normalt at opleve en menstruationslignende blødning efter en ægudtagning. Det er også almindeligt, at der kan være enkelte små blodklumper i blødningen. Hvis du oplever meget kraftig blødning eller gentagne/store blodklumper sammen med kraftig blødning, bør du kontakte klinikken eller lægevagten uden for klinikkens åbningstid.

Du bør altid kontakte klinikkens læger, hvis du får feber efter ægudtagningen, da det kan tyde på infektion. Hvis det sker en hverdagsaften, kan du vente med at ringe, til klinikken åbner næste morgen. Hvis det er weekend, skal du ringe til lægevagten.

Ægoplægning er processen, hvor et befrugtet æg bliver lagt tilbage i livmoderen under IVF/ICSI-behandling. Læs mere om ægoplægningen her.

Frisk ægoplægning sker i samme cyklus som ægudtagningen, mens fryseæg oplægges i en senere cyklus efter at have været nedfrosset.

Nej. Tværtimod tyder vores statistikker på, at der er bedre succesrater ved IVF-behandling med fryseæg. Vi udfører derfor også langt flere behandlinger med fryseæg end med friske æg.

Nej. For langt de fleste vil ægoplægning være en procedure uden ubehag.

Efter ægoplægningen bør du tage det roligt og undgå anstrengende aktiviteter. P.g.a. infektionsrisiko bør du også undgå karbad, spabad og svømning i 48 timer.

Formålet med endometrie-priming er at øge chancerne for implantation af et befrugtet æg ved at forbedre livmoderslimhindens modtagelighed gennem en mild irritation af slimhinden.

De fleste eksperter er enige om, at priming bør udføres i cyklussen forud for IVF-behandlingen, da flere studier har vist, at dette tidspunkt giver de bedste resultater. Hvis priming udføres samtidig med ægudtagningen, ser det derimod ud til at mindske chancen for graviditet. Derfor udføres priming typisk ca. en uge før menstruation i cyklussen forud for IVF-behandling.

Endometrie-priming er en teknik, der forbereder livmoderslimhinden til at modtage det befrugtede æg for at øge chancerne for, at ægget sætter sig fast (implantation). Du kan læse mere om teknikken her.

De fleste kvinder oplever kun menstruationslignende smerter under proceduren, som varer ganske få minutter. Let blødning kan forekomme efterfølgende.

Vi anbefaler især behandlingen til kvinder, der har haft en eller flere mislykkede IVF/ICSI-behandlinger med blastocyster af god kvalitet.

Risiciene ved Endometrie-priming er minimale. Nogle kvinder kan opleve lette smerter og blødning.

Se prisen på Endometrie-priming i vores aktuelle prisliste her.

Ved TESA bruger man en tynd nål til at tage en lille biopsi af testikelvævet for at udtage sædceller, som kan bruges til ICSI-behandling. Metoden kan anvendes, hvis mandens sædprøve ikke indeholder sædceller.

Når der ingen sædceller er i sædprøven, kan PESA være relevant, hvis det er muligt at udtage sædceller fra bitestiklen.

Med lokalbedøvelse oplever du kun minimale gener, men nogle kan mærke let smerte og spænding, der trækker op i lysken. Ved behov kan du få ekstra smertelindring intravenøst. Efterfølgende kan du evt. opleve ømhed, som kan lindres med smertestillende medicin såsom Paracetamol.

De fleste heler inden for en uge, og særligt de første dage bør du undgå fysisk belastning.

Alvorlige komplikationer er sjældne, men du kan opleve blødning/hævelse, infektion eller ømhed. Søg læge ved stærke smerter, feber eller hævelse.

Se aktuelle priser på TESA/PESA i vores prisliste.

Ja, ægdonation er lovligt i Danmark.

Ægdonation er en mulighed for kvinder, der ikke har egne æg - eller hvor ægkvaliteten ikke er tilstrækkelig - til at skabe en graviditet. Ægdonation kan også være relevant, hvis kvinden er bærer af en genetisk sygdom, som hun ønsker at undgå at overføre til barnet. Kvinder i tidlig overgangsalder eller som har fået fjernet æggestokkene, kan også være kandidater til ægdonationsbehandling.

Hos Diers IVF kan man vælge mellem åbne (kontaktbare) og lukkede (ikke-kontaktbare) donorer. Donorerne er tilgængelige via vores ægdonorkatalog, hvor man kan læse deres profiler og vælge, hvem der passer bedst til ens ønsker. For at minimere ventetiden anbefales det at stå på venteliste til flere donorer.

Processen med ægdonation starter med en indledende samtale og relevante undersøgelser. Herefter matches modtageren med en ægdonor, som modtageren udvælger i klinikkens ægdonorkatalog, og donorens æg udtages efter hormonstimulation. Æggene befrugtes i laboratoriet med enten partnersæd eller donorsæd, og de befrugtede æg, der udvikler sig til blastocyster, oplægges i livmoderen.

Ægdonorens cyklus kan være uregelmæssig, hvilket kan forsinke donationsprocessen. Klinikken tilpasser behandlingsforløbet for at tage højde for sådanne situationer.

Blastocysten placeres smertefrit i livmoderen med et lille kateter under vejledning af ultralyd. Proceduren tager få minutter, og kvinden kan fortsætte hormonbehandlingen frem til graviditetstesten og eventuelt op til 12. graviditetsuge, hvis testen er positiv.

Graviditet med donoræg kan øge risikoen for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk. Disse risici overvåges nøje under graviditeten, og der kan være behov for medicinsk behandling. Hormonbehandling i processen kan også medføre midlertidige bivirkninger som hovedpine og oppustethed.

Tidsrammen for et behandlingsforløb afhænger af tilgængeligheden af en passende ægdonor og nødvendige undersøgelser. Typisk kan processen tage fra nogle uger til flere måneder, afhængigt af individuelle forhold og ventetider. Det anbefales at kontakte klinikken tidligt for at få en mere præcis vurdering. I øjeblikket tager det i gennemsnit 2 måneder fra man har underskrevet en kontrakt, til der er befrugtede æg på frys til en tilbagelægning.

I Danmark anbefales det at lægge ét befrugtet æg (blastocyst) op ad gangen for at minimere risikoen for flerfoldsgraviditet. Flerfoldsgraviditet øger risikoen for graviditetskomplikationer såsom svangerskabsforgiftning, hvilket der i forvejen er øget risiko for ved brug af donoræg. Derfor lægger vi kun et befrugtet æg tilbage ad gangen. Hvis flere blastocyster er til rådighed, kan de fryses ned til senere brug.

Ja, langt de fleste kvinder oplever en stærk tilknytning til barnet, de bærer, uanset den genetiske forbindelse. Graviditeten spiller en stor rolle i at skabe båndet, da du giver barnet liv, næring og beskyttelse. Din krop påvirker også barnets udvikling gennem epigenetik, og den følelsesmæssige relation vokser naturligt gennem graviditeten og forældreskabet. Det er din omsorg og kærlighed, der skaber det ubrydelige bånd mellem dig og dit barn.

Det er helt naturligt at have tanker om tilknytning i forbindelse med fertilitetsbehandling med ægdonation. Giv dig selv plads til at bearbejde dine tanker og følelser om dette emne, og tal gerne med nogen, du er fortrolig med, om det.

Hvis graviditet ikke opnås i første forsøg, kan eventuelle nedfrosne blastocyster anvendes til et nyt forsøg. Klinikken vil sammen med jer evaluere forløbet og diskutere de næste skridt, der kan inkludere yderligere behandling eller ændringer i processen.

ROPA står for ’Reception of Oocytes from the Partner’, dvs. modtagelse af æg fra partneren. ROPA eller partnerægdonation er en metode, hvor én partner donerer æg, mens den anden bærer barnet.

Ja, forstået på den måde, at den ene kvinde giver æggene og bliver genetisk mor, mens den anden kvinde bærer graviditeten, føder barnet og bliver juridisk mor.

Hvis man så efterfølgende bytter roller, og den kvinde, der før var modtager af æggene, nu donerer æg til hende, der donerede første gang, da vil begge kvinder blive biologiske mødre til hvert deres barn.

Hele processen med partnerægdonationsbehandling tager normalt nogle uger, afhængigt af hvordan de to kvinders menstruationscykli synkroniseres.

Ja, en sæddonor er nødvendig for at befrugte æggene. Det er muligt at vælge både åben og lukket sæddonor, og vi tilbyder også behandling med kendt sæddonor, typisk en ven eller et familiemedlem. 

Succesraten varierer og afhænger bl.a. af alderen på den kvinde, der donorer æggene, æggenes kvalitet og sundhedstilstanden på den kvinde, der skal bære barnet.

Når man er blevet gravid vha. ægdonationsbehandling generelt, viser forskning, at der er øget risiko for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk. Dette vil vores læger forklare nærmere om ved lægekonsultationen. Læs mere om risici ved IVF med donoræg.

Ja, du kan få adgang til vores ægdonorkatalog med donorprofiler, hvor du kan vælge en donor, der passer til dine behov og ønsker. Jo, flere du skriver dig op til, desto større mulighed har vi for hurtigt at tilbyde dig behandling.

En ægdonor må ifølge dansk lovgivning donere op til seks gange. Dette er for at sikre, at antallet af genetisk relaterede børn fra samme donor er begrænset.

En ægdonor skal være mellem 18 og 35 år, sund og rask, have et BMI under 30, og må ikke have genetiske eller arvelige sygdomme. Donoren må heller ikke være adopteret eller selv være donorbarn.

Alle donorer gennemgår en lægeundersøgelse og testes for smitsomme sygdomme som HIV, hepatitis B og C, klamydia, gonorré og syfilis. Derudover udspørges ægdonoren om sygdomme i familien i 3 generationer. Selvom screeningen er grundig, er der ingen garanti for, at sygdomme ikke kan opstå.

Ægdonorprofilerne indeholder detaljer som højde, vægt, hår- og øjenfarve, uddannelse/job, hobbyer, personlighed, stamtræ, børnebilleder og i nogle tilfælde håndskrevne breve fra donoren. Dette giver en omfattende indsigt i donorens baggrund og interesser. Se Diers' ægdonorer her.

Hvis en donor ikke donorer i øjeblikket, kan du enten vente eller skrive dig på listen til én eller flere andre donorer. Vi anbefaler, at du skriver dig op til flere ægdonorer for at minimere ventetiden, da vi ikke altid kan vide, hvor lang en pause en donor tager.

"Staff impression" refererer til personalets indtryk af donoren. Den er ofte baseret på samtaler og observationer på klinikken. Det kan give dig en idé om ægdonorens personlighed, og hvordan hun opfattes af andre.

Ja, der kan være ventetid på nogle donorer, især hvis de er meget efterspurgte. For at minimere ventetiden anbefaler vi, at du skriver dig op til flere af de donorer, der er markeret med "Tilgængelig nu" i ægdonorkataloget. Kataloget bliver opdateret hver uge, så du opfordres til løbende at holde øje med nye "Tilgængelig nu-donorer", og at skrive dig op til dem, du er interesseret i.

Ja, vi vil meget gerne hjælpe dig med at matche en ægdonor med dine fysiske træk og ønsker. Du kan også selv vælge en donor fra Diers' ægdonorside, hvor detaljerede profiler med oplysninger om f.eks. hårfarve, øjenfarve og højde er tilgængelige.

Fordi det minimerer ventetiden, jo flere donorer du skriver dig op til.

Ja. På Diers' ægdonorside kan du få adgang til barndomsbilleder af ægdonorerne og nogle gange håndskrevne breve. Dette kan hjælpe dig med at få et bedre indtryk af donoren.

En ægdonor har ingen juridiske rettigheder eller forpligtelser over for barnet. Den kvinde, der føder barnet, betragtes som barnets juridiske mor.

Når barnet fylder 18 år, kan barnet kontakte klinikken for at få oplyst ægdonorens identitet og derefter eventuelt arrangere en kontakt, hvis begge parter ønsker det. Donoren kan ikke kontakte barnet eller familien.

En åben donor giver barnet mulighed for at få hans identitet oplyst, når det fylder 18 år. En lukket donor forbliver anonym, og barnet kan ikke få oplysninger om eller kontakte donoren.

Ja, i Diers Fertilitetsklinik er det muligt at bruge en kendt donor til din fertilitetsbehandling, som for eksempel en ven. Donoren skal screenes og godkendes, inden han kan anvendes. Læs mere om brug af en kendt sæddonor.

Det er meget individuelt, hvad man lægger vægt på, når man vælger en sæddonor.

De fleste vælger en donor baseret på faktorer som

• fysiske karakteristika,
• personlighed,
• sundhedsstatus,
• uddannelse,
• interesser,
• fotos,
• og ikke mindst - en generel mavefornemmelse.

Valget er helt dit eget, men vi står klar til at hjælpe - og kan på flere forskellige måder understøtte dig i dit valg. Læs vores guide om at finde en sæddonor.

Se Diers Selected donorer.

Nej, hos Diers Fertilitetsklinik har vi selv et udvalg af sæddonorer fra vores egen sædbank Diers Selected, klar på klinikken, når du kommer til behandling. Men du kan også vælge at købe donorsæden på Diers Selecteds hjemmeside inden behandlingen, hvis du vil være sikker på, at vi har en bestemt donor på lager på behandlingsdagen. Hvis du ønsker en sæddonor fra en anden sædbank, skal du selv stå for købsprocessen og omkostningerne.

Alle sæddonorer gennemgår grundig screening og tests for smitsomme sygdomme som HIV, hepatitis B og C, samt genetiske sygdomme. Testene følger høje danske standarder og EU-standarder, men det er vigtigt at vide, at restrisiko aldrig 100% kan udelukkes.

Ja, du kan se barndomsfotos på alle Diers Selected sæddonorer. Derudover kan du tilkøbe adgang til at se voksenbilleder af de af sæddonorerne, som har givet samtykke til det. Vi tilbyder også gratis fotomatch med Diers Selected donorer, hvor vi sammenligner et billede af dig eller din partner med vores donorer.

Hvis en donor bliver udsolgt, er det vigtigt at have alternativer. Vi anbefaler at vælge 2-3 favoritdonorer for at undgå forsinkelser i behandlingen. Hvis du ønsker at undgå, at donoren bliver udsolgt til evt. fremtidige behandlinger eller til søskende, kan du købe flere enheder af donor og få dem opbevaret i et depot hos os.

GeneMatch er en genetisk matchtest, der sammenligner din genetiske profil med donorens for at undersøge, om I begge er bærere af den samme recessive genetiske sygdom.

Ved GeneMatch screenes der for mere end 400 recessive sygdomme. Hvis begge genetiske forældre er bærere af den samme recessive sygdom, er der 25 % risiko for, at barnet arver sygdommen.

GeneMatch er ikke et krav for behandling, men vi anbefaler det, da det kan reducere risikoen for genetiske sygdomme yderligere og kan give ekstra tryghed.

Testen kan dog ikke 100% udelukke alle genetiske eller andre sygdomme.

Både ved brug af en kendt donor og en sæddonor fra en sædbank og bliver kvinden, der føder barnet, juridisk mor. En donor fra en sædbank kan aldrig blive anset som juridisk far til barnet. En kendt donor kan i visse tilfælde blive anset som juridisk far, afhængigt af modtagerens civilstatus og de indgåede aftaler. Læs mere her.

Ja, sæddonorer kan bruges til både IUI (insemination) og IVF/ICSI-behandlinger. Når du køber donorsæden gennem Diers Selected, skal du i købsflowet angive, om enheden skal bruges til IUI eller IVF, så du får den kvalitet, der passer til behandlingsformen.

Ja. Valget af sæddonor er helt op til dig. Vi kender alle vores sæddonorer i Diers Selected personligt, og vi rådgiver dig gerne, hvis du er i tvivl. Ønsker du at blive behandlet med en sæddonor fra en anden sædbank, er det også muligt.

Det ville være nemmest og billigst for dig at vælge en donor fra klinikkens egen sædbank, Diers Selected. Du sparer nemlig derved både udgiften til pregnancy slot og gebyrer til forsendelse og håndtering.

Men hvis du har fundet dit perfekte donor-match hos for eksempel Born eller Cryos, er du mere end velkommen til at bestille sædenhederne der og få dem leveret til os.

Vi anbefaler, at du bestiller donorsæd i kvaliteten "IUI, MOT20+" til inseminationsbehandling.

Vi har over 20 års erfaring med inseminationsbehandling, og det er vores erfaring, at MOT20+ giver højere succesrater end f.eks. MOT10+.

Køber du Diers Selected donorsæd er kvaliteten altid MOT20+ til IUI-behandling.

ID-release sæddonorer kaldes også ofte åbne donorer. At have et barn med en ID-release donor betyder, at barnet kan få oplyst donorens identitet, fra det er fyldt 18 år. Donoren har ingen mulighed for at kende børnenes identitet. Vores egne donorer fra Diers Selected er udelukkende ID-release donorer.

No ID-release, også kaldet anonyme donorer, er donorer, som ønsker at forblive anonyme. Derfor er det ikke muligt for et barn af en No ID-release donor at få oplyst donorens identitet på noget tidspunkt.

Læs mere om sæddonorkategorierne i dette blogindlæg.

Graviditetsslots, også kaldet pregnancy slots, bruges af sædbankerne til at sikre, at donorernes graviditetsgrænser ikke overskrides nationalt og internationalt. Hvis du køber donorsæd gennem vores sædbank, Diers Selected, behøver du ikke købe et graviditetsslot/pregnancy slot. Det gør vi gratis for dig.