FAQ om fertilitetsbehandling

IUI betyder intrauterin insemination (insemination inde i livmoderen). Denne fertilitetsbehandling betragtes som den mest enkle, milde og ikke-invasive metode, da IUI udføres i din naturlige menstruationscyklus uden behov for hormoner eller anden fertilitetsmedicin.

Under inseminationsprocessen indføres de rensede sædceller gennem din livmoderhals direkte ind i livmoderen med et tyndt sterilt kateter. Graviditeten sker så naturligt, når sæden befrugter et æg, og det befrugtede æg sætter sig fast på slimhinden i din livmoder.

En foreløbig oprensningsprocedure af sæden vasker de døde og svage sædceller væk og efterlader kun de raske sædceller med god bevægelighed i sædprøven. Samtidig optimerer selve IUI-proceduren også chancerne for befrugtning ved at forkorte sædcellens vej til ægcellen markant.

IUI-behandling er særligt velegnet og effektiv, hvis behandlingen udføres på raske kvinder med en regelmæssig menstruationscyklus. Indgrebet skal udføres på det tidspunkt på måneden, hvor du er mest fertil, hvilket er tæt på tidspunktet for ægløsningen.

Du skal planlægge cirka 1 time til inseminationsproceduren hos os. Denne time inkluderer en ultralydsskanning på forhånd og cirka 15 minutters hvile efter inseminationen.

Vi udfører inseminationsbehandlingen i din naturlige menstruationscyklus. Så du behøver ikke hormonbehandling.

Du er velkommen til at tage hjem lige efter behandlingen. Du behøver ikke meget hvile efter behandlingen, så du kan køre, flyve eller rejse hjem med tog.

Inden den første behandling skal vi tage blodprøver for HIV 1 & 2 og Hepatitis B og C. Vi anbefaler også et tjek hos din gynækolog og en klamydiapodning, men det er ikke et krav.

Inden du begynder behandlingen hos os, råder vi dig til at overvåge din menstruationscyklus.

Hvis du har haft en infektion i livmoderen eller i æggelederne, vil vi anbefale, at du får tjekket dine æggeledere. Vi stiller dog ikke krav om, at du har gennemgået dette tjek inden opstart af behandlingen.

Hvis du allerede ved, at dine æggeledere er blokerede, bør du i stedet overveje IVF-behandling, da inseminationsbehandling i givet fald ikke vil være succesfuld.

Hvert behandlingsforløb er individuelt, og vi rådgiver dig gerne ud fra din individuelle situation.

Hvis du f.eks. ved, at dine æggeledere er blokerede, giver IUI-behandling ingen mening. Læs mere om de forskellige behandlingsmuligheder, og hvad man skal overveje, i vores blogindlæg om emnet.

Siden vi åbnede klinikken i 2006, har vi hjulpet et meget stort antal single-kvinder med at få opfyldt deres ønske om et barn. Vi oplever, at flere og flere kvinder tager sagen i egen hånd og beslutter sig for at blive solomødre.

Kommende solomødre, udgør i dag den største gruppe af de kvinder, vi behandler i vores IUI-afdeling.

I 2023 var omkring 40 % af vores nye klienter kommende solomødre.

Nej. Ved inseminationsbehandling (IUI) i din naturlige cyklus er risikoen for flerfoldsgraviditet ikke forøget.

Inseminationsbehandlingen foregår så tæt på din ægløsning som muligt. Så din vigtigste opgave er at teste korrekt med ægløsningstest for at opdage din LH-stigning. Det instruerer vi dig grundigt i ved journalsamtalen.

Ægløsningstesten registrerer den kraftige stigning i niveauet af luteiniserende hormon (LH) i din urin, som sker før ægløsning. Når ægløsningstesten viser LH-stigningen, skal du komme til os til til inseminationsbehandling inden for 24-36 timer.

Du vil altid kunne få en tid til inseminationsbehandlingen, hvis du har en positiv ægløsningstest. Du skal blot sende os en mail inden kl. 10.00 for at sikre dig en behandlingtid samme dag. Vores sidste behandlingstid er kl. 15.00 hver dag.

Vi planlægger altid din behandling samme dag, så snart vi ser din e-mail fra kl. 9 om morgenen og sender dig derefter en bekræftelse.

Du er også altid velkommen til at ringe til os mellem kl. 9 og 10 for at aftale en tid.

Det er vigtigt, at du starter med at tage ægløsningstest 2 dage før din forventede ægløsning. Ved journalsamtalen vil vi tale med dig om din menstruationscyklus og forklare dig, fra hvilken cyklusdag du skal begynde og teste.

Læs gerne vores detaljerede forklaring af ægløsningstestene i dette blogindlæg.

Hvis du begynder at teste for sent, kan vi ikke garantere, at behandlingstidspunktet er optimalt.

Vi anbefaler at teste med Clearblue (den lyserøde variant) eller en anden stav-test med to streger, for eksempel Valmed stav-tests. Undgå at bruge strimmeltests.

Clearblue er god at anvende til testning af den allerførste morgenurin, og kan også anvendes om aftenen, hvis du ikke har været på toilettet i 3-4 timer. Sørg for at købe de lyserøde Clearblue-tests (‘Fastslår de 2 mest frugtbare dage’).

Andre stav-tests er sædvanligvis mest velegnede til brug sidst på dagen/aftenen – eller til den anden morgen-/formiddagsurin. Tjek venligst instruktionerne på pakken.

Læs gerne vores detaljerede forklaring af ægløsningstestene i dette blogindlæg.

Ja. Diers Fertilitetskliniks IUI-afdeling har vi åbent 365 dage om året. Du er derfor også velkommen til at komme til inseminationsbehandling i weekenden eller på helligdage. Du vil altid kunne få en tid til behandling.

Forskellen ligger i befrugtningsprocessen. Ved IVF tilsættes tusindvis af sædceller til ægget/æggene i petriskålen i laboratoriet, hvor de selv skal finde ind i ægget/æggene og befrugte det/dem, mens man ved ICSI injicerer en enkelt sædcelle direkte i hvert enkelt æg. 

Valget afhænger af dine fertilitetsproblemer, og i en række tilfælde kan du selv vælge, hvilken behandlingsmetode du ønsker. Vores specialister vil vejlede dig til den bedste behandlingsmulighed baseret på dine behov. 

ICSI anbefales især ved væsentligt nedsat sædkvalitet. 

Hvis der anvendes god sædkvalitet er den gennemsnitlige graviditetschance ved IVF stort set den samme som ved ICSI, men er sædkvaliteten forringet, vil graviditetschancen være højere ved ICSI sammenlignet med IVF.

Lave AMH-niveauer betyder ikke nødvendigvis, at IVF ikke kan lykkes. AMH-niveauer angiver antallet af ægblærer pr. cyklus, men ikke deres kvalitet. Flere æg øger chancen for at finde et højkvalitets-embryo, men når alt kommer til alt, behøver du kun ét sundt æg og én sund sædcelle for at blive gravid.

Kvinder med mistanke om PCOS bør få foretaget en udvidet hormonundersøgelse før IVF-behandling. Udover de tests, som vi anbefaler til alle kvinder før IVF, vil tests til måling af androgener (mandlige hormoner) og prolaktin være relevante. Derudover skannes æggestokkene for at se efter flere små ægblærer, som er karakteristisk for PCOS.

Vitamin D spiller en vigtig rolle i kroppens hormonelle balance og kan påvirke fertiliteten hos både mænd og kvinder. 

Regelmæssig soleksponering: 10-15 minutter midt på dagen 2-3 gange om ugen i sommerhalvåret er nok. Spis D-vitamin-rige fødevarer: Fed fisk, æg og mejeriprodukter. Tag D-vitamintilskud: 10-20 μg (400-800 IE) dagligt, især i vinterhalvåret.

Først laver du sædprøven i klinikkens sædprøverum (eller hjemmefra, hvis du bor tæt på klinikken), hvor du får udleveret et bæger. Vi anbefaler sædafgang 1-3 døgn før prøven for at sikre friske sædceller. Sædprøven analyseres derpå i laboratoriet, hvor sædcellernes udseende, bevægelse og antal vurderes. Efter undersøgelse af sædkvaliteten, kan sædprøven nedfryses i små rør ved -196 °C.

Vi ved med sikkerhed, at de faktorer, der påvirker sædkvaliteten, er for højt BMI, indtag af store mængder alkohol og rygning. Så livsstilsændringer, der forbedrer disse parametre, anbefales.

Man anbefaler derduover en række daglige vitamintilskud til manden i form af en multivitaminpille med folinsyre, Omega 3 (1000 mg), Q10 (100 mg) og et tilskud af D-vitamin, hvis din blodprøve viser lave D-vitaminværdier.

Hvis hormonel ubalance er årsagen til den nedsatte sædkvalitet, kan hormonbehandling forbedre sædproduktionen (dette er en specialistopgave).

Er sædkvaliteten væsentlig nedsat, er ICSI-behandling en mulighed. Her injiceres en enkelt sædcelle direkte ind i ægget for at sikre, at det enkelte æg ’får lukket’ en sædcelle ind.

Hvis der ikke findes sædceller i sædprøverne (azoospermi), kan sæd udtages kirurgisk fra testiklerne eller bitestiklerne (TESE eller TESA) og bruges til ICSI.

Hvis sædkvaliteten er meget lav, kan donorsæd også anvendes. Donorsæd kan bruges i både IUI- og IVF-behandlinger.

Vi stiler mod 8-15 modne ægblærer pr. stimulation. Det vil dog ikke være mulig hos de kvinder, der har en lav ægreserve, og hos kvinder med høj ægreserve vil antallet af udtagne æg være højere. Antallet af udtagne æg pr. ægudtagning vil derfor variere fra kvinde til kvinde.

Ægudtagning er en relativt sikker procedure, men som med alle medicinske indgreb, er der en mindre risiko for infektion, blødning eller skade på omkringliggende organer.

Du bør undgå anstrengende aktiviteter på dagen for ægudtagningen og tage det roligt i et par dage efter proceduren. Du må ikke køre bil i 24 timer efter proceduren på grund af medicinens sløvende effekt.

Det er normalt at opleve en menstruationslignende blødning efter en ægudtagning. Det er også almindeligt, at der kan være enkelte små blodklumper i blødningen. Hvis du oplever meget kraftig blødning eller gentagne/store blodklumper sammen med kraftig blødning, bør du kontakte klinikken.

Du bør altid kontakte klinikkens læger, hvis du får feber efter ægudtagningen, da det kan tyde på infektion. Hvis det sker en hverdagsaften, kan du vente med at ringe, til klinikken åbner næste morgen. Hvis det er weekend, skal du ringe til lægevagten.

Ægoplægning er processen, hvor et befrugtet æg bliver lagt tilbage i livmoderen under IVF/ICSI-behandling. Læs mere om ægoplægningen her.

Frisk ægoplægning sker i samme cyklus som ægudtagningen, mens fryseæg oplægges i en senere cyklus efter at have været nedfrosset.

Nej. Tværtimod tyder vores statistikker på, at der er bedre succesrater ved IVF-behandling med fryseæg. Vi udfører derfor også langt flere behandlinger med fryseæg end med friske æg.

For langt de fleste vil ægoplægning være en procedure uden ubehag.

Efter ægoplægningen bør du tage det roligt og undgå anstrengende aktiviteter og infektionsrisici som karbad og svømning i 48 timer.

Formålet med endometrie-priming er at øge chancerne for implantation af et befrugtet æg ved at forbedre livmoderslimhindens modtagelighed gennem en mild irritation af slimhinden.

De fleste eksperter er enige om, at priming bør udføres i cyklussen forud for IVF-behandlingen, da flere studier har vist, at dette tidspunkt giver de bedste resultater. Hvis priming udføres samtidig med ægudtagningen, ser det derimod ud til at mindske chancen for graviditet. Derfor udføres priming typisk ca. en uge før menstruation i cyklussen forud for IVF-behandling.

Endometrie-priming er en teknik, der forbereder livmoderslimhinden til at modtage det befrugtede æg for at øge chancerne for, at ægget sætter sig fast (implantation). Du kan læse mere om teknikken her.

De fleste kvinder oplever kun menstruationslignende smerter under proceduren, som varer ganske få minutter. Let blødning kan forekomme efterfølgende.

Vi anbefaler især behandlingen til kvinder, der har haft en eller flere mislykkede IVF/ICSI-behandlinger med blastocyster af god kvalitet.

Risiciene ved Endometrie-priming er minimale. Nogle kvinder kan opleve lette smerter og blødning.

Se vores aktuelle prisliste her.

Assisted hatching (AHA) er en teknik, der bruges i forbindelse med IVF- og ICSI-behandling, hvor man hjælper det befrugtede æg med at bryde gennem sin membran for at øge chancerne for, at det kan sætte sig fast i livmoderslimhinden og dermed etablere en graviditet.

Assisted hatching kan især være gavnligt for kvinder over 38-40 år, hvor æggets membran kan være tykkere, eller for dem, der har haft flere mislykkede IVF-behandlinger. Det kan også være nyttigt, hvis vores embryologer vurderer, at æggets membran er for kompakt til at kunne briste naturligt.

Proceduren udføres i et laboratorium af en erfaren embryolog, der skaber et lille hul i membranen på det befrugtede æg. Dette sker umiddelbart før ægget oplægges i livmoderen og tager kun få minutter, hvilket sikrer, at æggets kvalitet bevares.

Selvom Assisted hatching generelt er en sikker procedure, kan der i sjældne tilfælde opstå skade på ægget, når hullet laves. Derudover er der en lille øget risiko for tvillinger eller flerfoldsgraviditeter.

En gennemgang af studier fra Cochrane Library i 2021, peger på, at Assisted Hatching kan øge graviditetsraten, især for kvinder, der har haft tidligere mislykkede IVF-forsøg. Der er dog stadig usikkerhed om, hvorvidt det generelt øger chancerne for at føde et levende barn.

Assisted hatching kan hjælpe det befrugtede æg med at bryde gennem sin membran. Det øger chancerne for, at det kan sætte sig fast i livmoderslimhinden og dermed etablere en graviditet. Du kan læse mere om teknikken her.

Se vores aktuelle prisliste her.

Ved TESA bruger man en tynd nål til at tage en lille biopsi af testikelvævet for at udtage sædceller, som kan bruges til ICSI-behandling. Metoden kan anvendes, hvis mandens sædprøve ikke indeholder sædceller.

Når der ingen sædceller er i sædprøven, kan PESA være relevant, hvis det er muligt at udtage sædceller fra bitestiklen.

Med lokalbedøvelse oplever du kun minimale gener, men nogle kan mærke let smerte og spænding, der trækker op i lysken. Ved behov kan du få ekstra smertelindring intravenøst. Efterfølgende kan du evt. opleve ømhed, som kan lindres med smertestillende medicin såsom Paracetamol.

De fleste heler inden for en uge, og særligt de første dage bør du undgå fysisk belastning.

Alvorlige komplikationer er sjældne, men du kan opleve blødning/hævelse, infektion eller ømhed. Søg læge ved stærke smerter, feber eller hævelse.

Se aktuelle priser på TESA/PESA i vores prisliste.

Ja, ægdonation er lovligt i Danmark, men med visse regler. For eksempel er det ikke tilladt at sælge og opbevare ubefrugtede æg fra donorer i en ægbank. Derfor starter donorprocessen først, når der er en modtager klar til behandlingen.

Ægdonation er en mulighed for kvinder, der ikke har egne æg, eller hvor ægkvaliteten ikke er tilstrækkelig til at skabe en graviditet. Det kan også være relevant, hvis kvinden er bærer af en genetisk sygdom, som hun ønsker at undgå at overføre til barnet. Kvinder i tidlig overgangsalder eller som har fået fjernet æggestokke, kan også være kandidater.

Hos Diers IVF kan man vælge mellem åbne (kontaktbare) og lukkede (ikke-kontaktbare) donorer. Donorerne er tilgængelige via en database, hvor man kan læse deres profiler og vælge, hvem der passer bedst til ens ønsker. For at minimere ventetiden anbefales det at stå på venteliste til flere donorer.

Processen med ægdonation starter med en indledende samtale og relevante undersøgelser. Herefter matches modtageren med en ægdonor, og donorens æg udtages efter hormonstimulation. Æggene befrugtes i laboratoriet med enten partnersæd eller donorsæd, og de befrugtede æg, der udvikler sig til blastocyster, oplægges i livmoderen.

Ægdonorens cyklus kan være uregelmæssig, hvilket kan forsinke donationsprocessen. Klinikken tilpasser behandlingsforløbet for at tage højde for sådanne situationer.

Blastocysten placeres smertefrit i livmoderen med et lille kateter under vejledning af ultralyd. Proceduren tager få minutter, og kvinden kan fortsætte hormonbehandlingen frem til graviditetstesten og eventuelt op til 12. graviditetsuge, hvis testen er positiv.

Graviditet med donoræg kan øge risikoen for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk. Disse risici overvåges nøje under graviditeten, og der kan være behov for medicinsk behandling. Hormonbehandling i processen kan også medføre midlertidige bivirkninger som hovedpine og oppustethed.

Tidsrammen for et behandlingsforløb afhænger af tilgængeligheden af en passende ægdonor og nødvendige undersøgelser. Typisk kan processen tage fra nogle uger til flere måneder, afhængigt af individuelle forhold og ventetider. Det anbefales at kontakte klinikken tidligt for at få en mere præcis vurdering. I øjeblikket tager det i gennemsnit 2 måneder fra man har underskrevet en kontrakt, til der er befrugtede æg på frys til en tilbagelægning.

I Danmark anbefales det at lægge ét befrugtet æg (blastocyst) op ad gangen for at minimere risikoen for flerfoldsgraviditet. Flerfoldsgraviditet øger risikoen for graviditetskomplikationer såsom svangerskabsforgiftning, hvilket der i forvejen er øget risiko for ved brug af donoræg. Derfor lægger vi kun et befrugtet æg tilbage ad gangen. Hvis flere blastocyster er til rådighed, kan de fryses ned til senere brug.

Ja, langt de fleste kvinder oplever en stærk tilknytning til barnet, de bærer, uanset den genetiske forbindelse. Graviditeten spiller en stor rolle i at skabe båndet, da du giver barnet liv, næring og beskyttelse. Din krop påvirker også barnets udvikling gennem epigenetik, og den følelsesmæssige relation vokser naturligt gennem graviditeten og forældreskabet. Det er din omsorg og kærlighed, der skaber det ubrydelige bånd mellem dig og dit barn.

Det er helt naturligt at have tanker om tilknytning i forbindelse med fertilitetsbehandling med ægdonation. Giv dig selv plads til at bearbejde dine tanker og følelser om dette emne, og tal gerne med nogen, du er fortrolig med, om det.

Hvis graviditet ikke opnås i første forsøg, kan eventuelle nedfrosne blastocyster anvendes til et nyt forsøg. Klinikken vil sammen med jer evaluere forløbet og diskutere de næste skridt, der kan inkludere yderligere behandling eller ændringer i processen.

ROPA står for ’Reception of Oocytes from the Partner’, dvs. modtagelse af æg fra partneren. ROPA eller partnerægdonation er en metode, hvor én partner donerer æg, mens den anden bærer barnet.

Ja, forstået på den måde, at den ene kvinde giver æggene og bliver genetisk mor, mens den anden kvinde bærer graviditeten, føder barnet og bliver juridisk mor.

Hvis man så efterfølgende bytter roller, og den kvinde, der før var modtager af æggene, nu donerer æg til hende, der donerede første gang, da vil begge kvinder blive biologiske mødre til hvert deres barn.

Hele processen tager normalt nogle uger, afhængigt af hvordan de to kvinders menstruationscykli synkroniseres.

Ja, en sæddonor er nødvendig for at befrugte æggene. Det er muligt at vælge både åben og lukket sæddonor, og vi tilbyder også behandling med kendt sæddonor, typisk en ven eller et familiemedlem. 

Succesraten varierer og afhænger bl.a. af alderen på den kvinde, der donorer æggene, æggenes kvalitet og sundhedstilstanden på den kvinde, der skal bære barnet.

Når man er blevet gravid vha. ægdonationsbehandling, viser forskning, at der er øget risiko for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk. Dette vil vores læger forklare nærmere om ved lægekonsultationen. Læs mere om risici ved IVF med donoræg.

Ja, efter en indledende samtale får du adgang til databasen med donorprofiler, hvor du kan vælge en donor, der passer til dine behov og ønsker. Vil vil også meget gerne hjælpe dig med at finde en ægdonor, der matcher dine ønsker og dit udseende.

En ægdonor må ifølge dansk lovgivning donere op til seks gange. Dette er for at sikre, at antallet af genetisk relaterede børn fra samme donor er begrænset.

En ægdonor skal være mellem 18 og 35 år, sund og rask, have et BMI under 30, og må ikke have genetiske eller arvelige sygdomme. Donoren må heller ikke være adopteret eller selv være donorbarn.

Alle donorer gennemgår en lægeundersøgelse og testes for smitsomme sygdomme som HIV, hepatitis B og C, klamydia, gonorré og syfilis. Selvom screeningen er grundig, er der ingen garanti for, at underliggende sygdomme ikke kan opstå senere. Derudover udspørges ægdonoren om sygdomme i familien i 3 generationer. 

En åben ægdonor giver barnet mulighed for at få hendes identitet oplyst, når det fylder 18 år, og mulighed for ét møde. En lukket donor forbliver anonym, og barnet kan ikke få oplysninger om hende eller kontakte hende.

Ægdonorprofilerne indeholder detaljer som højde, vægt, hår- og øjenfarve, uddannelse/job, hobbyer, personlighed, stamtræ, børnebilleder og i nogle tilfælde håndskrevne breve fra donoren. Dette giver en omfattende indsigt i donorens baggrund og interesser.

Hvis en donor ikke kan donere, kan du skifte til en af de andre donorer, du har udvalgt. Det er derfor vigtigt at have flere mulige donorer på listen.

Hvis en ægdonor ikke kan donere på grund af helbredsmæssige eller andre årsager, kan klinikken hjælpe med at finde en ny ægdonor fra databasen. Dette er en af grundene til, at det anbefales at udvælge flere donorer.

“Staff impression” refererer til personalets vurdering af donoren, ofte baseret på interviews og observationer. Det kan give dig en idé om donorens personlighed og hvordan hun opfattes af andre.

Ja, der kan være ventetid på nogle donorer, især hvis de er meget efterspurgte. For at minimere ventetiden kan du vælge ægdonorer, der er markeret som “available for new donation now” i databasen.

Ja, vi vil meget gerne hjælpe dig med at matche en ægdonor med dine fysiske træk og ønsker. Du kan også selv vælge en donor fra databasen, hvor detaljerede profiler med oplysninger om f.eks. hårfarve, øjenfarve og højde er tilgængelige. 

Da der kan opstå uforudsete forsinkelser, anbefales det at udvælge 6-8 potentielle donorer. Forhindringer som donorens helbred, rejser eller ventelister kan påvirke tidsplanen.

Ja, hos Diers IVF kan du få adgang til barndomsbilleder af donorerne og nogle gange håndskrevne breve. Dette kan hjælpe dig med at få et bedre indtryk af donoren.

Personalet på klinikken har stor erfaring med donorvalg og kender donorerne godt. Vi kan hjælpe dig med at navigere i donorprofilerne og finde et match, der opfylder dine ønsker. Hvis du sender os nogle vellignende billeder af dig, vil vi gerne hjælpe med at finde en ægdonor, der har ansigtstræk, der minder om dine.

En ægdonor har ingen juridiske rettigheder eller forpligtelser over for barnet. Den kvinde, der føder barnet, betragtes som barnets juridiske mor.

Når barnet fylder 18 år, kan det kontakte klinikken for at få donoren oplyst og eventuelt arrangere en kontakt. Donoren kan ikke kontakte barnet eller familien, og kontakt kan kun ske gennem klinikken.

En åben donor giver barnet mulighed for at få hans identitet oplyst, når det fylder 18 år, samt mulighed for ét møde. En lukket donor forbliver anonym, og barnet kan ikke få oplysninger eller kontakte donoren.

Ja, det er muligt at bruge en kendt donor, som for eksempel en ven. Donoren skal screenes og godkendes inden han kan anvendes.

Du kan vælge en donor baseret på faktorer som fysiske karakteristika, personlighed, sundhedsstatus, uddannelse og interesser. Det anbefales at udvælge flere donorer for at sikre fleksibilitet i behandlingsprocessen.

Nej, hos Diers Fertilitetsklinik sørger klinikken for levering af donorsæd fra Born og Livio, så den er klar til din behandling. Hvis du vælger en anden sædbank, skal du selv stå for købsprocessen og omkostningerne.

Alle sæddonorer gennemgår grundige tests for smitsomme sygdomme som HIV, hepatitis B og C, samt genetiske sygdomme. Testene følger høje danske og EU-standarder, men det er vigtigt at vide, at restrisiko aldrig 100% kan udelukkes.

Alle sæddonorer gennemgår grundige tests for smitsomme sygdomme som HIV, hepatitis B og C, samt genetiske sygdomme. Testene følger høje danske og EU-standarder, men det er vigtigt at vide, at restrisiko aldrig 100% kan udelukkes.

Ja, de fleste sædbanker tilbyder børnebilleder af donorer, så du kan få et indtryk af deres udseende som barn. Born Donor Bank tilbyder også fotomatch, hvor donorens udseende sammenlignes med dit.

Hvis en donor bliver udsolgt, er det vigtigt at have alternativer. Klinikken anbefaler at vælge 2-4 favorit donorer for at undgå forsinkelser i behandlingen.

En genmatch-test vurderer, om din genetiske profil og donorens udgør et sundt match. Dette kan give ekstra sikkerhed, men er ikke obligatorisk. Det kan være særligt relevant, hvis du har en kendt genetisk risiko. Et genmatch afdækker 420 recessive sygdomme (sygdomme med vigende arvegang). At en sygdom er recessiv betyder, at hvis begge forældre er bærere af det samme sygdomsgen, vil barnet i 25% af tilfældene blive sygt. Der findes mange sygdomme, som ikke er forårsaget af en recessiv arvegang, derfor er et genetisk match ingen garanti for at undgå sygdom hos barnet, men det kan give en større tryghed og sikkerhed.

Både ved brug af en kendt donor og en sæddonor fra en sædbank og bliver kvinden, der føder barnet, juridisk mor. En donor fra en sædbank kan aldrig blive anset som juridisk far til barnet. En kendt donor kan i visse tilfælde blive anset som juridisk far, afhængigt af modtagerens civilstatus og de indgåede aftaler. Læs mere her.

Ja, sæddonorer kan bruges til både IUI (insemination) og IVF/ICSI-behandlinger. Klinikken hjælper dig med at vælge donorsædenheder, der passer til den ønskede behandlingsform.