Æggeovn, risici ved ægdonation

Risici ved IVF med donoræg

Her får du information om de risici, der kan være ved ægdonationsbehandling samt de tiltag vi gør, for at minimere disse risici.

Book gratis konsultation

Hvad er ægdonation?

Ægdonation er en fertilitetsbehandling, hvor en kvinde modtager æg fra en donor. Ægget bliver befrugtet i laboratoriet med partnerens sæd eller donorsæd.
 
Ægdonation er en løsning for kvinder, der ikke kan blive gravide med deres egne æg, ofte på grund af alder, tidlig overgangsalder eller andre medicinske årsager.
 
Nedenfor kan du erfare mere om de risici en behandling med ægdonation indebærer:
 
  • Øget risiko for svangerskabsforgiftning
  • Bivirkninger ved hormonbehandling
Ultrasound scan

Øget risiko for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk

Når man er blevet gravid ved hjælp af ægdonationsbehandling, viser forskning, at der er øget risiko for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk.

Risikoen er 2-3 gange højere end ved graviditet opnået med kvindens egne æg. Det kan bl.a. betyde, at du under graviditeten evt. skal tage blodtrykssænkende medicin, og at fødslen måske skal sættes i gang inden termin.

For at forebygge risikoen for svangerskabsforgiftning, anbefales det at give hjertemagnyl til kvinder, som er blevet gravide med donoræg. Det instruerer vi dig i undervejs i forløbet.

Bivirkninger ved hormonbehandling

Under hormonbehandlingen, der er en del af ægdonationsprocessen, kan nogle kvinder opleve bivirkninger.

Bivirkningerne kan være:

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Oppustethed
  • Væskeophobning i kroppen
  • Brystspændinger

Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer og drøfte dem med os, så vi kan tilbyde den nødvendige støtte og rådgivning.

 
Michala, medical doctor, Diers Fertility Clinic

Rådgivning i behandlingsforløbet

For at minimere risiciene og sikre en sund graviditet, tilbyder vi omfattende rådgivning og overvågning gennem hele behandlingsforløbet.

Vores team af specialister vil arbejde tæt sammen med dig for at skræddersy behandlingen til dine individuelle behov.

Johanne, Fertility coordinator at Diers Fertility Clinic

Book en uforpligtende konsultation

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om et behandlingsforløb hos os med ægdonation, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også allerede nu booke en tid til den første samtale, som er helt uforpligtende og gratis.

Vi ser frem til at hjælpe dig på din rejse mod at blive forælder og sikre, at du er fuldt informeret om alle aspekter af ægdonationsbehandling.

Book gratis konsultation her