I dette blogindlæg har vi bedt Speciallæge i klinisk genetik, ph.d. Henriette Roed Nielsen, dykke ned i, hvordan epigenetik fungerer.
Vi ser på, hvilke konkrete valg du kan tage for at give dit barn den bedste start på livet – uanset om du er genetisk relateret til det eller ej.
Læs med og lær, hvordan du kan blive en aktiv medspiller i dit barns liv allerede fra dag ét!
Hvad er epigenetik?
Menneskets arvemasse består blandt andet af cirka 22.000 forskellige gener. De nedarves fra forældrene til barnet via æg- og sædcellen. Derfor har man 2 kopier af hvert gen.
Generne former en lang DNA-streng, der ligger rullet sammen i cellekernen. Generne koder for forskellige byggesten, der skal bruges i vores celler for at få kroppen til at udvikles, fungere og vedligeholdes.
Vores gener er som udgangspunkt uforanderlige, men om de kommer til udtryk eller ej, styres af epigenetiske mekanismer.
Genernes funktion og regulering
Alle celler indeholder den samme arvemasse, men ikke alle gener er aktive i den enkelte celle. Epigenetiske mekanismer kan regulere, hvordan og hvilke gener der udtrykkes i cellerne.
De epigenetiske mønstre kan både være nedarvet, og blive skabt i fostertilværelsen.
Forskningsresultater viser, at svangerskabsmiljøet har en stor betydning for de epigenetiske mønstre. Det kemiske miljø i moderens krop under graviditeten og i barnets krop har stor betydning for barnets udvikling og sygdomsrisiko gennem livet.
Epigenetik i fostertilværelsen
Det epigenetiske mønster hos børn skabt ved ægdonation består af flere dele.
Det er en kombination af det nedarvede mønster fra ægdonoren og det mønster, der skabes i fostertilværelsen.
Faktorer, der påvirker fosteret
Kostens betydning
Kosten er meget vigtig for fosterets udvikling og den epigenetiske kodning.
Både for lidt og overflod af næringsstoffer kan have negativ indvirkning på fosterets udvikling og risiko for sygdomme senere i livet.
Det er derfor vigtigt at spise en varietet kost af næringsrige madvarer af økologiske grøntsager og fritgående dyr, da mængden af næringsstoffer er højest i disse, og niveauet af skadelige kemikalier er lavest.
Kosten inden for de første 2 leveår har en vigtig epigenetisk betydning og kan påvirke barnets livslange risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, fedme, diabetes og andre kroniske tilstande.
Stresshormoner
Niveauet af stresshormoner påvirker også fosterets hjerneudvikling. Den negative effekt af et højt stressniveau hos moderen er dog fortsat uafklaret.
Man mistænker, at et højt stressniveau i graviditeten øger barnets risiko for at udvikle angst, depression, forsinket indlæring og motorisk udvikling, samt adfærdsproblemer.
Emnet er dog ikke grundigt nok undersøgt, og det er for tidligt at drage konklusioner om den epigenetiske konsekvens.
Kemiske forbindelser
Hormonforstyrrende stoffer (ED’er) er for eksempel miljøforurenende stoffer, der efterligner endogene hormonsignaler som Bisphenol-A (BPA), polychlorerede biphenyler (PCB’er) og phthalater.
Disse forbindelser har hormonlignende aktivitet, der kan have en negativ effekt på fosterets kønshormonbalance og fertilitet.
Livsstilsfaktorer
Medicin, alkohol, rygning og andre misbrugsstoffer kan blandt andet via epigenetiske ændringer have negativ effekt på fosterets og barnets udvikling.
Epigenetik – Et felt i rivende udvikling
Epigenetik er et emne under konstant udvikling, og forskere gør hele tiden nye opdagelser på området. Det er stadig meget, vi ikke ved, men potentialet for at forstå og påvirke genernes udtryk er enormt.
Hvis du ønsker at dykke dybere ned i emnet fra et forskningsmæssigt perspektiv, kan du finde mere viden i denne interessante artikel: Læs mere her.
Tak, fordi du læste med! Vi håber, blogindlægget har givet dig nye perspektiver på epigenetik og graviditet.
Blogindlæg af Henriette Roed Nielsen, Speciallæge i klinisk genetik, ph.d.