Klara og Frieda: Fra to til fire efter deres allerførste insemination
Nogle gange går rejsen mod at blive forældre hurtigere, end man nogensinde havde turdet forestille sig.
Klara og Frieda kontaktede os første gang i foråret 2025 med deres drøm om at stifte familie. Blot få uger efter den indledende samtale fik de foretaget deres første insemination hos Diers Fertilitetsklinik.
Og netop dette første forsøg skulle vise sig at forandre deres liv for altid.
Klara blev gravid – og snart ventede endnu en fantastisk overraskelse. Der var nemlig ikke bare én baby på vej, men to! I dag er Klara og Frieda stolte mødre til Alfons og Hugo, deres enæggede tvillingedrenge.
Vi har talt med dem om deres rejse: tankerne inden behandlingen, hvorfor de valgte en fertilitetsklinik i Danmark, valget af sæddonor, de spændende dage omkring inseminationen og selvfølgelig det uforglemmelige øjeblik, hvor de fandt ud af, at de ventede tvillinger.
Drømmen om at stifte familie sammen
Klara og Frieda har været et par i 10 år, og de vidste begge tidligt, at de gerne ville have børn sammen. Inden de stiftede familie, ville de dog gerne afslutte deres studier og nyde noget værdifuld tid sammen som par.
Efter at være vendt hjem fra en længere rejse i begyndelsen af 2025 vidste de, at tiden endelig var kommet til at gøre drømmen om at blive forældre til virkelighed.
Hvorfor vælge fertilitetsbehandling i Danmark?
Parret undersøgte mulighederne for fertilitetsbehandling både hos klinikker i Hamborg og hos Diers Fertilitetsklinik i Danmark, som de havde fået anbefalet af bekendte.
En af grundene til, at de i sidste ende valgte Danmark, var, at klinikkerne i Hamborg ikke virkede særligt LGBTQ+-venlige.
De modtog eksempelvis dokumenter, hvor en mandlig partner skulle udfylde oplysninger, og de blev desuden bedt om at gennemgå en psykologisk vurdering, fordi de ønskede behandling med donorsæd.
“Det føltes bare ikke helt rigtigt.”
Fra den første samtale til inseminationen
Blot en måned efter deres indledende samtale rejste Klara og Frieda til Danmark for at få foretaget deres første insemination (IUI) i foråret 2025.
Efter samtalen fik de taget de nødvendige blodprøver og begyndte at undersøge mulighederne for at vælge en sæddonor.
Deres tilgang var egentlig meget enkel: Lad være med at overtænke det.
Som Frieda fortæller:
“Vi tænkte på en eller anden måde, at det jo ikke ville hjælpe at overtænke alting på forhånd. Det var bedre bare at træffe en beslutning og så gøre det.”
De valgte deres sæddonor på bare én time og var hurtigt enige om, hvem det skulle være.
“Vi ville ikke analysere hver eneste lille detalje, for i sidste ende er der jo grænser for, hvor meget man selv kan påvirke. Hvis man har en god mavefornemmelse, skal det nok passe på en eller anden måde.”
De besluttede også hurtigt at planlægge den første insemination. For hvorfor lægge unødigt pres på sig selv i forsøget på at finde det helt perfekte tidspunkt?
Som Klara fortæller:
“Jeg tænkte bare, at det jo nok alligevel ikke ville lykkes i første forsøg.”
Den første insemination
Da Klara og Frieda ankom til Diers Klinik for første gang, var de fyldt med spænding og forventning.
“Vi følte, at vi blev mødt i øjenhøjde. Stemningen var varm, familiær og personlig.”
“Vi var virkelig nervøse. Vi var usikre på, om det nu også var det helt rigtige tidspunkt. Men personalet tog virkelig godt imod os og hjalp os med at håndtere alle de følelser og den spænding, vi stod med.”
Trods nervøsiteten husker de begge selve behandlingen som en rolig og positiv oplevelse.
Klara fik også akupunktur efter inseminationen, hvilket hun oplevede som både behageligt og afslappende.
Efter behandlingen gik de lige rundt om hjørnet for at spise pommes frites, inden de satte sig ind i bilen og kørte hjem mod Hamborg.
Allerede på køreturen hjem havde Klara en fornemmelse af, at behandlingen var lykkedes.
“Måske var det bare indbildning, men jeg var faktisk med det samme helt sikker på, at det var lykkedes. Jeg kunne mærke, at der skete noget i min krop.”
To uger, der pludselig føltes meget lange
Efter en insemination begynder det, som mange oplever som den mest nervepirrende del af fertilitetsbehandlingen: ventetiden frem til graviditetstesten.
Frieda kunne næsten ikke vente og ville helst have, at Klara tog en tidlig graviditetstest, så snart det var muligt.
Klara ville derimod hellere vente. Hun var bekymret for, at en for tidlig test kunne give et misvisende resultat.
Men to dage før den planlagte graviditetstest lykkedes det Frieda at overtale hende til at tage en test.
Den var positiv!
De var begge lykkelige og kunne næsten ikke få armene ned.
Og pludselig var der to!
At deres allerførste insemination var lykkedes, var allerede en helt fantastisk oplevelse.
Men ved deres anden ultralydsscanning ventede endnu en overraskelse på Klara og Frieda: De ventede enæggede tvillinger!
“Vi var til en tidlig scanning for at få bekræftet graviditeten, og ved den scanning kunne man kun se én baby.”
Da de kom til endnu en scanning i 9. graviditetsuge, fik lægen pludselig øje på to små, bankende hjerter.
De kunne næsten ikke tro deres egne øjne.
“Vi var fuldstændig i chok. Den første uge var bare ét stort chok. Det havde slet ikke strejfet os, at vi kunne få tvillinger.”
Sammen med overraskelsen kom også frygt og bekymring, særligt hos Klara.
Som jordemoder var hun nemlig meget bevidst om de risici, der kan være forbundet med en tvillingegraviditet, og tankerne begyndte hurtigt at kredse om alle de komplikationer, der potentielt kunne opstå.
“I begyndelsen kunne jeg faktisk slet ikke rigtig glæde mig over det.”
Graviditeten
Det stod hurtigt klart, at der var tale om enæggede tvillinger, som delte moderkage. Derfor blev Klaras graviditet fulgt særligt tæt.
“Vi var til ultralydsscanning hver anden uge. I begyndelsen var det ikke altid så rart, fordi vi selvfølgelig var bekymrede for, om noget skulle være galt. Vi var ret anspændte ved de første scanninger.
Men efterhånden blev det en del af vores rutine. Og fordi alt hele tiden så godt ud og udviklede sig, som det skulle, blev vores bekymringer gradvist afløst af glæde. Vi begyndte virkelig at glæde os til at se de to små. Det var lidt ligesom at gå i biografen hver anden uge – og det blev en rigtig dejlig oplevelse.”
Heldigvis forløb graviditeten godt og uden større komplikationer, hvilket Klara er utrolig taknemmelig for.
“Jeg nød virkelig at være gravid. Jeg havde heller ikke særlig mange gener, og det var simpelthen så dejligt. […] Jeg havde det virkelig, virkelig godt, og jeg elskede at være gravid.”
Klara havde hele tiden haft et stort ønske om at føde vaginalt, selvom hun som jordemoder også vidste, at tvillingegraviditeter ofte ender med kejsersnit.
Sammen med lægerne blev det derfor aftalt, at fødslen skulle sættes i gang i 38. graviditetsuge.
Og i december 2025 kom to små drenge til verden og gjorde familien komplet: Alfons og Hugo.
“Jeg var så glad og stolt over, at jeg kunne føde dem begge vaginalt. De var begge stadig forholdsvis små, men de kunne trække vejret selv med det samme og var hos os hele tiden.”
Alt gik så godt, at Klara og Frieda allerede to dage efter fødslen kunne tage Alfons og Hugo med hjem og fejre deres allerførste jul sammen som en familie på fire.
Klara og Friedas råd til andre på deres fertilitetsrejse
“Lad være med at overtænke det. Bare gør det.”
Sådan lyder Klara og Friedas svar, da vi spørger dem, hvilke råd de gerne vil give videre til andre, der drømmer om at stifte familie.
For i sidste ende kan man ikke planlægge alting, og nogle gange udvikler livet sig bare på måder, man aldrig havde forestillet sig.
Og til andre kvinder og par, der venter tvillinger, har de et helt særligt budskab:
“Vi er så taknemmelige for, at det her skete for os, og at vi nu har fået to børn på én gang. Tvillinger er den største gave. Det er noget helt særligt, og vi føler os utrolig heldige.”
Alle fertilitetsrejser er forskellige. Nogle tager længere tid end forventet, mens andre byder på uventede overraskelser. Og nogle gange fører allerede det allerførste forsøg til dobbelt lykke.
Kære Klara og Frieda, tusind tak, fordi I har delt jeres smukke historie med os og med andre, der er på deres egen rejse mod at blive forældre.
Vi er utrolig glade for at have fået lov til at være en lille del af jeres rejse, og vi ønsker jer, Alfons og Hugo alt det bedste i fremtiden som en familie på fire.
Blogindlæg skrevet af Line på baggrund af et interview med Klara og Frieda.