IVF og ICSI
I vores IVF-afdeling er vi specialiserede i IVF og ICSI.
Læs mere om disse to behandlingsformer og om forskelle og ligheder mellem dem.
Vi rådgiver gerne om, hvilken behandling er den rette for dig/jer.
Vi tilpasser hvert behandlingsforløb, så det passer til din konkrete situation.
Book en samtale i dag, og kom i gang med behandlingsforløbet med det samme.
Vi hjælper singlekvinder, heteroseksuelle, lesbiske og transpar med at få børn.
Vi er stolte over vores høje succesrate på IVF- og ICSI-behandlingerne.
In Vitro Fertilisation (IVF) er en velkendt og udbredt fertilitetsbehandling, der hjælper par med at opnå graviditet, når naturlig befrugtning ikke er mulig. Under IVF-behandlingen udtages kvindens æg og befrugtes med sæd fra partneren eller en donor i laboratoriet, hvor æg og sæd ’mødes’ i en såkaldt petriskål.
Efter befrugtning udvikles æggene til blastocyster i laboratoriet i fem/seks dage, hvorefter vores erfarne embryologer vælger den bedste blastocyst til overførsel til kvindens livmoder. Er der flere gode blastocyster, kan resten fryses til senere brug.
Intracytoplasmatisk Sperm Injektion (ICSI) også kaldet mikroinsemination er en avanceret form for IVF.
Ved ICSI-behandling udvælges en enkelt sædcelle, og med en mikroskopisk nål injiceres den forsigtigt direkte ind i ægget.
Denne metode øger chancen for befrugtning, især ved mandlig infertilitet.
Det er muligt at få IVF-behandling hos os, selvom dit BMI er over 35.
Vi tilbyder behandling til kvinder med et BMI op til 40, og vi møder dig altid med respekt og forståelse – uanset din vægt.
For at vi kan sikre, at behandlingen er sundhedsfagligt forsvarlig, inviterer vi alle kvinder med et BMI over 35 til en kontrolscanning efter den indledende samtale, før behandlingsforløbet kan starte.
Ved scanningen ser vi blandt andet på, hvordan æggestokkene ligger, med henblik på om en eventuel ægudtagning kan gennemføres på en sikker måde.
Hos nogle kvinder med forhøjet BMI kan æggestokkene ligge så højt, at det vil være for risikabelt at lave en ægudtagning. I de tilfælde kan vi desværre ikke tilbyde IVF-behandling.
Vi vil selvfølgelig altid forklare dig grundigt hvorfor og tale om, hvilke muligheder der eventuelt kan være i stedet.
Vi vil gerne støtte dig bedst muligt frem mod en sund graviditet.
Derfor anbefaler vi altid at forsøge et vægttab inden graviditet. Et vægttab kan øge chancerne for opnåelse af graviditet og reducere risikoen for komplikationer som svangerskabsforgiftning og graviditetsdiabetes.
Selv et mindre vægttab kan have en positiv effekt.
Når lægen har gennemgået dine testresultater, har I en samtale om den behandlingsform, der passer bedst til dig – IVF eller ICSI. Hvis du skal bruge donor, guider vi dig gennem valg og processen på en tryg måde.
Du starter hormonstimulation for at modne flere æg. Undervejs følger vi dig tæt med ultralydsscanninger. Når æggene er klar, hentes de skånsomt ud – og vi tilbyder akupunktur for ekstra ro og velvære under proceduren.
Æggene befrugtes i laboratoriet ved hjælp af IVF eller ICSI. Derved dyrkes de til blastocyststadiet (typisk dag 5–6), hvor det mest lovende embryo overføres til livmoderen. Overskydende embryoer kan fryses til senere brug.
Efter oplægningen får du vejledning i medicin, der understøtter graviditet. Cirka 10 dage senere tager du en blodprøve (hCG-test), så vi kan afgøre, om behandlingen har ført til graviditet. Vi er med dig hele vejen – også i ventetiden.
Ved både IVF og ICSI sker befrugtningen – hvor sædcellen møder ægget – uden for kroppen i laboratoriet.
Forskellen ligger i, at sædcellen ved ICSI bliver hjulpet lidt mere på vej til ægget af embryologen:
Udover selve befrugtningen adskiller IVF og ICSI sig ikke fra hinanden i behandlingsforløbet.
Valget mellem IVF og ICSI afhænger af dine individuelle forhold og fertilitetsproblemer.
Vores specialister vil gennemgå resultaterne af dine fertilitetstests, din fertilitetshistorik og rådgive dig om den bedste behandlingsmulighed.
Vi tilbyder skræddersyede behandlingsplaner for at give dig de bedste chancer for graviditet.
Book uforpligtende samtale i dag
Forskellen ligger i befrugtningsprocessen. Ved IVF tilsættes tusindvis af sædceller til ægget/æggene i petriskålen i laboratoriet, hvor de selv skal finde ind i ægget/æggene og befrugte det/dem, mens man ved ICSI injicerer en enkelt sædcelle direkte i hvert enkelt æg.
Hos Diers IVF tilbyder vi IVF/ICSI-behandling til kvinder med et BMI op til 40. For at sikre at behandlingen er forsvarlig, skal vi dog se dig til en kontrolscanning inden opstart af behandlingen, hvis dit BMI ligger mellem 35 og 40. Kontrolscanningen afgør, om vi kan tilbyde IVF/ICSI-behandling ved forhøjet BMI.
Valget afhænger af dine fertilitetsproblemer, og i en række tilfælde kan du selv vælge, hvilken behandlingsmetode du ønsker. Vores specialister vil vejlede dig til den bedste behandlingsmulighed baseret på dine behov.
ICSI anbefales især ved væsentligt nedsat sædkvalitet.
Hvis der anvendes god sædkvalitet er den gennemsnitlige graviditetschance ved IVF stort set den samme som ved ICSI, men er sædkvaliteten forringet, vil graviditetschancen være højere ved ICSI sammenlignet med IVF.