Købsbetingelser – genmatch-test

Generelle vilkår

Kontraktpart: Du indgår kontrakt med Diers Klinik ApS, Store Torv 8, 3. sal, 8000 Aarhus C, CVRnr. 33047991.

Anvendelsesområde: Disse købsbetingelser gælder for køb af genmatch-test, der analyseres af testlaboratoriet Bioarray, Parque científico y Empresarial de la UMH – Edificio Quorum III 03202 – Elche (Alicante), Spain. Ved at foretage et køb accepterer du disse vilkår og betingelser.

Produktinformation: En genmatch-test er et diagnostisk værktøj, der analyserer kundens DNA og sammenligner det med en potentiel sæddonors DNA for at give information om genetiske tilbøjeligheder og risici for visse genetiske sygdomme. Testen er ikke en erstatning for medicinsk og genetisk rådgivning.

Levering

Vi afsender sædvanligvis genmatch-testkittet inden for 24-48 timer, efter betalingen er modtaget (på alle hverdage). Vi sender med UPS, og ordren vil blive sendt til den leveringsadresse, du har oplyst i din bestilling. Forventet leveringstid er 1-5 dage, afhængig af hvor du bor.

Ved modtagelsen af dit genmatch-testkit skal du udføre prøven som anvist i test-kittet, underskrive den medfølgende samtykkeerklæring og sende testen til testlaboratoriet som anvist i den medfølgende forudbetalte svarkuvert.

Det kan tage op til 6 uger fra afsendelse, og indtil vi modtager svar på prøven fra testlaboratoriet.

Vi sender testsvaret til dig pr. mail, når vi modtager det retur fra testlaboratoriet.

Betaling

Betalingsmetoder: Vi accepterer betaling via bankoverførsel.

Betalingstidspunkt: Umiddelbart efter bestillingens afgivelse sender vi en faktura, hvorefter betalingen skal foretages. Ordren vil ikke blive behandlet, før betalingen er fuldført. Send venligst dokumentation for betalingen i form af f.eks. screenshot af overførslen.

Fortrydelsesret og returnering

Fortrydelsesret: Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage efter modtagelsen af genmatch-testkittet, forudsat at kittet ikke er åbnet eller anvendt.

Returneringsproces: For at returnere et kit, kontakt Diers Klinik på mail: info@diersklinik.dk for at få en returneringsgodkendelse og instruktioner.

Refusion: Ved godkendelse af returneringen vil du modtage fuld refusion inden for 10 dage dage.

Persondata

Beskyttelse af dit privatliv og dermed dine data er vigtigt for os, og vi gør alt for at beskytte dine personlige data og oplysninger. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine persondata i vores Privatlivspolitik.

Efter aftale med testlaboratoriet Bioarray og Born Donorbank udføres den genetiske genmatch-test af henholdsvis dig og sæddonoren af Bioarray. Det betyder, at du ved indsendelse af testen med dit genetiske materiale til Bioarrays testlaboratorium deler dine personlige, herunder genetiske, data med Bioarray. I test-kittet er der vedlagt en samtykkeerklæring, som du skal underskrive og medsende til Bioarray for at give samtykke til at dele dine data med Bioarray. Bioarray er i den forbindelse selvstændig dataansvarlig. I samtykkeerklæringen kan du også læse mere information om, hvordan Bioarray behandler dine personoplysninger.

Når vi bestiller genmatch-testen ved Bioarray, skal vi, bl.a. til brug for returlabelen på testkittet, videregive dit navn, din adresse og din e-mail til Bioarray. Når du bestiller testen, samtykker du samtidig til, at vi må videregive disse oplysninger til Bioarray.

Genetisk test forbehold (Disclaimer)

Ikke-diagnostisk: En genmatch-test har til formål at afklare, om du og en potentiel sæddonor matcher genetisk i forhold til de mere end 400 recessive arvelige sygdomme, som testen omfatter. En genmatch-test er ikke et diagnosticeringsværktøj og bør ikke bruges som eneste grundlag for medicinske beslutninger. Viser testen, at du har en X-bunden sygdom, bør resultatet diskuteres med en sundhedsprofessionel med ekspertise inden for genetisk rådgivning for korrekt fortolkning og rådgivning.

Begrænsninger: Resultaterne kan ikke forudsige alle mulige genetiske tilstande eller sygdomsrisici.

Oplysninger om klagemuligheder

Klagemuligheder: Hvis du har klager over produktet eller købsprocessen, bedes du kontakte Diers Klinik pr. mail: info@diersklinik.dk. Vi vil altid forsøge at løse problemet i mindelighed.

Hvis du ikke er tilfreds med vores løsning, har du mulighed for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan også kontakte Center for klager på www.forbrug.dk.

Det er evt. også muligt at søge hjælp i EU-Kommissionens portal vedr. bilæggelse af forbrugertvister eller i et europæisk forbrugercenter i dit hjemland, hvis du ikke bor i Danmark. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Læs mere her.