Explanation of IUI and IVF treatment with uterus figure

Indledende journalsamtale

Vi glæder os til at hilse på dig til den indledende samtale ang. IVF/ICSI-behandling eller ægdonation på Diers Fertilitetsklinik.

Book din tid her

Indledende samtale før IVF/ICSI

Det første skridt på din fertilitetsrejse er en indledende journalsamtale 

Vi ønsker at gøre dig tryg og velinformeret fra starten. Derfor er formålet med den indledende samtale at skabe en god kontakt og forståelse mellem dig og os.

Samtalen er helt gratis og uforpligtende.

Udover at få svar på dine spørgsmål, kan du få indsigt i, hvad behandlingsforløbet indebærer, og hvilket behandlingsformer der er.

Samtalen giver os mulighed for at lære dig og din situation at kende, og du får lejlighed til at hilse på os og høre lidt om, hvad vi står for og kan tilbyde.

Vi tilbyder at holde samtalen her på klinikken, over telefonen eller online. Du vælger selv, når du booker.

Nadine Johanne Diers IVF

Hvad kan du forvente?

Til den indledende samtale ang. IVF/ICSI vil vi bl.a. komme ind på følgende:

  • Din situation, helbredstilstand og eventuelle tidligere fertilitetsforløb,
  • Hele forløbet af behandlingen, så du derefter er godt informeret om processen,
  • De nødvendige forundersøgelser forud for behandlingen for både dig og din eventuelle partner,
  • Valg af behandlingsform og selve fremgangsmåden,
  • Hvordan du bedst kan forberede dig til behandlingen og optimere dine chancer for graviditet,
  • Eventuel ventetid på en specifik behandlingstype,
  • Dine spørgsmål og evt. usikkerhedspunkter, du måtte have.
Book gratis samtale

Forberedelse til samtalen

Inden samtalen skal du udfylde et spørgeskema, som vi tager udgangspunkt i, når vi mødes. Spørgeskemaet fremgår automatisk i din bookingproces.

Når du har gennemført bookingen, modtager du en bekræftelsesmail med et link til onlinesamtalen.

Det er ikke nødvendigt at have forberedt tests og forundersøgelser inden samtalen.

Støtte og vejledning 

Vi har et stort ønske om at støtte dig bedst muligt gennem hele forløbet på klinikken og give dig de bedste forudsætninger for at opfylde dit ønske om at få et barn. Den indledende samtale er første skridt på vejen mod dette mål, og vi ser frem til at tage denne rejse sammen med dig.

Vi ved, at fertilitetsrejsen kan være følelsesmæssigt udfordrende, og at der kan være mange informationer at skulle forholde sig til.

Derfor er det en god idé at være to til samtalen. Er I et par, vil vi glæde os til at møde jer begge. Er du single, er du velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til samtalen – fire ører hører ofte bedre end to.

Se ledige samtaletider her