Diers Fertilitetsklinik Esbjerg, indgang

Fertilitets-behandling i Esbjerg

Fra november 2025 tilbyder Diers Fertilitetsklinik også inseminationsbehandlinger (IUI) i Esbjerg.

Book tid til en helt uforpligtende konsultation

Inseminations-behandling i Esbjerg

Diers Klinik er en privat fertilitetsklinik.

På klinikken i Esbjerg udfører vi inseminationsbehandlinger i naturlig cyklus, og vi planlægger derfor efter kvindens naturlige ægløsning.

Behandlingen tilbydes med både partnersæd (IUI-H) og donorsæd (IUI-D).

Diers Fertilitetsklinik Esbjerg, Pernille og Tilde
Insemination Esbjerg i Diers Klinik

IUI ved forhøjet BMI

Vi behandler også kvinder med forhøjet BMI.

Hvor mange offentlige og private klinikker har en fast BMI-grænse, vurderer vi i stedet hver sag individuelt.

Vi ved, at vægt kan spille en rolle for fertiliteten. Men er du sund, rask og har en regelmæssig cyklus, kan du ofte opnå gode chancer for graviditet – også selvom dit BMI er højere end gennemsnittet.

Læs mere om IUI ved forhøjet BMI

IUI med donorsæd i Esbjerg

Ønsker du at benytte donorsæd, tilbyder vi hertil vores egne donorer fra Diers Selected.

Du får mulighed for at se donorernes profiler, inden du selv vælger den rette donor til din behandling.

På fertilitetsklinikken i Esbjerg kender vi donorerne personligt, og vi vil derfor hellere end gerne være behjælpelige med at vejlede i donorvalget, hvis du/I ønsker dette.

Kontakt os og få adgang til vores donorkatalog
Insemination med donorsæd, Diers Fertilitetsklinik Esbjerg
Insemination donorsæd, Diers Fertilitetsklinik Esbjerg

Fertilitets-behandling i Esbjerg uden ventetid

Ønsker du/I at høre mere om mulighederne for fertilitetsbehandling i Esbjerg, kan du/I booke en tid til den indledende samtale.

Til samtalen gennemgår vi behandlingsforløbet, og du/I har mulighed for at stille spørgsmål.

Efter den indledende samtale, kan du/I komme til IUI-behandling i Esbjerg, så snart de nødvendige blodprøvesvar foreligger. Vi har ingen ventetid.

Hør mere ved en gratis indledende samtale

Skifte mellem fertilitetsklinik i Esbjerg og Aarhus

Med vores to IUI-afdelinger i Esbjerg og Aarhus, kan du/I frit vælge i hvilken by inseminationsbehandlingen skal gennemføres.

Hvis du allerede er eksisterende klient hos Diers i Aarhus, kan du blot meddele på mail, hvis du ønsker, at din kommende behandling skal gennemføres i Esbjerg frem for Aarhus. Du/I kan sagtens være tilknyttet begge steder.

Ønsker du at reservere donorsæd til din kommende behandling i Esbjerg, skal du tydeliggøre dette i din mail, så vi kan sikre os, at donorsæden ligger klar i den rette klinik.

Skriv til os
Kissing parents with Diers baby

Kontakt fertilitetsklinikken i Esbjerg

Du/I er velkommen til at kontakte os på mail for at høre nærmere. Begge afdelinger kontaktes via følgende mail: [email protected]

Du finder os i Kirkegade 9, 1. sal – midt i Esbjerg. Der er nem parkering lige uden for døren, og banegården er kun ca. 10 minutters gang væk.

Klinikken ligger meget tæt på gågaden og flere hyggelige caféer. 

Vi glæder os til at byde dig/jer velkommen i Esbjerg!

Book en samtale og hør mere