Two hands holding in agreen background

Ægdonation med partnersæd 

I vores IVF-afdeling tager vi jer i hånden gennem hele forløbet, hvis I som par er kommet frem til, at jeres graviditetsønske skal opfyldes ved hjælp af ægdonation.
 
Book gratis samtale ang. IVF/ICSI med ægdonation og få adgang til vores omfattende donorkatalog med mere end 100 aktive ægdonorer.
 
Book samtale her

Ægdonation med partnersæd giver mening for jer:

  • Hvor kvinden er gået i tidlig overgangsalder,
  • Der har oplevet gentagne mislykkedes IVF/ICSI behandlinger,
  • Hvis der ikke er fundet brugbare æg hos kvinden,
  • Hvor kvinden tidligere har fået fjernet æggestokke eller været igennem stråle-/kemobehandling,
  • Når der er risiko for videregivelse af genetisk sygdom fra kvinden,
  • Hvis kvinden nærmer sig aldersgrænsen på 46 år for modtagelse af fertilitetsbehandling.

Få adgang til vores omfattende ægdonorkatalog med mere end 100 aktive donorer.

Book samtale her

IVF med donoræg og partnersæd består af følgende steps:

  • 1. Den indledende fase
  • 2. Valg af ægdonor
  • 3. Test og undersøgelser
  • 4. Ægudtagning og befrugtning
  • 5. Forberedelse til ægoplægningen
  • 6. Ægoplægning og efterfølgende graviditetstest
Midwife and nurse at Diers Fertility Clinic looking at a scannerscreen

1. Den indledende fase

Inden behandlingsforløbet kan sættes i gang, skal I booke en indledende samtale. I kan læse mere om indholdet til den indledende samtale her.

Efter den indledende samtale, vil I modtage et link til vores ægdonordatabase, hvor I kan se profilerne på de ægdonorer, som ønsker at donere. I kan allerede nu begynde at overveje, hvorvidt I ønsker at bruge en åben eller lukket donor.

Efter den indledende samtale, skal der laves en række undersøgelser. Længere nede på siden kan I se en oversigt over de tests, som skal foreligge inden behandlingsstart. Alle undersøgelserne kan laves her på klinikken.

Når I har modtaget alle undersøgelsesresultater, booker vi jer ind til en lægesamtale. Her vil lægen detaljeret gennemgå det videre forløb.

Som det sidste skal vi fryse sæden ned, for at denne ligger klar på klinikken, så ægcellerne kan blive befrugtet i laboratoriet, så snart de er blevet doneret.

Book din tid her

2. Valg af ægdonor 

Nu er det tid til at finde en ægdonor. Via vores ægdonordatabase kan I få oplysninger om alle donorer i vores ægdonorkorps. I kan her sætte jer på ventelisten til flere af ægdonorerne.

Det er i Danmark ikke tilladt at drive ægbank, hvilket betyder, at de donerede æg ikke må opbevares ubefrugtet. Derfor kontakter vi først ægdonoren med henblik på opstart, når vi har en patient, der er interesseret i at bruge hende som donor. Først herefter starter vi den forberedende behandling af ægdonoren op.

Dette betyder, at der kan opstå ventetid p.g.a. donorens forhold, og det er derfor anbefalelsesværdigt, at I udvælger flere forskellige donorer som mulige match for jer. På den måde, kan vi højst sandsynligt hurtigere tilbyde jer behandling.

Få mere viden om ægdonorer
Nadine, fertility coordinator at Diers Fertility Clinic

Hvad betyder valget mellem lukket og åben donor?

Lukket ægdonor:

Barnet kan ikke få oplyst, hvem donoren er, og kan ikke kontakte donor.

Åben ægdonor:

Barnet kan fra 18 år få identiteten på donoren, og 1 kontakt/møde med donoren vil være mulig.

3. Tests og undersøgelser

Inden behandlingen kan opstartes, skal både kvinden og manden have foretaget nogle undersøgelser og blodprøver:

Tests af kvinden

  • Celleskrab (max. 3 år gammel)
  • Klamydia og gonorré (podning må max. være 6 mdr. gammel)
  • Blodprøver:
  • HIV (HIV 1-2)
  • Hepatitis B (HBsAG + HBcAB)
  • Hepatitis C (HCV antibody)
  • TSH + TPO
  •  D-vitamin
  • Ferritin
  • Røde hunde (kun nødvendig, hvis ikke du er vaccineret).

Yderligere undersøgelser aftales med lægen

Tests af manden

  • Sædanalyse
  • Blodprøver:
  • HIV (HIV 1-2)
  • Hepatitis B (HBsAG + HBcAB)
  • Hepatitis C (HCV antibody)
  • NAT test
  • D-vitamin

Yderligere undersøgelser aftales med lægen

4. Ægudtagning og befrugtning 

Når I har fået tildelt en ægdonor, vil hun blive sat i gang med hormonbehandling og efterfølgende vil der blive lavet en ægudtagning.

Det er forskelligt fra donor til donor, hvor mange æg der doneres, og vi kan derfor ikke på forhånd sige, hvor mange æg I får. Æggene vil i laboratoriet blive forsøgt befrugtet med partnersæden, som nu tøs op til formålet.

De næste dage vil vores dygtige embryologer i laboratoriet holde øje med, hvordan de befrugtede æg udvikler sig. Kun de æg, som udvikler sig til blastocyster, er egnede til at blive lagt tilbage i livmoderen. Hvis der udvikles flere blastocyster, fryses disse ned til senere brug.

Vi garanterer, at I får minimum 1 blastocyst ved ægdonationsbehandling. Hvis der kun fås 1 blastocyst, og denne ikke resulterer i graviditet, giver vi 40% rabat på den næste ægdonationsbehandling.

I vil løbende blive informeret om, hvor mange æg der er blevet befrugtet, og hvor mange blastocyster I har fået.

 
Book en uforpligtende samtale
Embryologist at a microscope next to a screen showing sperm cells
Fertility clinic staff at scanner

5. Forberedelse til ægoplægning 

Inden et befrugtet æg (blastocyst) kan lægges op i livmoderen, skal du som kvinde forberedes optimalt på forhåbentlig at blive gravid.

Dette kan gøres i din egen cyklus (hvis muligt), med hormoninsprøjtninger eller med østradiol tabletter og et progesteron tilskud (vaginale/rectale stikpiller eller daglige indsprøjtninger).

Du får en behandlingsplan, som gennemgås med specialist fra vores erfarne behandlingsteam, så du helt præcist ved, hvad der skal tages hvornår.

Nogle kvinder skal have ”nulstillet” deres cyklus inden opstart på hormonbehandlingen (nedregulering), men dette tilpasses selvfølgelig individuelt.

Forløbet for de forskellige forberedende behandlinger er følgende:

Naturlig cyklus

  • Kontakt klinikken på 1. blødningsdag
  • Book scanning på den med klinikken aftalte cyklusdag, eller send scanningsrapporten til klinikken
  • Ved en ledende ægblære på 17-20 mm tages ægløsningssprøjte
  • Opstart af progesterontilskud 3 dage senere
  • Ægoplægning 6-7 dage senere

Modificeret naturlig cyklus

  • Kontakt klinikken på 1. blødningsdag
  • Opstart med hormonindsprøjtninger på 2.-3. blødningsdag
  • Book scanning på den med klinikken aftalte cyklusdag, eller send scanningsrapporten til klinikken
  • Ved en ledende ægblære på 17-20 mm tages en ægløsningssprøjte
  • Opstart af progesterontilskud 3 dage senere
  • Ægoplægning 6-7 dage senere

Substitueret cyklus

  • Kontakt klinikken på 1. blødningsdag
  • Opstart med tabletter fra 2. blødningsdag (3 gange dagligt)
  • Ultralydsscanning efter 10-12 dages behandling, eller send scanningsrapporten til klinikken
  • Ved en tilfredstillende livmoderslimhinde planlægges opstart af progesterontilskud
  • Ægoplægning 5 dage senere

6. Ægoplægning og efterfølgende graviditetstest 

Oplægningen af blastocysten er ikke noget stort indgreb og opleves af de fleste komplet smertefrit. Blastocysten placeres inde i livmoderen ved hjælp af et lille kateter. Vi vil samtidig lave en ultralydsscanning på din mave, så vi kan sikre os, at blastocysten placeres helt perfekt.

Efter oplægningen skal du fortsætte med at tage tabletter og stikpiller, indtil der foreligger svar på graviditetstesten. Hvis testen er positiv, skal du fortsætte hormonbehandlingen frem til 12. graviditetsuge.

Læs mere om ægoplægningen

Vil du have adgang til vores ægdonordatabase?

Kontakt os her