I skal bruge en donor

”I skal bruge en donor” – Tommys historie

I dette blogindlæg fortæller Tommy åbent og ærligt om, hvordan det for ham har været at være i fertilitetsbehandling med sin kæreste Jannie, efter de fandt ud af, at de skulle bruge en sæddonor.

Hans største ønske er, at det ikke skal være et tabu, når mænd får at vide, de er ufrugtbare. Tommy vil være med til at åbne døren for andre, så de ikke føler sig alene.

Tommy og Jannie venter på nuværende tidspunkt deres første barn, en lille pige. Vi er ikke i tvivl om, at hun får de mest fantastiske forældre og vil blive elsket utrolig højt af både sin mor og far.

Tusind tak til Tommy for at åbne op og dele sin historie!

Forhistorie

Tommy og Jannie begyndte at snakke om, at de gerne ville have børn for 6 år siden. På daværende tidspunkt havde de været kærester i 3 år. Desværre kom Jannie til skade med sin ryg, hvilket automatisk blev en bremseklods for ”babyprojektet”.

Nogle år efter ulykken, besluttede parret mere intenst at forsøge at opnå graviditet igen. De forsøgte en masse forskelligt i ca. 1 års tid, uden at det bar frugt. Herefter gik Jannie i gang med at undersøge muligheder for at få hjælp og parret bookede en tid til samtale hos os på Diers Klinik.

Tjek af sædkvalitet

Til samtalen blev parret præsenteret for, at det ville være en god ide at få undersøgt Tommys sædkvalitet. De besluttede sig derfor for at få lavet en sædvurdering på klinikken.

Prøven viste desværre, at der ingen sædceller var i prøven. Svaret blev sendt til Tommy i en mail.

”Jeg tænker: Det kan ikke passe – det må være forket”, siger Tommy om sin første tanke, da han læser mailen.

Han opfordres til at få lavet endnu en vurdering, som viser samme resultat og herefter bliver han undersøgt på sygehuset i Hjørring. Alle undersøgelser viser desværre det samme. Der er ingen sædceller i Tommys sæd.

Vurderingen lyder umiddelbart, at det er noget, som Tommy er født med. Han har intet gjort galt og kan desværre heller ikke ændre på det.

Det er et chok for Tommy. Der har tidligere aldrig været indikationer på at noget kunne være galt, og han havde slet ikke tænkt tanken, at det kunne være begrundelsen for at Jannie ikke var blevet gravid.

”Jeg tænkte: så er jeg nok ikke mand nok, hvis ikke jeg kan det.”

Tommy siger selv, at det var en voldsom hård besked at få og han kunne ikke lade være med at tænke, hvorfor netop de som par skulle igennem det her. Han havde også en følelse af at have svigtet Jannie. Nu var det hans skyld, at hun ikke kunne få de børn, hun ønskede.

Chok og skyldfølelse

Først befandt Tommy sig i en choktilstand. Han kunne ikke affinde sig med, at han var den person, som fik den her besked:

”Jeg er jo frisk, dyrker meget motion, er ikke overvægtig, har aldrig røget, drikker ikke meget alkohol – det kan simpelthen ikke passe!”

Der gik lang tid inden Tommy accepterede beskeden. Han var ikke sig selv, han var vred, irriteret og ked af det. Han blev ved med at tænke, at den mail aldrig skulle have været sendt til ham. Den måtte have været til en anden.

Samtidig kunne Tommy ikke undgå at søge efter skyld. Han tænkte meget over, hvad han mon havde gjort forkert som barn, som ung eller tidligere i sit voksenliv. Han havde brug for en begrundelse, noget han kunne pege på og sige: det var derfor det skete.

Andre i samme situation

Et af Tommys store ønsker er, at der bliver sat mere fokus på dette emne. Som han selv siger, tyder det på, at det er noget, der har ramt mænd i hans generation. I sine forældres generation var der ikke kendskab til de samme udfordringer. Han håber derfor, at der vil blive forsket mere i mænds ufrugtbarhed. Mon den moderne livsstil de seneste 20 år sammenlignet med forrige generations livsstil har haft en betydning?

”Hvad er det, vi har gjort forkert?”

Det spørgsmål fylder meget for Tommy og han håber helt klart, at der kan findes nogle svar, som i fremtiden forhåbentlig skåner andre mænd for at modtage samme besked.

Tommy fik meget hurtigt en klar fornemmelse af, at hele temaet var et stort tabuemne. Det var ikke noget folk talte åbent om. Og hvis der er en ting, han har sat sig for, så er det at være med til bryde det tabu.

Han fandt dog frem til en række kendte, som havde de samme udfordringer, hvilket gjorde en stor forskel for Tommy:

”Jeg føler mig ikke længere så alene i verden”.

Han har bl.a. fundet frem til en del mandlige standupkomikere, som har været åbne omkring deres udfordringer og det var helt fantastisk for Tommy at se. Det er vigtigt, at der bliver talt om det – også af mænd, som selvsagt har et større publikum.

Uanset begrundelsen for at være havnet i den situation, kom Tommy forholdsvis hurtig frem til en konklusion:

”Hvis det er sådan det er, så må vi se på de muligheder, der er tilbage. Vi skal ikke fokusere på begrænsninger men på muligheder.”

Beslutningen om brug af sæddonor

Jannie og Tommy havde aldrig før overvejet muligheden at bruge en sæddonor. Tommy havde ikke kendskab til andre i familien eller i vennekredsen, som havde stået over for at skulle vælge en donor og det var derfor en helt ny verden og realitet at skulle forholde sig til.

Parret vidste, at de var for gamle til at sætte en adoptionsproces i gang. Derfor stod det hurtigt klart, at fertilitetsbehandling med en sæddonor, var deres sidste chance, for at få deres ønskebarn.

Både Tommy og Jannie havde selvfølgelig brug for lidt tid til at forholde sig til den besked de havde fået, inden de gik i gang med første forsøg. Begge havde brug for at affinde sig med den nye virkelighed.

Tommy var den første af de to, der var ”okay” med beslutningen, hvilket også fortæller noget om den sorg Jannie skulle bearbejde. Som Tommy selv siger det:

”Jeg skulle acceptere, at jeg ikke kan levere det nødvendige. Jannie skulle acceptere at blive gravid med en anden mands sæd.”

For parret var beslutningen om at starte i behandling også en beslutning om, at de ville være åbne omkring at de skulle bruge en donor.

Valg af donor

Tommy ønskede ret hurtigt at få et kig på ”menukortet”, som han forklarer det. Han ønskede at finde ud af, om de kunne finde en donor, som lignede Tommy mest muligt.

For parret var der flere ting, der spillede ind ift. donorvalget. De kiggede både på hårfarve, højde, vægt og på uddannelsesbaggrund og donorens interesser. Det var vigtigt for dem at personligheden også havde ligheder med Tommys.

Tommy har tænkt meget over, hvordan det mon bliver, når parret har fået deres lille datter. Når folk siger ”hun ligner godt nok sin far”, håber han at få en følelse af, at det er rigtigt. Både udseendemæssigt og ift. sin væremåde.

Samtidig åbner sådanne tanker også stadig op for en lille ond stemme, som siger: Men hun er jo ikke din. Stemmen fylder heldigvis mindre og mindre, som graviditeten skrider frem, men Tommy siger også at han tror, den bliver svær at slippe helt.

Donorkategori

Jannie og Tommy har også brugt meget tid på at tale om donorkategorien. Mens Tommy fra start stod fast på, at han ønskede en åben donor, ville Jannie helst have en lukket.

For Tommy var det afgørende, at han ikke ønskede at fratage barnet en mulighed for at få mere at vide om sin donor, hvis barnet skulle ønske dette. Han kunne dog også godt forstå Jannies tanker og argumenter og derfor lavede de en seddel med plusser og minusser. Resultater blev i sidste ende en åben donor.

Godt match

Allerede nu, hvor deres lille pige ikke er født, tyder det på, at Tommy og Jannie har valgt helt rigtigt med donoren. Til alle scanninger, har deres lille datter været meget aktiv med sine små ben. Det har parret smilet en del af, fordi Tommy er en meget aktiv løber. Benene har hun dermed helt sikkert efter ham.

Inseminationsbehandlingen

Det var en mærkelig dag for både Jannie og Tommy, da de kom til deres første behandling. De var nervøse og spændte på, hvordan det hele mon kom til at forløbe.

Inden havde de talt om, hvordan de ønskede det skulle foregå for dem og de besluttede, at de skulle holde i hånd under selve behandlingen.

”Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og havde en helt særlig connection”.

Jannie blev gravid i andet forsøg, men de efterfølgende scanninger var hårde at komme igennem. Hvis ikke behandlingen var lykkedes eller hvis scanningen skulle gå dårligt, kunne parret ”ikke bare gå hjem og prøve igen”.

At blive far til et donorbarn

Tommy har gjort sig mange tanker om den måde han bliver far på:

”Mandligheden skal parkeres et sted […] det kan godt være du ikke kan levere det, men du er stadig meget mand på andre områder.”

Han har talt meget med andre, hvilket også har været med til at udvide hans perspektiv. Rigtig mange har sagt til Tommy, at det først er i det øjeblik barnet er der, man træder i karakter i sin faderrolle og han er helt enig i, at definitionen af en far ikke er afhængig af en sædcelle.

For deres lille pige kommer det ikke til at fylde meget, at hun er blevet til ved hjælp af en sæddonor.

”Hun er vores barn”, siger Tommy.

Han har allerede nu taget fuldt ejerskab ift. graviditeten og han glæder sig til at møde sin lille datter, til at fylde hende med viden og overøse hende med kærlighed.

Jannie og Tommy har taget et bevidst valg om, at donoren kun vil blive omtalt som donor. De ønsker ikke at bruge donorens alias fra sædbanken, da de synes det vil gøre ham mere menneskelig, mere personlig og det har de ikke brug for. Det ændrer dog intet ved, at begge er donoren dybt taknemlig.

En særlig forståelse fra svigerfar

I starten havde Tommy ingen, han kunne tale med om sin situation. Der var ingen, der havde prøvet det samme i vennekredsen og dermed heller ikke nogen, som helt forstod de følelser, han havde.

Men meget hurtigt fandt Tommy en god støtte i sin svigerfar, som sammen med sin kone har adopteret Jannie.

Tommys svigerforældre havde dengang ikke mulighed for at få svar på, hvorfor de ikke kunne få børn, hvilket var grunden til at de adopterede Jannie.

Tommy har haft rigtig mange gode og dybe snakke med sin svigerfar, der på grund af sin egen erfaring, har en helt særlig forståelse for Tommys tanker og frustrationer. På den måde har de to mænd kunne bruge hinanden som en slags støttepædagog og de har også brugt tid på at græde ud ved hinanden.

Bred opbakning

Tommy har ligeledes været åben på sin arbejdsplads, hvorfra parret også har modtaget megen støtte. Kollegerne har både fungeret som heppekor og som en slags terapeuter, når der var brug for det.

Selvom Tommy var overbevist om, at ingen andre i familien havde haft lignende udfordringer, har han sidenhen fundet ud af, at hans kusine har fået sine to børn vha. en ægdonor. Det har bragt dem endnu tættere sammen og de er begge enige om, at åbenhed er vejen frem. De ønsker at bidrage til at bryde tabuet.

Som Tommy selv siger:
”Noget så naturligt, som at få børn, skal man kunne snakke om.”

Gode råd fra Tommy

Tal med nogen

Da Tommy modtog beskeden om, at der ikke var nogen sædceller i hans prøve, blev han meget begrænset i sine tanker. Han understreger derfor vigtigheden af at tale med andre. Det skal være nogen, man føler sig tryg med og så er det vigtigt at blive ved med at tale om det. Jo mere man snakker om det, jo bedre bliver det.

Tommys egne tanker var primært negativ i starten, men andre folks ord hjalp ham til at få øjnene op for et nyt perspektiv. Folk sagde bl.a.:

  • ”Du er ikke mindre mand af det”
  • ”Du bliver en vanvittig god far – det viser sig først når barnet er født”
  • ”Hvordan barnet er blevet til, betyder ikke noget for faderrollen”

Giv plads til dine følelser

Tommy brugte noget tid på at være ked af det, frustreret og vred. ”Hvorfor mig?”, tænkte han flere gange. Og det skal man have lov til, siger han. Der skal være plads til frustrationerne og til at bearbejde den sorg, der følger med beskeden.

”Følelserne skal ud, de skal have lov til at være der.”

Han understreger dog også vigtigheden af, at man skal komme til det punkt, hvor man ser på hvilke muligheder man så har. Hvad det næste skridt indebærer kan være forskelligt fra person til person eller fra par til par, men det er vigtigt, at man kommer dertil.

Til sidst vil Tommy gerne minde alle om, at forældrerollen ikke bliver påvirket af, hvorvidt barnet er blevet til med hjælp fra en donor eller ej. Alle frustrationer og alle glæder, som det indebærer at få et barn, vil være de præcis samme for alle forældre.

Da vi spørger Tommy, hvad der fik ham til at dele sin historie på så ærlig vis, siger han følgende:

”Jeg håber, at jeg med mit bidrag kan få andre til at føle sig mindre alene.”

Her fra Diers Klinik vil vi bare sige tusind tak for din åbenhed og ærlighed, Tommy – du er en kæmpe inspiration og forbillede. Din datter er så heldig at få dig som far.